Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Den automatiske varmecheck viser, hvorfor datakvalitet kommer først

31. august kl. 10:0028
Bent Ole Gram Mortensen
Bent Ole Gram Mortensen skriver, at ringe datakvalitet meget vel kan være årsagen til problematikken omkring varmechecken. Illustration: Bent Ole Gram Mortensen.
Hvis man bruger upålidelig data, vil der ske fejl. Det er i følge juraprofessor Bent Ole Gram Mortensen læren fra den fejlagtige udbetaling af varmechecken.
Artiklen er ældre end 30 dage

Medierne har her i sommervarmen kunnet berette om en varmecheck, der tilsyneladende har fået solstik. Som alle efterhånden har erfaret, er det for mange blevet en dyr fornøjelse at varme eget hjem op. Og når vinteren kommer, må vi måske som briterne siger vælge: Eating or Heating. 

Måske var det udsigten hertil, der fik klimaministeren til at fremsætte et forslag til en særlov, der skulle give 6.000 kr. til de hårdest ramte – flest med gasfyr, men også husstande med varmepumper eller tilsluttet gasafhængige fjernvarmeanlæg eller gasfyrede blokvarmecentraler. Og så blev der sat et loft over husstandsindkomsten.

Hurtigt skulle det gå – ja sådan da. Først da vinteren gik på hæld, blev der indgået en stemmeaftale mellem Socialdemokratiet og en række andre partier. I slutningen af marts blev stemmeaftalen revideret med en øgning af loftet over husstandsindkomsten til de nuværende 650.000 kr. Den 1. april 2022 blev lovforslaget fremsat. Så gik det til gengæld stærkt. Den 7. april blev loven vedtaget. Sommeren nåede også at gå på hæld, før vi i en pressemeddelelse fra Energistyrelsen kunne læse, at nu var varmechecken udbetalt til 411.000 husstande.

Loven er et eksempel på den digitale forvaltning på godt og ondt. Skal man etablere en traditionel støtteordning med ansøgning, sagsbehandling, høring, afgørelse og klagemulighed for over 400.000 berettigede, så ville det have taget væsentligere tid og kostet mange ressourcer at administrere. Hvis den nødvendige arbejdskraft i det hele taget kunne findes. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det taler for en form for automatisering. I dette tilfælde valgte lovgiver fuldautomatiske afgørelser fri for menneskelig indblanding i selve processen. Det er ikke anderledes end, hvad vi udsættes for med forskudsopgørelsen.

Det blev til registersamkøring med data fra Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR), Plandata.dk (fjernvarme- og gasforsyningsområder), Skatteforvaltningen (årsopgørelse) Evida (GIS-information om gasdistributionsledninger), Energistyrelsen (GIS-information om fjernvarmenet) og Energinet (elforbrug på udvalgte adresser). Det kan ikke have været nogen enkelt sag og må i sig selv have krævet en del ressourcer.

Efterfølgende har medierne også fået travlt med at skrive om husstande, der har fået en varmecheck, skønt gasfyret for længst var skrottet. Jo, når man baserer sig på data fra BBR, så får man også data, der ofte ikke er opdateret. Problemet med BBR er velkendt, så den husstand, der ikke har fået opdateret BBR med f.eks. ny fjernvarme, får en fordel. Muligvis har beboerne ikke været bekendt med pligten til selv melde ændringer ind til BBR. Muligvis ville det have været smartere at pålægge forsyningssektoren at melde ændringer i forsyningsform ind til BBR. Pressen har også kunne oplyse om, at nogle beboere på dels kostskoler og Den Sociale Udviklingsfonds botilbud har fået en varmecheck på NemKontoen, uden at det står klart hvorfor.

Særloven bygger på automatiske udbetalinger (uden ansøgninger), så det er vanskeligt at bebrejde modtagerne noget (bortset fra den manglende BBR-opdatering). Og for nu ikke at få for meget administrativt bøvl, så erklærer loven bramfrit, at beløbet ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata. Det kan godt have et økonomisk rationale, men det er ikke just normalen i Danmark, hvor der er en vist nidkærhed i tilbagesøgning af fejludbetalt offentlig støtte (hvis ellers man kan få IT-systemerne til at virke). Og rationalet må forudsætte, at fejludbetalingerne har et begrænset omfang. Om det er tilfældet, synes myndighederne ikke at være bekendt med.

