Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

DASK diagrammer, eksempler

20. februar 2022 kl. 19:5222
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Da jeg var lille elskede jeg regnvejrsdage, for der kunne man virkelig få noget fra hånden, uden alle mulige, børn som voksne, absolut skulle hive en ud i den friske luft.

F.eks sådan en dag som idag.

Så jeg gik ud i den friske luft, tog til Hedehusene og begyndte at proppe A4 og A3 ark fra vores to DASK ringbind i vores scanner.

Det har aldrig været nogen hemmelighed at DASK i stort omfang var baseret på den af den svenske "Matematikmaskinnämndes arbetsgrupp" byggede BESK.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg har også en formodning om at BESK igen baserer sig på John Von Neumann's "IAS" computer og det kan man nu begynde at grave i, ved at sammenligne diagrammer.

Her er f.eks en af kernekredsløbene, addition:

Hvis nogen blandt læserne kan gennemskue hvordan det virker vil jeg meget gerne høre det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"A0n-A3n" skal læses som "A00…A39" - IAS, BESK og DASK havde alle 40 bit ordbredde.

Bemærk at tegningen både har et "AE1001-5" nummer fra BESK og "AE46" fra DASK, her er altså et af de kredsløb der er kopieret direkte.

Men der var også et par overraskelser iblandt tegningerne:

I slutningen af 1950'erne var transistorer ikke nye længere og derfor er det faktisk ikke overraskende at se dem dukke op i DASK.

(Jeg kan ikke få matematikken til at gå op: Hele belastningsstrømmen skal igennem de to "2.5k/8W" modstande, men 140V / 1250 Ohm = 0.112A ?!)

Denne tegning er tilsyneladende ikke kopieret fra BESK, men af ren dansk oprindelse.

Vi har ialt ca. 250 tegninger, noter og anden dokumentation af DASK og det er langt fra den komplette dokumentation.

Jeg tror det vi har er ringbinden tilhørende én bestemt person, fra det team der byggede DASK, og dermed kun tegninger af de dele han arbejdede på.

Så hvis din farfar eller oldefar var en af de tidlige medarbejdere hos RegneCentralen, må du meget gerne spørge ham, om han har gemt nogle gamle detaljer om DASK.

Specielt vil vi rigtig gerne have dokumentation om de programstykker der blev kaldt "normallejet", i grove træk DASK's "operativsystem", for uden det kan vi ikke udføre nogle af DASK programmerne på vores DASK-emulator.

phk

22 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
1. marts 2022 kl. 10:07

Jeg tror, det forvirrer dig, at der er en pil ved outputtet, som vender udaf. De 0,5A kommer i modsat retning af pilen, hvis man kan sige det sådan. Altså udefra og ned gennem emitteren.

19
28. februar 2022 kl. 17:22

Hvis man sætter en spænding på 150 V over en 2500 ohms modstand, så bliver den afsatte effekt i modstanden 9 W, så den bliver lun, men ikke så den smelter. Der er altså ikke noget med 60 W her.

Spændingsdeleren til venstre kan reguleres til mellem 7,8 V og 23,7 V, hvis man ser bort fra basisstrømmene. Spændingen, der kommer ud på emitteren af OC16, er cirka det samme. De 0,5A løber hovedsageligt igennem 20 ohms modstanden. Og den afsatte effekt i 2500 ohms modstanden til højre bliver mellem 6,4 og 8,1 W, hvilket sidste jo er lidt rigeligt, når det er en 8 W modstand, men formentlig holdes temperaturen nede med luftkøling. 2500 ohm modstanden i midten får ca. samme effekt afsat.

Der blev ikke sparet på energien, da det kredsløb blev lavet, og de spændinger, der opereres med tyder på at det blev lavet af en, der var vant til rør.

18
22. februar 2022 kl. 12:59

OK så ikke helt den vægtklasse jeg huskede, men mellemklasse

Givet kan den nok klare at smide omkring 10 W varme ud i luften

16
22. februar 2022 kl. 11:07

Power transistoren OC10 sidder imellem udgangen og stel.

Så vidt jeg husker - det er temmelig mange år siden jeg sidst så en OC10 - så er det en transistor i samme powerklasse som en 2N3055.

Kan det tænkes at strømmen på trods af pilens retning skal løbe ind i terminalen og til stel?

Det kunne fx være at forsyningen skulle stabilisere skærmgitterspændingen på en powertetrode.

13
21. februar 2022 kl. 18:54

Wow! Det tekniske niveau i ingeniøren er godt nok ikke længere hvad det har været engang!

