Det offentliges næste digitale kvantespring kræver mere it-forskning og samarbejde med universiteterne
Vi er rigtig langt fremme med digitaliseringen i Danmark, men der er stadigvæk et kæmpe potentiale, som vi kan tappe ind i. It kan benyttes til at løse flere af de store samfundsudfordringer. Men der er brug for en bred indsats på it-området, hvis Danmark skal indfri potentialet. It-forskningen skal opprioriteres – både i det offentlige og private – ved blandt andet at stille flere forskningsmidler til rådighed, uddanne flere it-specialister samt i endnu højere grad koble it-forskning og almen forskning.