Der er også nogle, der burde have fået varmecheck, som ikke har fået det. Disse personer må vente med at få pengene, til en særlig ansøgningsportal åbner i 2023, hvad enten det er selvforskyldt (manglende opdatering af BBR) eller skyldes andre årsager. Måske bliver det i samme ombæring muligt at returnere de 6.000 kr., hvis man føler sig uberettiget til at modtage dem. Det lægges der ikke aktuelt op til på portalen, men efter omtalen i medierne synes i al fald nogle politikere, at det er problematisk at udbetale penge på må og få. Men det kræver så også etablering af administrative procedurer, ansøgninger, sagsbehandling og IT-systemer.

Og om det i det i det hele taget en god idé lige at pumpe knap 2,5 milliard kr. ekstra ud til forbrug, når inflationen er på sit højeste niveau siden 1980’erne, ja det er et helt andet spørgsmål.

Hele denne misere skyldes tilsyneladende datakvaliteten i BBR. Umiddelbart melder spørgsmålet, hvad man fra ministeren og dennes embedsværks side har gjort for at teste egnetheden af datakilderne, før de er blevet anvendt til automatisk udbetaling af varmecheck. Faktisk ligger Energistyrelsen inde med en undersøgelse fra 2016-2017, der indikerer en uoverensstemmelse på ca. 17 procent mellem BBR og virkeligheden, når det gælder naturgasopvarmning. Er Folketinget virkelig ikke blevet gjort bekendt hermed, inden loven blev vedtaget? 

En automatisering af sagsbehandlingen forudsætter, at myndighederne sikrer grundlaget for at træffe en afgørelse. Det kaldes officialprincippet, og hører til blandt de grundlæggende principper, som Ombudsmanden understreger i forbindelse med digitalisering. Så læren heraf må være, at sikring af datakvaliteten må komme før brugen af samme data. Og det er vel en såre banal erkendelse.

Vil du deltage i debatten med et synspunkt? Skriv til os på tip@version2.dk

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

28 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
26
19. september kl. 20:57

Først lad mig sige jeg tror politikkernes hjælpepakke var velment, men som så ofte IKKE gennemtænkt. 1 man siger man vil hjælpe de svageste, men i stedet bliver mange af disse valgt fra med de benyttede kriterier, og i stedet sikrer man at de bedre stillede får en hjælpende hånd (varmecheck). 2 Nu vil man så lægge loft på energiregningen (med et lån), hvis regningen bliver støre end sidste efterår (baseret på 130 m² bolig (gennemsnits familie)). MEN, hvad med alle de enlige/pensionister/fattige som ikke har råd til bolig af den størrelse. Politikkerne har selv defineret 60 m² bolig for pensionister i serviceloven. 3 Hvordan med pensionister med arbejdende samlever, som i de fleste tilfælde kommer til at udgøre det for staten da disse trods lav husholdningsindtægt ingen ældrecheck får (og derfor i mange tilfælde ingen økonomisk hjælp).

Når det så kommer til hvor komplicerede og dyre systemer politikkerne gang på gang får udviklet, for senere at måtte erkende ramte ret langt ved siden af målet. Som ’gammel’ IT professionel med ret stor blandet international erfaring, vil jeg umiddelbart mene det kunne være løst på en meget enklere og billiger måde: 1 vi har et skattesystem hvorfra man relativt nemt kunne have fået en fil med alle folkeregister adresser med en samlet indkomst under fx 300.000 kr og evt. en anden fil med indkomster mellem 3 og 500.000 kr, hvor man så kunne give første gruppe check på 6.000 kr og anden gruppe check på 4.500 kr 2 dernæst kunne man sende skrivelse til disse folkeregisteradressers eboks hvor man bad dem bekræfte, under staffeansvar, at man opfyldte nogle betingelser (som opvarmningskilden, forbrugets størrelse osv). 3 Disse beskæftigelser fra pkt.2 kunne så sammen med filerne fra pkt.1 producere en betalings fil 4 Til slut kunne man lave stikprøve kontroller, som man fandt nødvendigt

Jeg mener alt det andet var, overflødigt og unødigt dyrt, bøvl. Politikkerne udtaler jo vi kører et tillidsbaseret system, så lad os da vise en smule tillid. Så ved jeg godt min ’løsning’ måske er lidt forsimplet, men i grove træk god nok.

