Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Digital Markets Act - det seneste Pick your losers tiltag fra EU

Af Anders Lisdorf9. april kl. 20:002
Der kommer ingen innovation ved forbud. I stedet for at prøve på at forfølge gårsdagens vindere burde EU fokusere på at skabe rammerne for at morgendagens vindere kan opstå.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den 24. marts blev EU enig med sig selv om ny regulering af tech virksomheder. Den hedder Digital Markets Act og har til formål at gå efter såkaldte “core platform services” såsom sociale netværk og søgemaskiner (dvs. Meta (Facebook)  og Google). Som der står i pressemeddelelsen

The agreement ushers in a new era of tech regulation worldwide. The Digital Markets Act puts an end to the ever-increasing dominance of Big Tech companies. From now on, they must show that they also allow for fair competition on the internet. The new rules will help enforce that basic principle. Europe is thus ensuring more competition, more innovation and more choice for users.

Det er jo meget fint, men den sidste sætning er desværre udtryk for en non sequitur, som er endemisk i politik. Politikere tror, at de kan styrke innovation og fremgang gennem målrettede tiltag. Oftest sker det med en pick your winners strategi, hvor navngivne teknologier af de politiske orakler udnævnes til fremtiden. Eksempler inkluderer nanoteknologi og AI. Som jeg tidligere har argumenteret for virker denne tilgang ikke. Man kan ikke bestille en succes.

I dette tilfælde har EU dog været innovative og vendt den traditionelle pick your winners strategi til en pick your losers strategi, for EU kan aldrig blive enig om andet end at forbyde ting. Så hvis man ikke kan finde ud af at skabe vindere kan man jo altid prøve at spænde ben for vinderne og gøre dem til tabere. 

Og EU har længe haft et mål om at gøre Meta og Google til tabere. Første skud i bøssen på denne strategi var GDPR. Som jeg tidligere har skrevet her på version2 har dette ikke haft haft den ønskede effekt. Lad os kigge på alle de onde privatlivs fjendske sociale netværk og søgemaskiner som de ramte med denne bombe:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg nævner fra listen over firmaer, som der i Danmark er uddelt bøder til: Lejre kommune, Favrskov kommune, JobTeam, NordBornholms Byggeforretning Aps og Kræftens Bekæmpelse. Men hov, intet multinationalt firma er på listen. Overhovedet. Det er kun danske firmaer og organisationer. De helt små og allersvageste firmaer. Konklusionen må derfor være, at GDPR endnu ikke har medført andet end collateral damage og fremstår derfor mere som et russisk forsøg på præcisionsbombardement end et kirurgisk snit. 

 

Pick your losers part 2

Nu kommer andet skud i bøssen fra pick your losers strategien så med denne digital markets act. Det er teoretisk set muligt, at det kunne hjælpe, men jeg tvivler. For det første er det bagudskuende og forholder sig til en virkelighed, der kun kigger på fortidens succes. Ingen ved, hvad fremtidens unicorns vil være. Det er tvivlsomt, at den vil have noget som helst at gøre med sociale netværk og søgemaskiner. Det betyder, at vejen er åben for firmaer fra mere innovationsvenlige lande som USA til også at score de næste store markeder, mens EU bruger al energi på at slå på gårsdagens vindere. 

 

Selvom man her har forsøgt at lægge en størrelsesgrænse ind for at målrette reglerne mere til dem som man er efter, så kan det faktisk alligevel have en negativ effekt på mindre Europæiske firmaer i vækstlaget. Det som tiltrækker allerstørst investering er firmaer med potentiale til at opnå en dominerende position. I Europa har vi faktisk relativt gode bud på dette f.eks. indenfor Fintech, gaming og grøn teknologi. Frmaer som Adyen og Klarna har stort potentiale. De kunne udvikle sig til dominerende kræfter indenfor fintech området med den rette støtte, hvilket vil sige, hvis de fik lov til at klare sig selv uden indblanding fra EUs side. Som The Economist har bemærket så er resultatet snarerer, at investorer vil kigge på dem og tænke om betalingsplatforme mon bliver den næste loser som EU finder på at kaste deres øjne på . Det samme vil derfor også gælde danske fintech selskaber med stort potentiale. Investorerne vil være mere tilbageholdende for at investere i innovation når der bliver tvivl om man med den risiko man løber kan få dækket sin investering. Problemet er det samme som med udvikling af lægemidler. Jo mere restriktiv lovgivningen bliver og jo kortere tid man kan sikre sig patenter, jo mindre attraktiv bliver innovation. Der er en stor fare for at digital markets act vil have en lignende effekt på de helt store ideer i Europa. 
 

