De superintelligente robotter - om de udgør en trussel mod mennesket er et spørgsmål om tro
Når mennesket kan bygge en computer, der er mere intelligent end mennesket, hvad sker der så? Svar: ”Det følger af forudsætningen, at computeren er mere intelligent end den, der byggede den. Den kan derfor bygge en ny computer, der er endnu mere intelligent, der kan bygge en computer der er endnu mere intelligent og Ad infinitum!” (Citat fra David Lagercrantz’ bog: Det der ikke slår os ihjel – i øvrigt en dårlig Selander kopi).
SciFi har forudset det i 100 år
Der har i årtier været spekuleret på, hvad der sker på det kritiske punkt, hvor maskinen bliver klogere end mennesket. Alle science fiction forfattere med respekt for sig selv, har stillet sig selv det spørgsmål. De har haft meget forskellige bud på svaret.
Lige fra legendariske Isaac Asimovs robot-serie skrevet fra 1939 og frem, hvor hans robotter får indbygget mekanismer, der gør, at de ikke kan gøre oprør mod mennesket. Over Frank Herberts Dune-serie, hvor mennesket må kæmpe mod robotterne for at genvinde herredømmet. Til dommedagsprofetierne, der startede i 1921 med skuespillet R.U.R. skrevet af Karel Čapek – det også var såmænd ham, der opfandt ordet “Robot”.
Blandt andet den meget snak om ”kognitive computere” har fået diskussionen til at blusse op igen. Her er målet direkte at skabe systemer med ”kunstig intelligent” og i sidste ende ”menneskelig intelligens”. Det har fået prominente personer til at råbe vagt i gevær. Fx Stephen Hawking, der vist kan citeres for lidt af hvert, optrådte i en artikel med overskriften ”Stephen Hawking warns artificial intelligence could end mankind” (artikel).
Hvad siger forskerne?
I januar 2015 blev rapporten ”Research priorities for robust and beneficial artificial intelligence” udgivet af Future of Life Institute, et førende institut, der ser på den positive udnyttelse af teknologier. Blandt forfatterne finder vi instittuttets medstifter Max Tegmark (MIT) og Erik Brynjolfsson. Rapporten gør opmærksom på det nødvendige i at forske i emnet om sikkerhed omkring robotter – og giver nogle bud på, hvordan kontrolerbare robotter kan konstrueres (rapport).
Det blev fulgt op på konferencen “The 30th annual Association for the Advancement of Artificial Intelligence (AAAI)” i februar måned, hvor der også var en workshop om sikkerheden ved kunstig intelligens. Der var en livlig debat om muligheden for eksponentiel accelererende kunstig intelligens – præcis det dilemma, som indledte denne blog - uden at nogen konklusion blev nået. Toby Walsh holdt et indlæg om, hvorfor dette ikke kommer til at ske, men øvrige deltagere var ikke nødvendigvis enige (workshop)
Vi kan sove roligt – de næste par årtier!
Så vi må konstatere, at emnet om de farlige intelligente robotter stadig diskuteres livligt. Mange forskere er dog enige om, at der ikke er nogen større farer, og at der i øvrigt forskes livligt i at kontrollere robotterne, når de bliver intelligente. Således også vore hjemlige robot-forskere som Mikkel Rath Pedersen (ph.d., Aalborg Universitet), der for nylig i en kronik råder til at slå koldt vand i blodet (kronik).
Men Mikkel Rath Pedersen er nu alligevel ikke så skråsikker. Han afslutter nemlig med, at ”Der er intet at bekymre sig om de næste årtier”. Nå, ja, men hvad så derefter?
Et spørgsmål om tro
I virkeligheden er der ingen – heller ikke forskerne – der ved, hvad der kommer til at ske med de superintelligente robotter. Om det bliver en fare for menneskeheden eller ej. Det er lige som spørgsmålet, om der er liv andre steder i universet – man kan vælge at tro på det eller lade være – imens forskerne kommer med alle argumenterne ”for” og ”imod”.
Derfor vælger jeg at tro på det positive. At det er mennesket, der styrer udviklingen, og at vi nok skal finde metoderne der undgår, at robotterne tager over. Også efter de næste par årtier!
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