27
20. september kl. 21:07

kritikken af varmechecken er af teknisk art. Dette er ikke et forum for diskussion af selve konceptet eller størrelsen af udbetalingerne.

28
2. oktober kl. 16:29

jan mit svar er også teknisk selvom jeg tillader mig også at kritisere selve behandlingen.

24
5. september kl. 10:53

Problemet er at det er en stemmekøbscheck fra socialdemokratiet. Hvis man havde ageret intelligent, så havde man bedt forsyningsselskaberne om at reduceret gas-regningen med x antal kroner fordelt over de næste 3-6 gas-regninger til forbrugerne.

Så var pengene gået til formålet, og de rigtige havde fået pengene.

Varmechecken ender hos folk der ofte ikke har økonomisk forståelse, så det er penge, der som andre penge, er væk inden måneden er ovre. Der er tilfælde hvor de er gået til sprut, stoffer, damer og solferie sydpå. Alt det som medierne for tiden raser imod (Simon Spies).

Men det er vel det der har været formålet, glade potentielle socialdemokratiske vælgere, fremfor at hjælpe samfundets fattigste med varmeregningen.

Når alt det er sagt, så er det selvfølgelig et problem at man bruger dårlige data til at administrere efter. Men eksempelvis så er indkomst noget der ændrer sig over tid. Og hvilken indkomst skulle være brugt ? Seneste indberettede ? 2021 selvangivelsen ? Seneste 3 måneder ?

Jeg har hørt at der i Haderslev er fjernvarme, men en enkelt beboelse har en "hjælpecentral" med gas. Så selvom hovedparten af energien de anvender ikke er gas, så fik beboerne tilskud.

23
2. september kl. 20:56

Problemet er at data der er fremtaget og kvalitets sikret til et formål, kan ikke nødvendigvis bruges til et andet formål, selvom det ved første ind indskydelse ser sådan ud.

BBR registreret er svært at anvende til beregning af ejendoms vurdering, selv med 'ekspert system'.

Patient journal data beregnet til fakturering i et amerikansk sygehus væsen, giver ikke godt overblik over sygdoms historik.

Tele maste data hvor placeringen er valgfri metadata som gør det nemmere for teknikerne at finde masten, har ikke den kvalitet der skal til for at kunne dømme folk i retten på hvor de har været henne hvornår

Et fly på jorden er ikke det modsatte af et fly i luften, for det første system (beskyttelse imod kollision i luften) der bliver udviklet er det mest sikkert at fejle 'airborne' hvis man er i tvivl. Desværre bliver de samme data brugt i et andet system (beskyttelse imod kollision på jorden) hvor det er mest sikkert at fejle 'on ground' hvis man er i tvivl.https://www.youtube.com/watch?v=nj7nG6gJqsU

22
2. september kl. 18:00

BBR-loven kunne tyde på, at flere relevante virksomhedstyper allerede har indberetningspligt:

"..§4, stk. 4. Virksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie, skal efter regler, der fastsættes af skatteministeren, meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers energiforbrug og installationer til brug for registrets drift.."

Eller betyder sidste del af af sætningen, at pligten afventer endnu ikke fastlagte regler? En del af aberne ligger så i skatteministeriet https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/797.

19
2. september kl. 11:41

Nu er det jo borgernes ansvar at sikre, at ens data i BBR-registret er korrekte. Det er ikke raketvidenskab at opdatere dem, og hvis ikke man gør det efter at have fået varmepumpe som primær varmekilde, så går man glip af reduktion af ens elafgift.

Derfor virker dette lidt mærkeligt "En kollega har netop ændret sine oplysninger, 1 år efter at varmepumpen blev installeret, og kun fordi han selv syntes at det var på tide, ikke fordi han blev rykket nogetsteds fra for at få det gjort."

Men jeg er helt enig i, at når der i stor stil rulles fjernvarme ud, så giver det mening, at fjernvarmeselskabet automatisk opdaterer BBR. Men ellers er manglende opdatering af BBR et udtryk for dovenskab og ligegyldighed fra borgerens side. Det er ikke meningen, at det offentlige skal være en barnepige, der holder dig i hånden hele tiden, og hele tiden fortæller dig, hvad du skal gøre.....

Man kunne selvfølgelig også bare automatisk sende en reminder mail ud til alle e-bokse 2 gange om året og spørge folk, om deres data i BBR er korrekte og med et link til BBR.

