Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Blogindlæg

Der er laaaaang tid til søndag

Af Poul-Henning Kamp7. februar kl. 22:4918
Poul-Henning Kamp
Artiklen er ældre end 30 dage
Poul-Henning Kamp

På Søndag, den 13 februar, er det præcis 0100 år siden danmarks første computer, DASK, blev indviet.

"Will you still be sending me a valentine,
birthday greeting, bottle of wine ?"

0100 er, som enhver kan se, en meget rund fødselsdag og vi burde egentlig alle valfarte til Teknisk Museum i Helsingør for at lægge en hulstrimmel på DASKs manøvrebord.

I stedet holder vi house-warming for inviterede gæster og foreningens medlemmer i datamuseum.dk (v0.90).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og der er jo laaaaaang tid til søndag endnu, men måske ikke helt så langt som man kunne ønske når man ser TODO listen.

Lige nu sidder jeg og lægger sidste hånd på en Rpi3 der kører vores RC3600/RC7000 simulator så folk der har fået en ordentlig uddannelse i Datalære kan genopleve:

  1.     SYSTEM:
  2.     DOMUS REV 03.03
  3.  
  4.     >S
  5.     CAP8
  6.     CMB00
  7.     AMX
  8.     PTR
  9.     PTP
  10.     AMXIN AMXCO
  11.     FINIS AMXIN
  12.     BPAR
  13.     COPS
  14.  
  15.     >COPS
  16.  
  17.     DATE (YY.MM.DD)=
  18.  
  19.     TIME (HH.MM.SS)=
  20.  
  21.     00.00.00,  00.00.00:  TERMINAL 32 IDLE
  22.     ATT COMAL
  23.      REV. 02.04
  24.     READY
  25.     *

Det er selvfølgelig snyd at bruge emulatoren, når vi har en rigtig RC3600 der kører, men vi har lige smidt gulvplanen for EDB-rummet ud, fordi der skal være plads til tre racks med RC8000 og to vaskemaskine-størrelse kasser med hhv. disk-drev og disk-controller, så vi når ikke at få lavet kabling osv. inden på Søndag. Det er nok også meget praktisk ikke altid at skulle fyre op under RC3600.

Jeg kunne også godt tænke mig at vi kunne udstille en HP-35 lommeregner, for i disse dage er det præcis 50 år siden at verden så den første "electronic slide rule"

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jobs

Dine job
Vis alle

Hvilket bedre eksempel kan man forestille sig på den revolution microprocessoren var ?

Vi har en HP35 i samlingen, jeg har selv leget med den, men alle vores lommeregnere er pakket ned i fem-seks flyttekasser - på en palle - på vores fjernlager - i udkantsdanmark - og der er ingen der har tid til at stå på hovedet i kasserne for at finde den i denne uge.

Den store forkromede langtidsplan er at holde op med at betale 300.000 kr/år i husleje for fjernlagre i udkantsdanmark og i stedet betale 200.000 kr/år faste udgifter i en kontor/lager industribygning, så vi kan spare en masse penge og gå ud på lageret og finde en HP35 når vi har brug for den.

Det er derfor jeg kalder det "datamuseum.dk (v0.90)": Det er her vi starter, vi er slet ikke i nærheden af målstregen endnu.

phk

18 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Køb abonnementFå prøveabonnement

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
Nis Schmidt
9. februar kl. 22:40

Thøhø! Det er den octale adresse på den øverste byte i et 16-bit adresserum. I det aktuelle tilfælde ville add #1 give 000000; hvilket Venix udnyttede at rykke "side 7 lidt op", så vectortabellen lå øverst i bemeldte processors adresserum.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
16
Per Tolbøll
9. februar kl. 20:54

Fra min børnelærdom på bemeldte processor vil jeg nu benævne 177777 som et lille tal - prøv at lægge 000001 til ... ;-)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
15
Ditlev Petersen
8. februar kl. 23:52

