Den første uge med AULA – what a case!
Som så mange andre eksperter, så klogere jeg mig på noget, som jeg faktisk ikke har prøvet i praksis. Det gælder også i dette tilfælde, da jeg først til sommer får æren at have et skolesøgende barn – og i den forbindelse meget sandsynligt skal logge på Aula - den store afløser af det meget lidt elskede Skole-intra.
Så jeg stiller mig op i køen af ”eksperter”, som kloger sig på et af de it-systemer i Danmark, som kommer til at have den største udbredelse blandt befolkningen. Alene dette er i sig selv meget tankevækkende.
Fair nok Nem-id, Skat etc. har et større ”foot-print”, men det skal ikke tage auraen fra Aula om, at det er en pragtpræstation at trække et sådan system op at hatten og få det at spille.
Jeg havde planer om at skrive en blog en uge før lanceringen af Aula, som skulle indeholde nogle forudsigelser. Herunder at pressen ville kaste over denne lancering – og primært have et negativt fokus.
Pressen negative vinkel har jeg blogget om før og er faktisk også grunden til, at jeg i mine blogs forsøger at fokusere på de gode cases bl.a. ifm. kåringen af Danmarks bedste business case.
Aula – hvad har der så været af historier?
Jeg skal lige skynde mig at sige, at jeg kender Netcompany fra forskellige sammenhænge. Bl.a. har jeg Gustaf med som dommer i juryen, når vi skal kåre Danmarks bedste business case. Så der er helt sikkert nogle, som vil påstå, at jeg er forudindtaget. Men min ambition er at komme med så saglige argumenter som overhovedet muligt (uden involvering af Netcompany eller KOMBIT vel at mærke). For jeg mener faktisk, at Netcompany sammen med KOMBIT faktisk har gjort en god figur med en opgave, som er sindssyg svær at lykkes med - på trods af forsinkelser og hvad der ellers har været skrevet.
Nu til historierne …
Kommuner venter med at ”gå over” pga. Aula kan være fyldt med fejl. Bl.a. DR havde en historier med, hvor flere kommuner have valgt at vente med at implementere Aula. Begrundelsen var bl.a. at systemet ville have fejl i starten. Bid mærke i ’systemet’.
Men hvis man lytter til nogle af de interviews, som blev sendt i radioen, så begyndte det at skinne igennem, at man ikke have fået lavet sit forarbejde i kommunerne plus det faktum, at man skal faktisk også sikre tid til, at lærerne får den tid der skal til for at blive fortrolig med systemet. Det er en ledelsesopgave hos den organisation, som skal tage systemet i anvendelse. Dvs. det har ikke noget med systemet at gøre.
Det er en hel klassisk problemstilling, som jeg også har skrevet om i forbindelse med, at Forsvaret havde et præmaturt attack ….
Husk nu at tage implementeringsindsatsen alvorlig. De bedste systemimplementeringer giver tid til at ”lege” med det nye legetøj, så man meget hurtigere kan få den bedste brug af det. Uanset hvilke børnesygdomme systemet måtte have!
Mor og moar …
I disse tider er der også blevet plads til en LGBT-historie, som bl.a. blev bragt af DR. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg respekterer folk, som de er – uanset race, køn, seksuel orientering, religion etc. etc. Men det er da altid godt, at man kan bruge en minoritet, som løftestang til en negativ historie.
Og det er da også meget uheldig, at ens kønsidentitet ikke er understøttet. BUM! Ikke til diskussion. Dvs. pilen peger her på Aula.
Men hvis man læser videre i artiklen, så står der, at denne information, som Aula er blevet fødet med, har indeholdt en forkert eller anden information. Så har vi den klassiske problemstilling med alt IT – at ”crap in” giver ”crap out”.
Systemet bliver bare aldrig bedre end de data, som det bliver født med. Dvs. pilen peger også på andre aktører. Systemsammenhænge er bare aldrig – som i så mange andre tilfælde – stærkere end det svageste led. Det er bare Aula, som får varmen her.
Alle, som har leveret løsninger til kommuner, ved bare også, at der er store forskel fra kommune til kommune. Det er alt fra kommuner som Københavns Kommune til Læsø Kommune. De kan bare ikke sammenlignes, og der er i yderste konsekvens 98 forskellige dataleverandører, som Aula skal skabe en integration til. Det lykkes ikke helt i dette tilfælde, men lur mig om det ikke havde lykkes i andre kommuner?
Uanset hvad, så har jeg dyb respekt for, at man er kommet i mål med næsten 98 kommuner (med den håndfuld, som ikke gik på sammen med de andre). Det er set før i historien, at der har været rullet IT-systemer ud i 98 kommuner på en gang, hvor det er gået meget værre.