Så kan det vist ikke gøres nemmere for den enkelte borger.....

20
2. september kl. 11:57

Det virker ikke som om du har sat dig inden i reglerne for BBR!?

Ved du f.eks. hvordan du skal beregne de arealer af bygninger, eller hvordan man beregner arealer af tagetager?

Hvilke størrelser bygninger skal registeres og hvilke skal ikke?

Hvem skal registerer bygninger, som står på din matrikel, men som er ejet f.eks. af et forsyningssselskab?

Ingen af de foregående ejere af min nuværende ejendom, havde forudsætningerne at kunne vurderer eller angive ovenstående, da de hører til de omkring 25% af borgerne, som er koblet fuldstændigt af den digitale udvikling, så det er hverken dovnskab eller ligegyldighed fra deres side, at jeg fik en BBR med i købet, som var fuldt med fejl.

17
2. september kl. 10:40

Når løbende opdatering af BBR-registeret delvist kikser, skældes der vanen tro fortrinsvist ud på det offentlige, herunder studenterhuerne.

Derfor tak til debattører, der siger, at det i denne sag egentlig er de involverede firmaer, der burde have sikret, at dette skete. Men firmaer flest foretager sig ikke noget, medmindre det er lovpligtigt, og evt. lovbrud har konsekvenser. Det kræver så en opdatering af loven, eller rettere, adskillige love. Hvilket kræver involvering af adskillige offentligt ansatte med temmeligt høje studenterhuer, jurister inklusive.

Først skal x antal teknisk kyndige blive enige om, præcist hvad er det, loven skal ændre på. Så skal y jurister formulere lovforslag. Der så skal i høringer, bl.a. hos erhvervslivet, ejerforeninger mv., og evt. i 1. 2. og 3. behandling i folketinget osv. Derefter skal z teknikere i den konkrete sag sikre, at BBR og diverse andre registres opsætning er justeret, så ændringerne kan gennemføres i praksis af de mange involverede. Lovbrud skal have konsekvenser, hvis loven skal virke: endnu flere jurister..

Lovændringer er og kan aldrig blive en stangvare. Manglende løbende lovopdateringer på et mylder af områder skyldes en blanding af personalemangel, -kvalifikationer og manglende viden og interesse blandt politikerne. En menneskealders populisme, akademikerhad inkl., går ikke sporløst hen.

25
9. september kl. 12:32

Men firmaer flest foretager sig ikke noget, medmindre det er lovpligtigt, og evt. lovbrud har konsekvenser.

Det gælder i stigende grad også offentlige myndigheder.

21
2. september kl. 13:21

Og ?

og hvad (?)

Lovstramninger ang. BBR er påkrævet, koster penge, muligt flere hoveder i det offentlige, og flere administrative krav til en række private virksomheder. Vil sædvanen tro vise sig særdeles upopulært, men indlysende. Blot en konstatering.

15
2. september kl. 08:48

Mon der er et marked for en dyr, lang (videre-)u'dannelse i "insekters formering" (~ flueknepperi) blandt de (for) højt lønnede, med for kort eller ingen opdragelse.

14
1. september kl. 19:49

Datakvalitet kommer ikke af at snakke om det. (Kigger på de ansvarlige styrelser.) Der er en udvikling af-, og en kvalitetssikring af -registreringspraksis. Det er styrelsen der har dette ansvar. Incitement skal nok også være lidt bedre end: Hvis du som borger har lyst, kan du registrere hvad du har lyst. Så er vi måske glade på styrelsesgangen.

12
1. september kl. 08:22

@Carsten (nr 6) - Lige præcis! De professionelle har jo netop en autorisation til det de går og laver, og de ved derfor præcist hvilke oplysninger, der skal indgives. Derfor bør det, som du skriver, pålægges dem at indgive oplysningerne. Alternativt skal de aflevere en slutseddel til boligejeren, med de oplysninger, der skal ændres - og der bør være en mere strikt deadline for hvor længe efter ændringen, at oplysningerne skal afleveres. En kollega har netop ændret sine oplysninger, 1 år efter at varmepumpen blev installeret, og kun fordi han selv syntes at det var på tide, ikke fordi han blev rykket nogetsteds fra for at få det gjort.