Det er ikke samme publikation.

"Ingeniøren" har en temmelig komplex historie fordi det tog et århundrede inden alle ingeniørene var samlet i samme organisation.

Den publikation der hed "Ingeniøren" tilbage i 1950'erne (kaldet "Det gamle Ingeniøren") var det man idag ville forstå som et videnskabeligt tidsskrift.

Den avis vi idag kender som "Ingeniøren" hed den gang "Ingeniørens Ugeblad".

Kig i menuen til venstre her:

https://ing.dk/danmarkshistorie/browse

10
21. februar 2022 kl. 13:52

I forhold til en ildebrand var det en ligegyldig detalje.

Jeg havde en radio, der gav sig til at sprutte. Og så lugtede den af stegt bacon. Det var en kondensator forseglet med beg, der var slået igennem. Det var åbenbart et kendt fænomen i 30'erne, for jeg havde læst om det.

Og så skiftede man den bare ud, og så kørte det igen. Ikke noget med en sjælden IC, der ikke længere kunne skaffes. Nu er det så rørerne, der er svære at skaffe.

6
21. februar 2022 kl. 12:20

Jeg har set en del radioapparater, hvor forskellige spændinger leveredes af en ret stor modstand med mange udtag.

Jep, det var en klassiker.

De rigtig smarte brugte modstande hvor den ene terminal var en bimetalstrimmel (eller bare fjedrende ?) der løb hele vejen langs modstanden og var loddet fast således, at hvis der blev varmt nok til at smelte loddetinnet, ville strimlen bøje væk og på den måde virke som termosikring.

(Var det et "VitroOhm" opfindelse ?)

5
21. februar 2022 kl. 11:12

Jeg har set en del radioapparater, hvor forskellige spændinger leveredes af en ret stor modstand med mange udtag. De var især brugt i universalapparater af den gode grund, at en transformator fungerer dårligt med jævnstrøm. Der var stadig en skinne til valg af 110 V/220 V.

Varmen er jo ikke spildt, ikke om vinteren. Men den har nok været dyr også dengang.

4
21. februar 2022 kl. 11:08

En nu forlængst afdød kollega fra S-huset havde lånt noget dokumentation af DASK (eller var det BESK?) som han viste os i Kaffestuen i S-Huset. Han havde et ærinde og efterlod mapperne omme bag desken mens han var væk - muligvis i sin taske. Da han efter en tid kom tilbage var de væk! Han var selvfølgelig knust - også fordi det ikke var skide smart at komme tilbage på instituttet og fortælle at han havde mistet dem. Gud ved hvor det materiale er blevet af, for tyven har jo helt sikkert godt vidst hvad det var. Man kan grue for at hvis han er død at familien ikke har vidst hvad det var og bare har smidt det i Forbrændingen da de tømte boligen efter bedstefar.....

3
21. februar 2022 kl. 11:00

Man kan da godt brænde 60W af i en modstand, men naturligvis ikke i en der er rated til 8W, så det er nok ikke et færdigt design.

En kammerat havde på et tidspunkt fat i en gammel projektor som brugte en 110V/250W pære. For at tilpasse produktet til 220V så havde man simpelthen bare sat en modstand i serie med pæren (med blæser formoder jeg men sådan en er der vel allerede for at køle pæren), så der ved 220V skulle afsættes både 250W i pæren samt 250W i formodstanden. Tror ikke det var helt unormalt at lave sådanne lavpraktiske løsninger dengang hvis man ikke gik så meget op i strømforbruget.

2
21. februar 2022 kl. 08:00

Alle diagrammerne er benævnt "principskitse" så det tror jeg ikke du skal lægge ret meget i, det betyder formodentlig bare at tegningen ikke er kompliceret af det fysiske layout af kredsløbet.

Mit gæt er at der burde stå "0.05 Amp", så passer tingene nogenlunde.

1
21. februar 2022 kl. 00:07

Hvis man vil lave 10-20V / 0.5 A ud af 150V så skal man båle > 60W af til ingen nytte et eller andet sted, og det er der ikke nogen af de viste komponenter som er bare i nærheden af at kunne holde til.

Der står "principsk(itse)" ;) - men tegnngen har trods alt fundet vej til noget officiel dokumentation. Mit bedste bud er at regulatoren indgår i en sammenhæng som ikke er vist - hvor effekten leveres fra en lavere spændingskilde end 150V.

Adderen er også en mind-twister; man kan jo udnytte at man ved hvad den skal gøre: Till AR = Från AR ^ Från MD ^ Cin osv.