Den automatiske varmecheck viser, hvorfor datakvalitet kommer først
Medierne har her i sommervarmen kunnet berette om en varmecheck, der tilsyneladende har fået solstik. Som alle efterhånden har erfaret, er det for mange blevet en dyr fornøjelse at varme eget hjem op. Og når vinteren kommer, må vi måske som briterne siger vælge: Eating or Heating.
Måske var det udsigten hertil, der fik klimaministeren til at fremsætte et forslag til en særlov, der skulle give 6.000 kr. til de hårdest ramte – flest med gasfyr, men også husstande med varmepumper eller tilsluttet gasafhængige fjernvarmeanlæg eller gasfyrede blokvarmecentraler. Og så blev der sat et loft over husstandsindkomsten.
Hurtigt skulle det gå – ja sådan da. Først da vinteren gik på hæld, blev der indgået en stemmeaftale mellem Socialdemokratiet og en række andre partier. I slutningen af marts blev stemmeaftalen revideret med en øgning af loftet over husstandsindkomsten til de nuværende 650.000 kr. Den 1. april 2022 blev lovforslaget fremsat. Så gik det til gengæld stærkt. Den 7. april blev loven vedtaget. Sommeren nåede også at gå på hæld, før vi i en pressemeddelelse fra Energistyrelsen kunne læse, at nu var varmechecken udbetalt til 411.000 husstande.
Loven er et eksempel på den digitale forvaltning på godt og ondt. Skal man etablere en traditionel støtteordning med ansøgning, sagsbehandling, høring, afgørelse og klagemulighed for over 400.000 berettigede, så ville det have taget væsentligere tid og kostet mange ressourcer at administrere. Hvis den nødvendige arbejdskraft i det hele taget kunne findes.
Det taler for en form for automatisering. I dette tilfælde valgte lovgiver fuldautomatiske afgørelser fri for menneskelig indblanding i selve processen. Det er ikke anderledes end, hvad vi udsættes for med forskudsopgørelsen.
Det blev til registersamkøring med data fra Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR), Plandata.dk (fjernvarme- og gasforsyningsområder), Skatteforvaltningen (årsopgørelse) Evida (GIS-information om gasdistributionsledninger), Energistyrelsen (GIS-information om fjernvarmenet) og Energinet (elforbrug på udvalgte adresser). Det kan ikke have været nogen enkelt sag og må i sig selv have krævet en del ressourcer.
Efterfølgende har medierne også fået travlt med at skrive om husstande, der har fået en varmecheck, skønt gasfyret for længst var skrottet. Jo, når man baserer sig på data fra BBR, så får man også data, der ofte ikke er opdateret. Problemet med BBR er velkendt, så den husstand, der ikke har fået opdateret BBR med f.eks. ny fjernvarme, får en fordel. Muligvis har beboerne ikke været bekendt med pligten til selv melde ændringer ind til BBR. Muligvis ville det have været smartere at pålægge forsyningssektoren at melde ændringer i forsyningsform ind til BBR. Pressen har også kunne oplyse om, at nogle beboere på dels kostskoler og Den Sociale Udviklingsfonds botilbud har fået en varmecheck på NemKontoen, uden at det står klart hvorfor.
Særloven bygger på automatiske udbetalinger (uden ansøgninger), så det er vanskeligt at bebrejde modtagerne noget (bortset fra den manglende BBR-opdatering). Og for nu ikke at få for meget administrativt bøvl, så erklærer loven bramfrit, at beløbet ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata. Det kan godt have et økonomisk rationale, men det er ikke just normalen i Danmark, hvor der er en vist nidkærhed i tilbagesøgning af fejludbetalt offentlig støtte (hvis ellers man kan få IT-systemerne til at virke). Og rationalet må forudsætte, at fejludbetalingerne har et begrænset omfang. Om det er tilfældet, synes myndighederne ikke at være bekendt med.
Der er også nogle, der burde have fået varmecheck, som ikke har fået det. Disse personer må vente med at få pengene, til en særlig ansøgningsportal åbner i 2023, hvad enten det er selvforskyldt (manglende opdatering af BBR) eller skyldes andre årsager. Måske bliver det i samme ombæring muligt at returnere de 6.000 kr., hvis man føler sig uberettiget til at modtage dem. Det lægges der ikke aktuelt op til på portalen, men efter omtalen i medierne synes i al fald nogle politikere, at det er problematisk at udbetale penge på må og få. Men det kræver så også etablering af administrative procedurer, ansøgninger, sagsbehandling og IT-systemer.
Og om det i det i det hele taget en god idé lige at pumpe knap 2,5 milliard kr. ekstra ud til forbrug, når inflationen er på sit højeste niveau siden 1980’erne, ja det er et helt andet spørgsmål.
Hele denne misere skyldes tilsyneladende datakvaliteten i BBR. Umiddelbart melder spørgsmålet, hvad man fra ministeren og dennes embedsværks side har gjort for at teste egnetheden af datakilderne, før de er blevet anvendt til automatisk udbetaling af varmecheck. Faktisk ligger Energistyrelsen inde med en undersøgelse fra 2016-2017, der indikerer en uoverensstemmelse på ca. 17 procent mellem BBR og virkeligheden, når det gælder naturgasopvarmning. Er Folketinget virkelig ikke blevet gjort bekendt hermed, inden loven blev vedtaget?
En automatisering af sagsbehandlingen forudsætter, at myndighederne sikrer grundlaget for at træffe en afgørelse. Det kaldes officialprincippet, og hører til blandt de grundlæggende principper, som Ombudsmanden understreger i forbindelse med digitalisering. Så læren heraf må være, at sikring af datakvaliteten må komme før brugen af samme data. Og det er vel en såre banal erkendelse.
Vil du deltage i debatten med et synspunkt? Skriv til os på tip@version2.dk
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
