Det er en god ide at betale for indhold på Internettet
Selvom alt indhold egentlig burde være gratis. Ligesom software burde være gratis, og alle dem der holdt Internettet kørende burde arbejde gratis.
Det forventer vi af forfattere og filmproducenter. Hvis de ikke gider længere, kan vi altid finde nogen som vil gøre det gratis, eller endda betale andre, så længe de får en chance for at fortælle os at de danske banker gør et strålende stykke arbejde med vores penge, eller at Helle Thorning Schmidt i virkeligheden er en robotklon anbragt af rumvæsner.
Hvad skal vi med en mere pålidelig viden om verden, så længe nyhederne om at bankerne har brug for flere penge, og Thorning har brug for nye batterier, er blandet med billeder af kvinder med stor bryster?
Derfor er det indlysende at filmproduceren Ronnie Fridthjof blev udsat for en - heldigvis kun verbal - nedskydning, da han foreslog en form for betalingsordning.
Spørgsmålet er, om det er så dårlig en ide. Der er i hvert fald allerede en model som viser at det kan fungere i praksis.
Copydan gør at skoler og andre uddannelsessteder lovligt kan bruge dele af bøger og film i undervisningen, og sikrer samtidig at forfattere og andre producenter får betaling for deres arbejde. Ordningen er baseret på en fælles registrering af hvad der bliver brugt, så den enkelte skole eller lærer ikke skal tænke på at det koster noget ekstra at tage kopier af en artikel. Det føles altså som en gratis service for brugerne.
Nu er der et problem med Copydan, nemlig at registreringen af forbruget af tekniske grunde skal ske manuelt med stikprøver. Det problem kan løses på Internettet, hvor det er muligt automatisk at registrere hvor mange der ser en film eller læser en artikel på Internettet. Til gengæld er Internettet internationalt, hvad der gør organiseringen lidt mere besværlig.
En mulighed er at indføre en internetskat, hvor pengene går til producenter i de lande som har tilsluttet sig, og altså opkræver skatten. De vil så støtte producenter i deres eget land og kan endda håbe på nogle indtægter fra deres kultureksport. Samtidig kan man få Youtube, nyhedssites og andre store distributører til at måle hvor mange der bruger det der er lagt. op. De vil så blive mere attraktive for producenter, så de kan håbe på mere kvalitetsindhold.
Og hvad har vi ud af en medieafgift som kan finansiere det? I første omgang kan vi håbe på at få adgang til mere indhold i en høj kvalitet, i stedet for de afklip og film i en opløsning som kan give hovedpine, der ellers ligger på Internettet. Derefter kan vi måske komme tilbage til den situation hvor aviser kan få råd til at producere flere kvalitetsnyheder i stedet for at skulle skrive af efter hinanden, og vi kan måske se en bølge af små uafhængige medier som får mulighed for at skabe fornyelse og bredde.
Jeg har tidligere skrevet om den klemme aviserne sidder i på Internettet:
https://www.version2.dk/blog/en-tvivlsom-forretningsmodel-16197
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