Palchinsky principperne

I stedet for at forestille sig at EU ved alt om, hvad der vil virke i fremtiden kunne man følge i Peter Akimovich Palchinskys fodspor. Palchinsky var en russisk ingeniør, som bekymrede sig om regional udvikling i soviet unionen og endte med at blive henrettet af Stalin fordi han gjorde oprør mod Stalins tiltagende centralisering, der endte den sidste rest af innovation og initiativ, der måtte have været i Rusland. Han er derfor en slags innovationens martyr. Hans tilgang til løsninger er populariseret i Tim Harford’s glirende bog “Adapt” og bliver opsummeret i hvad Harford kalder de 3 Palchinsky principper. 

 

  1. One should always look to seek out new ideas and things
  2. When trying new, make sure, it on a scale where failure is survivable
  3. Seek out feedback and learn from your mistakes as you go along

 

Disse principper har til formål at facilitere evolution, for det er gennem evolution at nye og bedre løsninger kommer frem. Hvis vi forestiller sig at EU laver en kovending i sin nuværende stalinistiske kurs kunne man følge disse tre Palchinsky principper. 

Gør det nemt at prøve noget nyt

Man kunne gøre det mere attraktivt at prøve nye ideer. Det tror EU også at de gør, ved at lave innovationspuljer af forskellig art. Men dette princip betyder ikke at man skal have en central pulje til støtte til startups, hvor politikere og embedsmand sidder og laver pick your winners strategi i miniature. I stedet kunne man gøre det nemmere for firmaer som faktisk prøver noget nyt at sælge deres varer. Dette kunne ske ved at offentlige instanser fik nemmere ved at købe varer fra mindre leverandører som kommer med noget nyt. Hvis man nu lavede et budget, hvor det decentralt blev gjort nemmere for offentlige institutioner at købe nye ydelser fra mindre leverandører ville det gøre det nemmere at prøve nye ting og ideer. Et firma som danske Cbrain kunne blive den næste unicorn, hvis det blev nemmere for kommuner i EU at købe dette system eventuelt med et tilskud.

 

En anden mulighed, var at man kunne give folk en entreprenør orlov, hvor de kunne søge om at få et halvt eller et helt år på dagpenge, mens de arbejdede på en ny ide. Det er i hvert fald bedre at få unge nyuddannede til at bruge deres energi på at skabe noget nyt end at følge bureakratiske procedurer og skrive jobansøgninger. Ældre folk med familie og børn, som har opbygget en erfaring ville kunne få mulighed for at omsætte dette til en ny ide som kunne komme hele EU til gode. Det ville også skabe entreprenør vikariater, der på samme måde som barselsvikariater ville kunne blive et springbræt til arbejdsmarkedet for de unge. 

Gør det muligt at overleve nederlag

En af de vigtigste kilder til den amerikanske succes med innovation er en kultur der ikke stigmatiserer nederlag og endnu vigtigere en konkurslovgivning der gør det muligt at komme på fode igen. Kultur er svært at ændre men konkurslovgivning er bestemt inden for rækkevidde. Hvis man som Mogens Nørgaard har argumenteret for fulgte den amerikanske tilgang til konkurs, kunne man stimulere risikovilligheden, og gøre brug af den læring som de konkursramte har opbygget. Hvor mange nye ideer og firmaer  bliver ikke opgivet af frygt for konkurs og hvor mange talentfulde entreprenører stopper ikke med at komme med nye ideer fordi de ikke må på grund af konkurs? 

