Den kloge forbruger - en illusion?
Disclaimer: Alle, der skriver på nettet, har en agenda, undertegnede inklusive. Enten vil man sælge et produkt, en holdning eller en religion, eller også vil man pleje sit ego. Vær på vagt.
For ikke særlig mange år siden gik jeg rundt og havde en ide om, at jeg var klogere end gennemsnittet, når jeg skulle købe ting.
Uanset om det var på nettet eller i en fysisk butik, vidste jeg lige præcis, hvordan jeg skulle opsøge den nødvendige information, så jeg kunne træffe et oplyst valg.
I dag ved jeg, at jeg tog grueligt fejl.
Den uskyldige ungdom
Som ung IT-konsulent og softwareudvikler var jeg vant til at opstøve information på nettet.
Her kunne jeg finde et godt og præcist svar på stort set hvad som helst, og forumtråde kombineret med Wikipedia-læsning og et par RFC'er, hvis jeg var rigtig desperat, var alt hvad der skulle til for at finde sandheden.
Den obligatoriske XKCD passede perfekt - nørden, det var mig, og jeg kunne altid rådgive mine venner og familie, så de traf det rigtige valg.
Uanset om det var et nyt TV, jeg skulle have, en ny computer, et par bukser eller en støvsuger, kendte jeg opskriften.
Ind at finde specifikationerne for de enkelte produkter, holde dem op mod hinanden, læse nogle reviews og herefter sammenligne priserne i de enkelte butikker.
Engang gik jeg faktisk så vidt, at jeg oprettede et Coop-medlemskab, så jeg kunne købe en helt specifik poseløs AEG-støvsuger til den helt rigtige pris.
Jeg havde ikke fundet den i en af de husstandsomdelte reklamer - næh, den slags var jo åbenlys manipulation af de stakkels uvidende forbrugere, og jeg vidste bedre.
Jeg havde nemlig fundet den på nettet, hvor den havde vundet flere tests på rationelle, objektive parametre.
Tillige havde den også det helt rigtige, røde metallook, der passede til min blender og resten af min ungkarlehybel.
At den sugede elendigt, larmede og skulle tømmes med jævne mellemrum tog jeg ikke så tungt - for jeg vidste jo, at jeg havde gjort en god handel, og derfor måtte alternativerne jo være værre.
Coop-medlemskabet brugte jeg ikke sidenhen - for bonusklubber har jo til formål at narre de forbrugere, der tror, at loyalitet giver bedre produkter til lavere priser, og den fælde skulle jeg ikke ende i.
Efterhånden som årene er gået, er det ungdommelige klarsyn imidlertid forduftet, og jeg savner den tid, hvor alt var sort eller hvidt.
Affiliate-markedet - markedsføring under radaren
Da vi startede Kviknet, havde vi en naiv ide om, at hvis bare produktet var godt og prisen var rigtig, skulle kunderne nok komme af sig selv.
Det er ikke helt forkert - og det er faktisk stadigvæk en af grundstenene i forretningen. Men det skal løbes i gang, og man skal have en kritisk masse af kunder, før snebolden begynder at rulle.
Vi havde lagt mærke til, at der var rigtig mange forbrugerguides på nettet, som sammenlignede internetforbindelser fra forskellige udbydere, og vi troede i vores naivitet, at de levede af reklamer, eller i visse tilfælde tilhørte offentlige organer.
Tag nu fx websitet it-borger.dk - det lyder næsten som en del af borger.dk.
Det er det ikke - it-borger.dk er blot et enkelt ud af de mange websites, hvis forretningsmodel ser sådan ud:
- Køb besøgende, der mangler en ny internetforbindelse, af Google, enten direkte med Adwords eller gennem SEO
- Send den besøgende videre til den udbyder, der vil betale den højeste returkommision
- Modtag returkommision fra udbyderen, hvis den besøgende lægger en ordre
- Rinse & repeat
Modellen, som også kaldes en affiliate-model, er simpel og kan styres fra et hvilket som helst kælderværelse af en teenager med forstand på webudvikling og SEO.
