Den næste IT-skandale?

Jeg har sat spørgsmålstegn, der kan nå at komme en anden It-skandale før den her bryder ud. Til gengæld ligner det her en planlagt skandale. Man lover at levere noget, og fortæller samtidig at man ikke kan levere det.

Rigspolitiet har skrevet under på en 4-årig kontrakt for tolkning og oversættelser på over en halv milliard. Firmaet Easytranslate fik kontrakten, blandt andet ved at love at de kunne levere skriftlige oversættelser til under halvdelen af den nuværende pris. Nu har jeg selv prøvet at oversætte, og ved at med de almindelige takster er der ikke plads til mange nedskæringer, før et rengøringsjob vil give mere i timen.

I følge Politiken erklærer firmaet Easytranslate, at de vil udvikle ”en digital ordbog med en ’translation memory*, som bliver mere og mere intelligent, jo flere oversættelser tolkene sender igennem systemet.” Denne digitale ordbog skulle gøre det muligt at lave oversættelser langt hurtigere, så oversætterne kan tjene det samme eller mere end før.

Hvis der er tale om tekniske manualer eller andet med en begrænset sproglig spændvidde, er det muligt at lave værktøjer som laver en væsentlig del af oversættelsesarbejdet, men selv der kan der komme problemer, hvis sprogbrugen ikke er helt konsistent. For eksempel hvis det samme udtryk bruges om to forskellige dele i en maskine.

Problemet er langt større, hvis du skal oversætte skønlitteratur, udtalelser i en retssag eller juridiske tekster, hvor sproget er mere komplekst, og en lille forskel i formuleringen kan have afgørende betydning. Så er der langt større krav om at den der oversætter forstår sammenhængen og meningen med det der skal oversættes.

Nu kan vi diskutere om det overhovedet er muligt at automatisere halvdelen af arbejdet med en oversættelse, og hvordan kvaliteten vil være.

Easytranslate fortæller selv at de ikke kan gøre det i dag. De skal først udvikle deres digitale ordbog. Når den er udviklet, skal oversætterne i gang med at bruge den, indtil den på et tidspunkt i fremtiden har lagret så meget tekst der kan genbruges, at den kan fungere som planlagt.

Det betyder at oversætterne i bedste fald skal arbejde nogle år til omkring halv betaling, indtil systemet fungerer, med mindre Easytranslate har en solid pengekasse, så de kan betale en rimelig timeløn indtil deres translation memory er oppe og køre.

Den anden mulighed er at nogle oversættere leverer hvad de bliver betalt for, så der kommer nogle dårlige oversættelser ind i Easytranslates system. De bliver så brugt som templates for de følgende oversættelser, så fejlene bliver gentaget. Det lyder ikke til at der er ekstra ressourcer til kvalitetssikring eller til løbende at teste hvordan Easytranslates digitale memory fungerer.

Faktisk vil Easytranslate have en vis interesse i ikke at teste hvordan oversættelserne fungerer. Hvis de opdager, der er problemer, vil de have pligt til at orientere kunden, og det kan koste dem penge. Så er det bedre at holde igen på kvalitetssikringen, og erklære at det er en enkelt smutter, hvis en retssag går galt på grund af en fejlagtig oversættelse.

Kilde: **https://politiken.dk/indland/art6900977/»Jeg-kan-ikke-stå-inde-for-fagligheden-til-de-priser«](https://politiken.dk/indland/art6900977/ (bag betalingsmur)