Sørg for at de bedste løsninger vinder

Dette bliver mere kontroversielt for det betyder åben konkurrence, hvor man ikke favoriserer lokale helte, men kun lader de bedste vinde. Det er naturligvis ånden i udbud, men i praksis er det ikke altid sådan det går. Det vil også betyde, at man åbner op for amerikanske og endda kinesiske virksomheder. For hvis de kan lave bedre løsninger skal det eliminere de løsninger de lokale firmaer producerer. Hvis andre gør noget bedre er det evolutionens lod at lade de dårligere og inferiøre gå til grunde. Heldigvis har vi på grund af princip 2 gjort det muligt at komme igen. I dag foregår det ofte omvendt, at man prøver at støtte lokale firmaer med dårligere løsninger i de forskellige EU lande. Heldigvis har vi gode muligheder for konkurrence i Europa allerede, så opgaven må være at fortsætte det. 


 

Let your winners emerge

Jeg ved godt at Margrethe Vestager er en helgen for de fleste, og hun gør sikkert et rigtig godt job. Problemet er bare, at det er det forkerte job. Hun er mere en del af problemet end løsningen, for de ting, som er hendes mål, for såvidt fremgang og innovation faktisk er en del af hendes mål, vil aldrig blive nået med de midler (forbud) og en pick your losers strategi. I stedet burde EU fundamentalt ændre sin tilgang til innovation og indbyde til en let your winners emerge strategi. Det betyder ikke, at teknologi ikke længere skal reguleres så vi får det vilde vesten. Det betyder, at vi opgiver tanken om at forbyde os til innovation, og sætter nødvendige men minimale rammer. Jeg vil mene, at mange af de rammer allerede findes. Der findes monopol lovgivning i dag. Den gælder også for teknologi. Der findes fødevaresikkerheds lovgivning og energisikkerhed, transportsikkerhed og så videre. 

 

Hvis man virkelig gerne vil regulere kunne man i stedet kigge på at gøre reguleringen standardiseret og mere gennemskueligt, så folk, der prøver nye ting let kan finde ud af, hvad reglerne er og være sikre på, at de er de samme inden for hele EU området uden undtagelser.  


 

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
20. april kl. 16:15

Jeg forstår ikke helt din EU kritik og dit alternativ.

"EU har længe haft et mål om at gøre Meta og Google til tabere."

Man kunne også formulere det som "EU har længe været skeptisk over den forretningsmodel og markedsdominerende adfærd Meta og Google har udvist."

Konklusionen må derfor være, at GDPR endnu ikke har medført andet end collateral damage.

Når du påpeger fraværet ad de multinationale firmaer på listen over GDPR straffede i Danmark, er det grænsende til vildledende. Først og fremmest har de multinationale fået adskillige GDPR bøder i andre EU lande. Derudover er de firmaer, der faktisk er straffet herhjemme, typiske blevet straffet for at have overleveret data til de multinationale. Det er nødvendigt for at begrænse fødekæden af data, der ender hos de multinationale, samt for at få mindre virksomheder til at holde op med ukritisk at indsamle data, der ikke er nødvendige for deres forretning. Yderligere er kravene til fornuftig opbevaring af data og offentliggørelse af datalæk vigtige for at få højnet den generelle datasikkerhed.

Facebook og Google har fra dag ét været profileringsselskaber, der har raget al den persondata til sig, det overhovedet har været muligt. Den manglende regulering på området, har gjort at de har fået ekstremt dominerende markedspositioner. Se fx hvor svært virksomheder og institutioner har ved at frigøre sig fra Google Analytics. Hvis vi som samfund havde fattet, hvor skadeligt det er, at lade private efterretningstjenester, der udelukkende arbejder for profit, have så store registre over borgere, kunne vi tidligere have indført regulering. Det tog bare sin tid at blive klar over. Jeg ser det ikke som "pick your losers", men som en regulering, der er kommet på høje tid.