Set fra forbrugerens perspektiv kan det dog være et problem, at et på overfladen neutralt website, der foretager en objektiv sammenligning af forskellige produkter, i virkeligheden har som sin fornemste opgave at få forbrugeren til at vælge et helt specifikt produkt.
De websites, der sammenligner internetforbindelser, er derfor nødt til at filtrere kraftigt i, hvilke udbydere og produkter, de vil have med på listen, da det ikke altid er udbyderen med det bedste tilbud, der vil betale mest for kunden.
Nogle af dem er gået skridtet videre og præsenterer brugeren for et banner med tre forslag til produkter, hvis forbrugeren efter 10 sekunder endnu ikke har besluttet sig.
Samtidig tilføjer de forskellige, fluffy parametre, som er genstand for "redaktionel vurdering", som fx et vilkårligt antal stjerner, der skal retfærdiggøre anbefalingen af det specifikke produkt.
Stjernerne skal give brugeren en association til en brugerbaseret rating i stil med Trustpilot og således indgyde en følelse af troværdighed.
Fikst, ikke?
Affiliate-markedet er velegnet til produkter, hvor det er nemt at tracke forbrugeren, og hvor forbrugeren foretager et køb inden for relativt kort tid.
Internetforbindelser er en ting, men impulskøbs-produkter er særligt interessante i denne sammenhæng.
Det gælder blandt andet lånemarkedet, hvor en stor mængde af mere eller mindre suspekte lånehajer sælger lån til folk, der ikke burde have haft dem.
Der er sågar kommet et firma, som laver kviklån til virksomheder - deres seneste slagtilbud er et kortfristet lån på op til 400.000 kr. til en rente på kun 32 % pr. år.
Jeg kan ikke helt finde ud af, om de har en berettigelse på grund af et sygt bankvæsen, der kvæler virksomhedernes likviditet, eller om der bare er tale om udnyttelse af folk, der står i en desperat situation.
Skjult eller åbenlys manipulation
Når der er tale om websites, der direkte sammenligner produkter og sender forbrugere videre til de enkelte forhandlere, kan manipulationen være mere eller mindre subtil - nogle sammenligningssider skilter ligefrem åbent med, at de får returkommision.
Men for en forbruger som undertegnede, der ønsker at finde objektiv information før et køb, er det et større problem, at rigtig megen baggrundsinformation er sponsoreret på den ene eller den anden måde.
Hvor finder man neutral information, så man kan træffe et oplyst valg?
Glem alt om de fleste blogs og forbrugertests - det er meget få mennesker, der bruger lang tid på at skrive om forskellige produkter uden at få noget for det.
Det samme gælder forum-posts - her er det endnu sværere at gennemskue motiverne bag de forskellige anbefalinger, da folk gemmer sig bag pseudonymer.
Jeg havde tidligere en forhåbning om, at staten kunne hjælpe - fx er tjekditnet.dk et eksempel på en oplysningstjeneste, som på et neutralt grundlag burde kunne give forbrugeren de nødvendige oplysninger til at træffe et oplyst valg.
De ønskede dog ikke at gøre deres website brugervenligt, og på grund af en politisk beslutning er der heller ikke prisoplysninger med på siden, da man gerne vil give plads til de private aktører, dvs. de forskellige sammenligningssider.
Vi skal således ikke forvente nogen hjælp fra staten.
Selv er jeg rigtig glad for Wikipedia, da forretningsmodellen er klar - Wikipedia har et lavt omkostningsniveau, og de lever af donationer, som indsamles årligt.
Men det er nok naivt at tro, at der ikke også sker eller i fremtiden vil ske en form for sofistikeret manipulation af læseren, som omgår de indbyggede kontrolmekanismer hos Wikipedia.
Kære læser - er du en klog forbruger, og i så fald, hvor finder du din information henne?
God påske.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.