10
31. august kl. 20:08

Når man læser hvilke databaser de har haft snablen nede i, så undres man, at de hos Energinet ikke har undersøgt, for hvilke adresser de modtager betaling for gasdistribution.

9
31. august kl. 16:35

Man kunne evt. næsten gratis have sendt en forespørgsel ud til de 411.000 via digital post, hvor man bad om digitalt at bekræfte de indhentede oplysninger eller afvise.

Det kunne man, men så havde man tabt en del ressourcesvage. Jeg har godt nok svært ved at se problemet, men jeg bøvler så også lige nu med at ansøge om børne- og ungeydelse. Det giver ikke lyst til at tilføje mere bureaukrati.

13
1. september kl. 11:22

Det kunne man, men så havde man tabt en del ressourcesvage. Jeg har godt nok svært ved at se problemet, men jeg bøvler så også lige nu med at ansøge om børne- og ungeydelse. Det giver ikke lyst til at tilføje mere bureaukrati.

Det er en forkert antagelse.

Først og fremmest er bøvlet med en ansøgning af en anden ydelse irrelevant for en varmecheck udbetaling. Ellers ville vi kunne konkludere, at vi aldrig ville kunne foretage os noget aktivt, sålænge ungeydelsen er bøvlet.

Dernæst er for-udsendelsen af digital post inden udbetaling netop bureaukrati-nedsættende og ikke øgende.

Selvom udbetalingssummen er stor, så man kan godt betragte de 6k som en bagatel især ift. den totale varmeudgift.

Og bagateludbetalinger kunne man godt argumentere for at kunne eksekvere smidigt og med minimalt bureaukrati. Inklusive en mindre fejlmargin.

Derfor vil et simpelt system til enhver bagatel-udbetaling, som sender digital post, vise et grundlag for udbetalingen, og to simple knapper, være en god løsning.

Præcis fordi at man inden udbetalingen vil kunne måle, om der er helt vanvittige udsving og fejl i det grundlag, som borgerne klikker på i den digitale for-udsendelse.

Hvis man ikke er i stand til at læse digital post og klikke "Ja tak til varmecheck", så skal der selvfølgelig være andre former for fuldmagt eller støtte. Men det er uden for varmecheckens opgave at løse.

7
31. august kl. 15:27

mMmh jeg kunne ikke skrive og alligevel blev nogle bogstaver udgivet?

Tilbage til det egentlige.

Som flere er inde på, sålænge vi ikke ved hvor mange fejlbetalinger, der er, kan vi ikke vurdere om der egentligt er et problem.

Mediernes fokus er på ophidselse og skandale. Deres informationer kan ikke anvendes.

Det jeg ikke forstår er, når det er hustandsindkomsten, der anvendes og priserne er steget voldsomt meget for både, el, gas, transport og mad ud over de ekstra 6000 kr, hvordan kan udbetalingen så øge forbruget? Det dækker jo ikke engang, udgifterne til det gamle forbrug?

11
1. september kl. 08:10

Hvis du har 6000 kr ekstra, så kan det godt være at det ikle dækker det ekstra forbrug på eksemplevis gas, men du har stadigvæk 6000 kroner til forbrug, som du har i ekstra købekraft - derfor er det et element i inflationsforhøjelse, da du bekæmper den ved at nedsætte efterspørgselen.

8
31. august kl. 15:45

Jo, vi kan og skal bruge de informationer som medierne benytter, uanset om vi så måtte være tilhængere eller modstander af den siddende regering (og uanset hvilke farve den måtte).

Hovedproblemet med varmechecken er, at politikerne på trods af advarsler om den ringe datakvalitet i BBR beslutter sig for, at benytte netop BBR som grundlag. Det står i skærende kontrast til stort set alle andre ordninger, hvor borgerne kontrolleres nidkært, herunder at "fejl" fra borgernes side straffes hårdt.

6
31. august kl. 15:20

Det er jo fint at tale om datakvalitet, men det opnår man ikke ved lade borgere, som mangler grundlæggende forudsætninger, for at kunne oplyse og vurderer data korrekt have ansvaret alene.

Som det mindste kunne man pålægge at de professionelle, som måtte være involveret en oplysningspligt overfor ejeren ved ejerskifte eller andre ændringer.

Ved ejerskifte bør det det være en pligt at ejendomsmægler/byggesagkyndig/advokat, checker BBR og hjælper med rette evt forkerte oplysninger.

