På hovedkontoret er der som regel en professionel struktureret tilgang til datacentret. Man har et sikret rum med den rette temperatur, og støj og andre gener er gemt pænt væk fra kontormiljøet. Men når vi bevæger os ud til filialerne eller fjernkontorerne, ser scenariet til tider lidt anderledes ud. Ledninger, der stikker i alle retninger, og hardware i alle tænkelige størrelser forbundet med kabler til fare for arbejdssikkerheden.
Jeg er sikker på, at mange af jer har skrækanekdoter fra såkaldte mindre datacentre, som ville få de fleste it-administratorer til at hive sig i håret. Konvergeret infrastruktur, virtualisering og skyen har gjort sit for hovedkontorets datacenter. Men ude på de mindre afdelingerne/kontorer er it-løsninger stadig præget af ”byg-selv”.
Forestil dig så dette. Et datacenter på hjul, ikke meget større end en gammeldags stationær computer, alligevel indeholder den fire fuldfede Blade servere, op til 48 TB storage og integreret netværksinfrastruktur. Du kan sagtens tale hen over det uden at hæve stemmen, så det kan stå i et åbent kontorlandskab uden at forstyrre mere end en printer. Du kan løfte det og tage det med i bilen. Som mindre virksomhed har det alt, du har brug for. Som større virksomhed er det oplagt til fjernkontorer.
Det lyder måske lidt utopisk, men nu har Dell præsenteret en gamechanger. Det er ikke meningen, at der skal gå Dell markedsføring i den her på bloggen, men de sidste måneder har jeg levet med den her innovative nye, lille fyr, og jeg bliver nødt til at dele min begejstring med jer over:
PowerEdge VRTX – et datacenter i miniformat. Med fuld integration af servere, storage, netværk og administration på kun 5U. Kodeordene er ekstrem pladsbesparelse, fleksibilitet, lavt lydniveau og tilgængelighed. Ideel til skoler, hospitalsafdelinger, advokatkontorer, grafiske virksomheder – you name it.
Hvad siger I? Fordele, ulemper? Kan I se VRTX på jeres arbejdsplads?

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.