Ifølge regeringens oplæg til en ny Digitaliseringsstrategi skal fremtidens Danmark i langt højere grad bruge data til at skabe bedre offentlig services. Der er ingen tvivl om, at strategien rummer mange lovende initiativer, der har potentiale for at være positive bidrag til det danske samfund.
Men der er en fare for, at vi i begejstringen for teknologiens muligheder for effektivisering og nye løsninger glemmer den centrale præmis for bæredygtig digitalisering – nemlig borgerne, og deres fortsatte tillid til digitalisering.
Borgerne må ikke reduceres til ’leverandører’ af data, som den private og offentlige sektor kan bruge til at udvikle smarte løsninger. Det er for borgernes skyld, at det danske samfund skal digitaliseres. Ikke kun igennem en omkostningseffektiv offentlige sektor, men ved at den enkelte borger mærker, at de er en del af et tillidsbaseret digitalt samfund, som forbedrer deres hverdag.
Dataetik tæller som én blandt ni visioner i digitaliseringsstrategi. Det er en god start, men dataetik handler ikke kun om afgrænsede forslag.
I stedet bør regeringen tænke digital ansvarlighed ind i grundlaget for strategiens mange initiativer, så borgerens værdighed, privatliv og selvbestemmelse er de vigtigste ledestjerner. Det kræver prioritering og omtanke for de digitale teknologiers potentiale såvel som svagheder.
Hvor går grænsen for digitalisering?
At tage dataetikken alvorligt betyder, at vi som samfund forholder os til digitalisering med sund skepsis fremfor blind tiltro til teknologiens potentiale. Digitaliseringsstrategien lægger bl.a. op til at frigøre 10.000 årsværk via brug af ny teknologi.
Forslaget bygger på en fremskrivning af teknologisk kapacitet, som i sig selv er usikker. Offentlige services skal bestemt gøre brug af nye teknologier, men de anvendte teknologier skal være modne og være i stand tilvejebringe den nødvendige dømmekraft og kontekstforståelse, som offentlige services ofte kræver.
Vi må ikke lave et digitalt a- og b-hold
De kommende politiske forhandlinger bør også forholde sig til en grundlæggende præmis i strategien, nemlig at mere digitalisering er nøglen til fremtidens offentlige service. Danmark er allerede et af verdens mest digitaliserede samfund, og allerede i dag har mange borgere stået af.
Nogle studier anslår, at knap en femtedel af danskerne falder i gruppen af såkaldt ’digitalt ekskluderede’, der oplever barrierer for at bruge digitale redskaber – barrierer, som kan tænkes at stige med øget digitalisering.
Her er det ikke nok at gøre det lettere at give digitale fuldmagter, så digitalt ekskluderede bedre kan trække på f.eks. familiemedlemmer til at klare e-boks, netbank osv., som strategien lægger op til, for det kan skabe et digitalt a- og b-hold. Det er heller ikke nok at uddanne næste generation bedre på til at begå sig digitalt som strategien også lægger op til. Hvordan, vi får skabt en reelt inkluderende digitalisering, er et grundlæggende spørgsmål, og der findes ingen lette svar.
Det kan være, at en del af svaret er, at der er grænser for digitaliseringen af den offentlige sektor. Uanset hvad, er svaret ikke at trykke på speederen, førend vi har lagt en kurs, hvor alle kan være med om bord.
Implementering med dataetik for øje
Når den endelige strategi engang er blevet vedtaget, må vi ikke glemme at tænke dataetikken ind i implementeringsfasen, hvor praktiske valg omkring udformningen ofte vil have stor dataetisk betydning.
For det første mener Dataetisk Råd, at dataetik bør prioriteres i rammerne for Digitaliseringsrådet, som skal følge implementeringen af strategien under ledelse af direktør i Microsoft Danmark, Nana Bule.
Dataetisk Råd foreslår også, at regeringen tager skridt, der konkret forankrer de mange initiativer i dataetiske principper. Initiativer, der indebærer etablering af større digital infrastruktur, platforme mv, bør nedsætte Advisory Boards med fokus på bl.a. dataetik.
Her skabes et forum, der kan yde rådgivning og sparring i udviklingsprocessen og sikre, at dataetik bliver tænkt med fra start.
Ligeledes bør større digitale projekter udarbejde dataetiske konsekvensanalyser eller dataetiske vurderinger af indvirkninger. Det vil bidrage til at blotlægge væsentlige risici for borgernes data, så digitale investeringer kan skrues sammen på den mest dataetiske måde.
Digitaliseringsstrategien bør også stille krav til, at statslige, regionale og kommunale myndigheder, der har væsentlig berøring med borgernes data, udarbejder en dataetisk politik. En politik biddrager til konkret stillingtagen til dataetiske spørgsmål og skaber en kultur for dataetisk bevågenhed i organisationerne.
Dataetisk Råd vil gerne biddrage med rådgivning og støtte til, hvordan dataetik bliver tænkt ind i alle Digitaliseringsstrategiernes initiativer.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
