Dell R815: 4 * 12 != 8 * 6
Som jeg tidligere har nævnt roder jeg med et projekt til ESO's ELT teleskop der involverer et 240 core "mini-cluster".
Til det har vi indkøbt fem stk Dell R815 med AMD 6174 Opterons i.
BIOS'en fortæller glædestrålende min FreeBSD kerne at der er 4 grupper af CPU'er med 12 i hver gruppe og min kerne laver lidt NUMA optimering på den basis.
Men passer det ?
Jeg kører en test lige nu, for at se hvor meget magi der skal til at sende 500 pakker i sekundtet indenfor et +/- 10 mikrosekunders jittervindue og som en del af de forskellige tweaks har jeg prøvet at låse processen fast til forskellige CPU'er.
Jeg får et jitter billede for cpu 0...5 og et andet for cpu 6...47.
Skummelt.
Da jeg nærlæste lidt om CPU'en hos Anandtech dukker dette billede op:
Det ligner ret meget at man har taget to seks-core chips og klistret dem sammen, bemærk særligt de to HT-links ryg-mod-ryg midt på chippen.
Det forklarer helt klart hvad jeg ser i min test.
Men: Betyder det at L3 cachen også er todelt, eller er den virkelig shared mellem alle 12 cores ?
Det ligner i mistænkelig grad to separate L3 caches her hvor jeg sidder...
Og hvordan får man Dell til at rette deres BIOS så den siger "8 grupper med hver 6 cpu'er" istedet for "4 grupper med hver 12 cpu'er" ?
phk

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.