Ved ændringer i boligen bør involverede firmaer have pligt til at fortælle ejeren, hvilke informationer, som eventuelt skal ændres i BBR.

Om det så er boligejeren selv skal foretage anmeldelse til kommunen eller om de professionelle, skal have mulighed for at gøre det på vegne af ejer er mindre vigtigt.

Men når man køber en bil hos en forhandler, er det normalt at forhandleren indregisterer og sætte nummerplader på bilen, så hvorfor ikke ved handler i forbindelse med boliger.

16
2. september kl. 08:58

Ved ejerskifte bør det det være en pligt at ejendomsmægler/byggesagkyndig/advokat, checker BBR og hjælper med rette evt forkerte oplysninger.

Vores advokat, som fik en høj hyre ift. hvor lidt vi reelt havde brug for ham, påpegede netop en fejl i BBR som vel var 20 år gammel og som mægler ikke havde set. Ret beset var fejlen at finde i systemet hvis man sammenholdte et par registre.

5
31. august kl. 14:35

Udbetaling af Varmechecken er fundamentalt set et it-projekt, hvor de ansvar lige / udførende ikke har overholdt de mest simple regler for it-projekter:

  1. hvis nogen kan dø af det,
  2. hvis det vedrører mange mennesker
  3. hvis det har stor bevågenhed (politisk eller presse) så kræves særlig omhu og tilgang.

Dette projekt opfylder to kriterier.

Hvad kunne man så have gjort, når det nu politisk set (og af hensyn til borgerne) haster ?

Den simpleste løsning havde været en stikprøve-kontrol. Udvælg ved simpel tilfældighed 1% eller 2% af identificerede modtagere (4-8.000 modtagere) OG anmod om bekræftelse af lovens tildelingskriterier. Selv med en svarprocent på 50%, så ville en eventuel høj fejlrate blandt modtagne svar indikere, at der er noget galt (f.eks. med datagrundlaget).

Og hvor svært er det at lave manuel gennemgang af 2-4.000 svar ? Den smartere it-kontrol tilfører jo endnu et fejlelement, så .....

Dette løser IKKE manglende selektion til udbetaling, men det kunne underbygge pålideligheden.

Jeg ville som it projektkvalitetschef aldrig have godkendt dette projekt.

2
31. august kl. 14:14

Inden man tager stilling til om processen var kritisabel, så skal man mindst vide hvormange åbenlyse fejludbetalinger der kendes til.

Medgivet at borgere har det med at tie om dollars på kontoen, som er modtaget uberettiget, så lad os istedet se på hvormange henvendelser, der er registreret fra borgere, som mener, at de burde have fået checken.

Ratio = Antal / 411.000

Hvis det antal er tilstrækkeligt lavt, så er enhver artikel om problemet spild af CO2.

Man kunne evt. næsten gratis have sendt en forespørgsel ud til de 411.000 via digital post, hvor man bad om digitalt at bekræfte de indhentede oplysninger eller afvise.

Knap 1 "Yes, udbetal germe. Jeg sværger data er korrekte." Knap 2 "Der er noget der ikke stemmer"

Så kunne man inden udbetaling vurdere sin hit-ratio, og man kunne eliminere mindst een højskoleelev, som skal måske tilbagebetale.

1
31. august kl. 11:54

Kan i ikke spørge politkkerne om de ikke fik af vide at der sidst der blev checket, var ca. 17% uoverensstemmelse med virkeligheden i BBR data? Og det glimrende forslag til at forbedre datakvaliteten - pålæg forsyningsselskaberne at melde til og frameldinger til BBR - er da noget de åbenlyst burde kigge på. Hvad siger politikerne selv til det? Det er jo ikke en stor opgave for forsyningsselskaberne - kræver bare en "nem" metode hos BBR.. et simpelt REST interface of så udveksling af nøgle per forsyningsselskab - så de kan identificere over for API'et ?

3
31. august kl. 14:16

Inden man kaster sig ud i at løse dette her enkeltstående tilfælde så er det også velkendt at der flere problemer med datagrundlaget i BBR end bare opvarmningsformen.

Tanken med at BBR kan baseres på "crowdsourcet" data trænger nok til en revurdering af antagelserne bag den ide, og det burde nok ende med en mere struktureret tilgang?

Men det koster jo penge!