Det er for nemt at snyde til eksamen.

Eksamen er en individuel evaluering af eleven. Eleverne må ikke kommunikere under eksamen. Men, ugebladet Gymnasieskolen har dokumenteret, at det gør de.

Der er blandt andet eksempler på, at on-line hjælp under en skriftlig matematik B eksamen, kan fås for 100 kroner.

Når det går op for mine humaniora-kollegaer hvor nemt det er at snyde i dag, bliver de forargede.
Eleverne har altid snydt - det er ingen overraskelse. I dag må eleverne skrive deres opgaver på deres medbragte PC - så jeg har kun et skuldertræk som kommentar på deres forargelse.
Ved at ændre eksamensformerne en anelse, er det nemt at reducere snyderiet - men det kommer til at koste lidt.

Tre års skole med kun syv eksamener.

En traditionel STX matematik-fysik-kemi elev har ca. 14 fag. Nogle er et-årigt (C-niveau), andre er to-årigt (B-niveau) eller tre-årigt (A-niveau). Eleven får løbende standpunktskarakter i hvert fag. Den afsluttende årskarakter kommer på eksamensbeviset og indgår i elevens gennemsnit.
Ud over den afsluttende årskarakter, skal eleven til 7 eksamener ud af ca. 20 mulige. Et fag kan have både en skriftlig og en mundtlig eksamen. Hvilke fag eleven skal til eksamen i, afgøres ved en simpel lodtrækning foretaget af undervisningsministeriet. På HF skal alle elever op i samtlige fag.

Eksamensformen

På trods af, at der er mange variationer af eksamensformen, vil jeg prøve at ridse nogle fællestræk op.
Det gælder for både skriftlig og mundtlig eksamen, at eleven ikke må kommunikere under prøven. Elevens smartphone skal slukkes og afleveres inden eksamen. Til forberedelsen og til skriftlig eksamen må eleven dog gerne høre musik med headset under eksamen - f.eks. fra PC’en eller fra en iPod.

En mundtlig eksamen foregår typisk ved at eleven trækker et spørgsmål (normalt er der omkring 15 kendte spørgsmål). Derefter sidder eleven alene i 30 minutter og forbereder sin præsentation. Alle hjælpemidler er tilladt under forberedelsen (ikke internet). Efter forberedelsen er der 15-25 minutters eksamen, hvor halvdelen af tiden ofte foregår ved at eleven præsenterer et emne, hvorefter der er spørgsmål fra lærer og censor.

En skriftlig eksamen foregår gennem tre, fire eller fem timer. Eleverne skriver deres besvarelser i Word, som printes ud og afleveres når eksamen er slut. Normalt er alle hjælpemidler tilladt (dog ikke internettet): Lommeregner (CAS værktøj ligger på computeren), tabeller, bøger (som jo ofte er *.pdf bøger), video, formelsamling, ordbøger osv.
Nogle skriftlige eksaminer er to-delt. I matematik B er den første time helt uden hjælpemidler - tilladt er kun blyant, viskelæder og papir. De efterfølgende tre timer er med hjælpemidler (stadig uden net).

Hvorledes kan der snydes.

Alle de klassiske snydemetoder kan stadig bruges. Eksamensvagten er en pensionist der ikke kender dig - så du kan bare sende din storebror i stedet. Snyderen kan have en seddel i sko’en som læses ved toiletbesøg.
Snyderen kan få en dygtig ven til at lave en af opgaverne. Vennen smider opgaven over til snyderen når eksamensvagten ikke ser det, osv.

Men i takt med at teknologien har udviklet sig, er der åbnet et væld at alternative snyde metoder.
Et problem er, at eleven går på nettet og hente yderligere information der kan bruges i opgaveløsningen. Men idet alle hjælpemidler er tilladt ser jeg ikke et reelt problem her. Jeg kender bl.a. en datalogistuderende der i gymnasietiden, downloadede hele Wikipedia - bare det gøres det inden eksamen, er det ikke snyd.
Det største problem er, at eleven nu kan kommunikere med en hjælper uden for eksamensrummet (via Facebook, e-mail eller andet). Snyderen sender opgaven til en dygtig person, som laver opgaven og sender løsningen retur.