For mig mangler artiklen bl.a. svar på:

  • Hvordan vil du på forhånd regulere et nyt marked, som ikke har fundet sin endelige form endnu?
  • Hvorfor er det et problem med efterfølgende regulering, når vi opdager noget samfundsskadeligt?
  • Hvorfor er det et problem at lave regulering, der specifikt går mod den konkurrence-forvridende og -begrænsende praksis, som de multinationale har?
2
23. april kl. 09:33

Mange tak for gode input. Lad mig prøve at svare

Når du påpeger fraværet ad de multinationale firmaer på listen over GDPR straffede i Danmark, er det grænsende til vildledende

Det kan vel aldrig være vildledende at henvise til facts? Faktum er, at det kun er små organisationer, som har svært ved at forsvare sig, som er blevet ramt. De har ikke haft nogen speciel vinding ved at bryde GDPR. Når man læser dommene er det heller ikke primært fordi de har overleveret persondata til multinationale firmaer, de er blevet givet. Men jeg er enig i at det er godt at højne krav til beskyttelse af persondata. Derfor kunne man også vælge at håndhæve GDPR på en anden måde. Datatilsynet kunne vælge at lave påbud i højerere grad istedet for dumme bøder til de svageste, som ikke har penge til advokater og teknikere.

Hvis vi som samfund havde fattet, hvor skadeligt det er

Jeg kunne godt tænke mig at få specificeret denne skadelighed. Hvis du mener, at det er skadeligt, at man får reklamer som er relevante istedet for online casino reklamer ad nauseam, som man får på flow TV, så forholder jeg mig kritisk for dette postulat.

Hvordan vil du på forhånd regulere et nyt marked, som ikke har fundet sin endelige form endnu?

Jeg vil jo netop ikke regulere et nyt marked, men gøre det muligt at nye markeder kan opstå. Det er sådan man styrker innovation.

Hvorfor er det et problem med efterfølgende regulering, når vi opdager noget samfundsskadeligt

Det er bestemt ikke et problem og jeg er glad for den regulering vi har i Europa f.eks. på fødevareområdet. Jeg har boet i USA og kan med ro i sindet sige, at det gør en kæmpe forskel på alle områder, at man er villig til at regulere. Måske er det fordi Europa har hundredårige traditioner på fødevare og landbrugsområdet, at politikerne har bedre forstand på og succes med regulering her. På teknologisiden er de desværre blanke. Det jeg prøvede at få frem er først og fremmest at regulering ikke er en måde at styrke innovation på. Så EU skal lade være med at prøve at få det til at fremstå som noget det ikke er. Dernæst mener jeg at skadevirkeningen ved GDPR er større end det man søger at beskytte imod. GDPR er da godt for så vidt, at det har sat en refleksion igang i hele verden, men jeg synes det er uforsvarligt at frigive så vag lovigvning med så store konsekvenser. Jeg har som konsulent set hvordan GDPR spøgelset har haft en negativ indvirkning på alle organisationer fordi det er så vagt og uforståeligt, hvad præcist man skal gøre. Vi skal selvfølgelig regulere når vi opdager noget, det er slet ikke et problem og heller ikke at det er bagudrettet, men at præsentere det som noget, der er en fordel fremadrettet ie. for innovation synes jeg ikke er korrekt.

Hvorfor er det et problem at lave regulering, der specifikt går mod den konkurrence-forvridende og -begrænsende praksis, som de multinationale har?

Det er det samme som tariffer på specifikke varer. Det kan man sagtens gøre. Det er ikke særskilt et problem, men så lad os dog kalde en spade for en spade og lade være med at bilde nogen ind, at det styrker innovationen. Hvis bekymringen er, at det er monopoler, så findes der allerede masser af love mod det, som man kan bruge. Det er bestemt ikke noget nyt i forretningsverdenen.