Eller Hex 40 som er et blanktegn

Jeg havde engang et meget ondt mareridt, hvor jeg blev forfulgt af hex 40'er i hobetal. Det var før en vigtig komvertering. Et eller andet sted er det en ret abstrakt drøm.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
13
Henrik Dalsager
8. februar kl. 19:51

"With a basic “word time” rated at 280μsec"

Nogen har gjort arbejdet:

http://home.citycable.ch/pierrefleur/Jacques-Laporte/HP35%20Hardware%20basic%20design.htm

HP-35 kørte med en seriel bus, og 14bit words, og var omtrent 280 mikrosekund om hver instruktion.

Men det er så mikrokode afviklingen, og det betyder at high level operationer gik lidt langsommere:

" HP-35

  • floating point “+” and “-“(215 word times) = 60 ms,
  • floating point “*” and “/” = 100ms,
  • digit by digit ln and ex = 200ms,
  • CORDIC trigo (tan, sin, cos) = 500ms. "

Det er en anelse langsommere end min telefon, men en anelse hurtigere end mi skydelærer

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
12
Thomas Paaske Højgaard
8. februar kl. 18:56

Eller Hex 40 som er et blanktegn på en IBM mainframe.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
10
Palle Simonsen
8. februar kl. 12:59

Dvs. en HP45 dengang svarer prismæsigt til en ok MacBook pro idag.

Kunne være interessant med en eller anden regnekraftsammenligning så man kan se hvor meget man nu får for pengene. Lavede en hurtig søgning i http://hparchive.com men kunne devsærre ikke finde brugbar infro om hverken HP35 eller HP45 :)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
Michael Deichmann
8. februar kl. 11:48

Den kvindelige lærer på Kemisk Grundkursus B i bygning 302 i foråret 1974 (mener jeg) havde købt sig sådan en HP35 og det var jo ret fascinerende hvad sådan en kunne. Og dyr var den - 3500 kr for HP35 og lidt senere 4500 kr for den lidt senere HP45, der kunne lidt mere. Ifølge Danmarks statistik svarer det til hhv ca. 19.000 og godt 22.000 idag. Pæn pris for sådan en lille sag! Det er muligt at det var laboratoriet der havde investeret - de priser lyser lige høje nok for en lektor.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Michael Cederberg
8. februar kl. 11:44

Der blev jeg klogere. Jeg kan i øvrigt se at det var ENIAC der brugte base 10 når den regnede. Men den havde også en ganske anderledes "ALU" end moderne computere ...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Michael Cederberg
8. februar kl. 08:35

0100 er, som enhver kan se, en meget rund fødselsdag og vi burde egentlig alle valfarte til Teknisk Museum i Helsingør for at lægge en hulstrimmel på DASKs manøvrebord.

Uden at være den helt store DASK nørd så synes jeg at huske noget om at DASK brugte base 10 når den regnede ... så det octale er vel noget nymodens pjat i denne sammenhæng?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Nis Schmidt
7. februar kl. 23:45

What am I missing?

Måske en programmerbar data processor (/7), hvor blandt andet UNIX (og C formentlig) blev skabt? Fra dengang hvor 177777 var et meget stort tal ;-)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Adam Sjøgren
7. februar kl. 23:26

"0" benyttes indimellem som prefiks for tal skrevet i "octal" - alderen er skrevet i 8-talssystemet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Michael T. Jensen
7. februar kl. 23:20

Lidt research har ledt mig til det oktale talsystem, men er det forklaringen og hvorfor er det indlysende?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Michael T. Jensen
7. februar kl. 23:08

Jeg har gennemskuet, hvor lang tid det er siden, DASK blev indviet. Det, jeg undrer mig over, er at alderen skrives 0100 i stedet for 01000000 - med sidstenævnte kan jeg bedre få bit'ene til at passe med damens alder.

What am I missing?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link