Danmark har ikke brug for programmører men programmering
Vinteren 1985 var meget kold i Danmark. Det var et godt år for snemænd, bobslæde og varm kakao, men også det år, hvor vi fik en computer hjemme hos os. En Amstrad. Ja, en Commodore 64, som alle de andre havde kunne det ikke blive til også her skulle vi være specielle. Det var på denne maskine jeg skrev mine første programmer. Det var nogle som stod i computer bladene. Det var naturligvis i BASIC, hvilket var rigtigt nemt at komme ind i. Hurtigt mistede jeg dog interessen for den tankekontrol, som lå i at følge en opskrift, som andre havde bestemt, og jeg begyndte selvfølgelig at freestyle. Jeg kan stadig huske fornemmelsen når man tastede RUN. Hvad ville der mon ske?
Men selv freestyling blev også hurtigt kedeligt, så derfor lavede jeg et program til at observere det kolde vejr: Vejrobs. Det er ikke meget jeg kan huske om dette program, men jeg er overbevist om, at man i hvert fald kunne indtaste temperaturer. Det blev aldrig rigtigt til flere programmer, fra min side, da fodbold sæsonen jo hurtigt gik i gang efter den kolde vinter.
Programmørens tilbagetog
Om jeg havde fortsat i programmeringsverden, så havde det nok været et godt træk dengang, men i dag er der noget, der tyder på, at programmering ikke er det mest oplagte karriere valg. I følge det amerikanske Bureau of Labour statistics vil behovet for programmører falde med 8% frem mod 2024
Årsagen er, at kodning kan gøres hvor som helst i verden. Det vil sige at steder med lave leveomkostninger, vil være mere oplagte steder at få kodet de systemer man skal have udviklet, da lønnen ikke behøver at være så høj her, som i f.eks. Schweitz hvor en hotdog koster det samme som en måneds husleje i Vietnam. Den åbenlyse konklusion er, at der ikke er brug for flere programmører. Den konklusion har jeg også selv draget i en tidligere blog post her på Version 2
Ikke programmører men programmering
En ny rapport fra Burning Glass kan dog nuancere dette billede noget.
De har analyseret 26 millioner unikke jobopslag. Deres nye indsigt er, at det ikke kun er i deciderede programmeringsjob, der er brug for programmeringsevner. I andre roller end software udvikling er der behov for at kunne mere end blot pege og klikke med en mus. Det er som f.eks. dataanalytiker, videnskabsmand, ingeniører og som designer, er der brug for kodeevner.
Dataanalytikere bruger muligvis visual basic i en klassisk excel verden, men det er efterånden mere almindeligt at arbejde med R eller Python i denne kontekst. Det samme gør sig gældende for ingeniører og videnskabsfolk. Web designere er efterhånden også nød til at mestre Javascript og de generelle web-færdigheder som HTML og CSS for at kunne begå sig.
Det er specielt data analytikerrollen, som antages at vokse mere end gennemsnittet i fremtiden. Derfor er der noget, som tyder på, at programmering ikke er helt ligegyldigt i den vestlige verden. Hvis vi kigger på alle disse områder, så er det netop programmering i sammenhæng med noget andet som er i fokus. En ingeniør skal jo vide noget om matematik og materialer. En videnskabsmand har jo selve det videnskabelige område som fokus om det så er delfiners sociale struktur eller pulsarer. På samme måde med data analytikeren: det er programmeringen i sammenhæng med noget andet som er værdifuldt. Ikke programmeringen i sig selv.
Programmering i fremtiden
Vi har brug for at dyrke det syntetiske i forbindelse med programmering. Vi har brug for at sætte det i en sammenhæng og fokusere på hvad det kan bruges til. Hvad betyder det, så for uddannelserne? I stedet for at promovere deciderede programmeringsuddannelser, så kunne man fokusere på at få programmering ind som en naturlig del af alle fag.
Kunne man forestille sig at visse eksamener skulle indeholde noget med kode? Hvis du i historiestudiet blev mødt med krav om at bruge kode kunne man jo tvinge folk til at være kreative. Der kan laves meget interessant humanistisk forskning baseret på data. Det kunne også integreres i design uddannelserne.
Måske kunne man introducere dataanalyse på samme måde som almen grammatik? Jeg tænker, at man skulle lære noget om data baser og løse basale SQL baserede opgaver. Denne skill vil også være vigtig i fremtiden, da en data analytikers interface med big data teknologier i høj grad vil være baseret på SQL eller lignende.
Det er faktisk her jeg ser, at vi i Danmark har gode forudsætninger, da vi i forvejen er gode til at være fleksible og søge nye veje at løse problemer på. Vi er ikke typisk begrænsede af historien, regler eller vanetænkning. Det er også det, som gør danske programmører gode i en international sammenhæng. Så, vi skal stadig uddanne programmører, men i endnu højere grad skal vi integrere programmering, som en naturlig måde at løse problemer på, selvom det ikke nødvendigvis fører til krystal klar kode og 3. normalform.
Der er mange, der ligesom jeg aldrig kan blive programmører, men som bedst kan motiveres til at programmere, hvis der er et specifikt problem at løse. Om det så blot er at observere vejret (en anden dansk specialitet), så er der en stor motivationskraft i at blive tvunget ud i at skulle bruge programmering til noget, som giver et ikke trivielt resultat.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.