Den nye bacheloruddannelse

Midt i al postyret om mulig institutsammenlægning har vi på DIKU også arbejdet med en gennemgående omstrukturering af bacheloruddannelsen i datalogi. Denne omstrukturering skyldes dels krav om tilpasning til fakultetets nye fælles rammer for bacheloruddannelser, som er optimeret i forhold stil fremdriftsreformens krav om obligatorisk kursustilmelding, hurtigere gennemførsel, m.m., og dels i et forarbejde lavet at et udvalg på DIKU med henblik på at afklare problemer med den nuværende struktur og komme med forslag til forbedringer. Specielt skulle der tages hånd om det forholdsvist store (men dog faldende) frafald på studiets første år og dels forsinkelse i gennemførsel af studiet.

Dette udvalg havde på baggrund af interviews med undervisere, studerende og aftagere, sammenligning med andre lignende uddannelser samt konsultationer med Institut for Naturvidenskabelig Didaktik udarbejdet en rapport, der fremsatte atten anbefalinger, hvoraf de ti vedrørte uddannelsens udformning og de resterende otte omhandlede ændringer i mentorordning, undervisningsformer, kommunikation og andre aspekter, der ikke direkte vedrører strukturen.

Den nye uddannelsesstruktur, som træder i kraft fra næste sommer, følger disse anbefalinger, som på mange punkter passede godt til fakultetets nye ammer. De væsentligste ændringer er:

• Flere semesterkurser. Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU indførte for ti år siden blokstruktur, som betyder, at et studieår er opdelt i fire blokke på hver 10 uger, sådan at et kursus varer 9 uger inklusive en eksamensuge, og at der efter hver blok er en undervisningsfri uge, der bruges til reeksamener, studieteknikkurser og lign. Der har været mange diskussioner om fordele og ulemper ved denne struktur sammenlignet med den traditionelle semesterstruktur, men vore oplevelse har været, at det har føltes hårdt for nye studerende at skulle til en krævende eksamen allerede to måneder efter studiestart, hvor der ofte er mange andre ændringer i de studerendes liv: Ny bolig, andre studieformer, krav om mere selvstændigt arbejde, højere tempo osv. Derudover er vores erfaring, at netop det at lære at programmere er noget, der for nogle kan tage mere end to måneder at få bare grundlæggende på plads. Det er en helt anderledes måde at løse problemer, end de fleste tidligere har prøvet, og det kræver for mange en aha-oplevelse, der ikke altid kommer i de første to måneder. Desuden reduceres antallet af eksamener, og semesterkurser understøtter bedre end blokkurser, at der arbejdes med projekter under et kursus. Derfor starter første studieår med to semesterkurser, og der er yderligere fire semesterkurser i løbet af bacheloruddannelsen. Til sammenligning har den nuværende stuktur kun to semesterkurser, og ingen af dem ligger i det første halve studieår.

• Løbende evaluering. Flere kurser, inklusive to to første, erstatter en afsluttende eksamen med løbende evaluering, som er karaktergivning baseret på afleveringer undervejs i kurset -- nogenlunde svarende til en årskarakter i gymnasiet. Dermed undgås det hårde psykiske pres, som nogen oplever en afsluttende eksamen som.

• Udvidelse af den obligatoriske del. Dette vil dels betyde, at de studerende følges ad gennem en større del af uddannelsen, og dels sikre et bredere fælles vidensgrundlag. Denne udvidelse er brugt dels til en lidt blødere introduktion til de mere teoretiske dele af faget, mere programmeringsundervisning, samt mere datalogisk anvendt matematik. Et kursus i programmeringssprogsdesign er der også blevet plads til.

• Reduktion af antallet af specialiseringer. Med udvidelsen af den obligatoriske del af uddannelsen er behovet for specialiseringer (fagligt sammenhængende pakker af valgfri kurser) blevet mindre. Derfor er der i den nye struktur kun to specialiseringer: En generel datalogiprofil og en specialisering i gymnasieundervisning, som vi som gymnasiefag skal tilbyde. Der vil muligvis komme yderligere en specialisering i datamodellering og -analyse til senere, som en delvis erstatning for den nu nedlagte uddannelse i Naturvidenskab og IT.

Endvidere er der brugt fokusgrupper af potentielt kommende studerende, nuværende studerende og aftagere til at finde på mere informative navne på kurserne end de måske lidt indforståede navne, vi selv kunne finde på, dog uden at omskrive etablerede fagtermer såsom diskret matematik, lineær algebra og matematisk analyse. Der er også tilføjet et nyt valgfrit kursus om robotprogrammering.

Alt i alt ser den generelle datalogiprofil (som langt de fleste forventes at følge) således ud:

Den valgfri del kan bruges til udlandsophold, til virksomhedsprojekt eller til at tage valgfri kurser, der kan komme fra alle fag. Vi udbyder selv kurser i IT-projektledelse, IT-sikkerhed, robotprogrammering, computergrafik og logik.

Hvis I har kommentarer eller spørgsmål til dette, svarer jeg gerne.