Vores data er taget til fange i skyen …
Dette handler faktisk om to forskellige problemstillinger, som jeg har rodet sammen i et afsnit. Dette handler om samtykke og data i skyen.
Samtykke – den positive vinkel:
Der har på Version2 været en artikel om, at man bliver taget som gidsel, da man skal give samtykke af en bestemt. I kommentarsporet er der også en fremhævelse af, at den form for samtykke er ulovligt. Jeg er blevet upopulær før og bliver det sikkert igen ved at sige følgende: ”Hvorfor kan vi ikke stole på dem, der laver dette her? Hvis vi ikke giver dette samtykke, så falder hele idéen med denne applikation sammen. Og så kunne vi have sparet samfundet for rigtig mange penge – og blot have udgiften til en god gammeldags meddelelsesbog med tilhørende blyant!”.
Samtykke – den udfordrende vinkel:
Selvom vi måske godt kan stole på Aula og den bagvedliggende sikkerhed, så har jeg talt med kritikere, der også føler sig fanget. For enten godkender du retningslinjerne for brug af data som forældre eller også bliver du lukket ude af fællesskabet ’Aula’ – og dermed ude af alt kommunikation mellem skole og hjem, men også forældre og forældre imellem. Et stort problem, da man åbenbart ikke længere lader sit barn dele fødselsdagsinvitationer ud, men blot sender en besked via ’Aula’ om, at lille Jesper holder fødselsdag d. 11. november kl.10. Og det samme gør sig gældende for, hvorvidt forældrene, særligt for børn i de små klasser, ved, om de skal på tur, have temauge eller i det hele taget vide, hvad der sker i hverdagen.
Enten sælger du din ’sjæl’ og hele din adfærd på Aula til Aula – eller også ekskluderer du dig (og dit barn) fra fællesskabet. Det er en stor udfordring. Derfor bør der åbnes op for, at man som forælder/barn kan krydse af, hvilke data og hvem, der får adgang til dem? For hvorfor skal skolesundhedsplejersken vide, at jeg har afleveret mit barn for sent ti gange i år?
Det samme gør sig gældende med billeder. Enten kan du godkende, at både barn/forældre må få vist sit billede eller ikke. Der kan tilsyneladende ikke skelnes mellem barnet og den voksne – og derudover kan der ikke skelnes mellem samtykker barn og barn imellem, hvis du har flere børn.
Det minder lidt om Facebook. Der skal man også bare ’sælge sin sjæl’ hvis man gerne vil være med i fællesskabet.
Data – i skyen hos Amazon
Det næste problem er så, at man har valgt en løsning, hvor data placeres i skyen. I dette tilfælde en Amazon løsning. Det er her mine øjne bliver blanke. Det kan være, at jeg bliver endnu mere upopulær ved at sige følgende: ”Jeg håber inderligt, at Amazon er en bedre løsning, da de ikke lavet andet end at lave løsninger for folk.
Jeg ved godt, at man måske syntes, det er bedre at have et rum et sted med en masse servere, men der er bare nogle andre problemstillinger mht. sikkerhed, som Amazon har 100% styr på.” Parterne bag Aula må have tjekket dette ud, inden de lancerer en løsning til hele Danmark.
Kan vi ikke bare stole på, at de har gjort det rigtige? Eller kender nogle til nogle sikkerhedsbrister hos Amazon, hvor vi virkelig skal være bekymret? Jeg er ikke bekendt med dem … . Og der er helt givet vist også svagheder i en løsning, hvor data ligger i datacentre i Danmark. Det er bare ikke en optimalløsning. Det er lige som at svare på spørgsmålet fra en kvinde ’ser jeg tyk ud i denne kjole?’ Det spørgsmål kan bare ikke besvares tilfredstillende … ”
Men hvad siger brugerne?
Det er altid godt at høre det fra hestens egen mund. I dette tilfælde brugerne. Jeg har spurgt lidt rundt i min vennekreds og på de sociale medier. Der var ikke så meget at hente …
”Jeg har ikke logget på endnu”
”Min skole bruger ikke Aula”
”Det er min bedre halvdel, som styrer det med det der intra …”
”Hvis du kan bruge Facebook, så kan du også bruge Aula”
”Min kommune bruger ikke Aula endnu”
Hmmm … det blev man så ikke klogere af.
Så er alt som det plejer – det er os, som ikke kender systemet, bruger det eller bare ikke er logget på, som kloger os på det.
Dog mødte jeg en, der havde været på Aula i 24 timer og allerede harcelerede over data, retningslinjer og samtykker. Det er hendes ord, jeg har gengivet i ’samtykke – den udfordrende vinkel’.
Det er nok et af de projekter i 2019, som har mest bevågenhed. Det er et af de projekter, som har den største brugerskare i 2019. Og tager vi det i betragtning, så synes jeg de er kommet godt fra start. Well done … what a case.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