Preventive actions

De fleste skole har to net. Et administrativt til medarbejderne og et elev-net. Eleverne logger på elev-nettet med deres personlige log-in. På nogle skoler blokeres netadgangen til dette elev log-in, på eksamensdagene. Men hvis elevens log-in er blokeret, kan snyderen bare låne naboens log-in (forskellige fag har forskellige eksamens-datoer).
Andre skoler har prøvet at slukke helt for elevnettet under eksamen. Men det giver en masse praktisk bøvl, bl.a. i forhold til udskrivning. Udskrivning foregår på skolens trådløse printere. Hvis nettet er slukket, skal eksamensvagten vha. en USB memorystick udskrive opgaven for eleven. Det er omstændeligt, specialtegn kan forsvinde (f.eks. integral-tegnet) og det giver kø til sidst i eksamen.

Eleven må gerne høre musik, hvis det ikke forstyrrer de andre elever. Det er uvist om en pensionist-eksamensvagt kan se forskel på en iPod og en iPhone (foto William Iven)

Moderne snydemetoder

iPad må gerne medbringes som et hjælpemiddel - her kan snyderen bare anvende en GSM version med et SIM kort i. iPaddens WiFi er slukket og det må bare konstateres at pensionist-eksamensvagten ikke kan gennemskue det.
Man kan også anvende en 3g USB dongle til sin PC. Det er ikke sikkert der bliver lagt mærke til det (og hvis der gør, kan snyderen bilde eksamensvagten ind, at det er bluetooth senderen til det trådløse headset - snyderne er kreative og frække).

Jeg vil tro den mest benyttede metode er, at snyderen går på nettet via en bluetooh-kanal fra en smartphone der ligger skjult i tasken.

Uanset metoden er resultatet i min verden, det samme. Det er reelt ikke praktisk muligt at lukke for den digitale kommunikation.

Hvad kan der gøres

Til politiets køreprøve er snyd ikke muligt (man kan bestikke motorsagkyndige, men det er en anden diskussion). Der kan heller ikke snydes inde til den mundtlige eksamen.
Årsagen er simpel. Det er 1:1 supervision

Ændring af eksamensformen

Det er mit indtryk at snyd til mundtlig eksamen ikke er udbredt. Flere mundtlige eksamener vil derfor nedbringe snyd.
Foregår snyd ved mundtlig eksamen, er det i forberedelsestiden. Løsningen her er at droppe forberedelsestiden - spørgsmålene er jo kendte inden eksamen.

Man kan splitte alle skriftlige eksamener i to, 50/50. En del helt uden hjælpemidler (som i matematik B - eventuelt udbygget med en formelsamling) og en del med hjælpemidler.
Snyderen kan stadig kommunikere med omverdenen i den anden del, så supervisionen skal også styrkes. I dag sidder der vel 100 elever i en gymnastiksal med 4-5 pensionist-eksamensvagter. Hvis én eksamensvagt kun havde 5 elever hver, ville elevens skærm hele tiden kunne iagttages bagfra. Hvis en eksamensvagten ydermere forstod sig lidt mere på computere og digital kommunikation, ville det blive nemmere for vagten af afsløre forsøg på snyd.

Forsikringsselskaberne arbejder med begrebet ”accept af risiko”. I dag er det for nemt at kommunikere med andre under skriftlig eksamen - det er ikke nok at sige til eleven: Du må ikke snyde. Når det er så nemt at snyde og så svært for systemet at opdage, er der flere der falder for fristelsen og snyder - det er forventlig. Vi har som samfund reelt accepteret risikoen - og konsekvensen er, at man nu kan købe on-line eksamenshjælp for 100 kroner.
Det koster lidt at indføre flere eksamensvagter, men ellers er det omkostningsløst af nedbringe snyd - det eneste der skal til er en beslutning fra ministeriets side af.

Det piner mig at der ikke bliver gjort noget reelt ved snyderiet. Det betyder at vi lukker for mange dårlige elever ind på universiteterne, men vigtigst for mig: Vi forsømmer den stabile og trofaste elev der altid har orden i sit penalhus. Det kan vi ikke være bekendt.