Danmark har brug for et Digitaliseringsministerium
Digitalisering berører dagligt os alle – som individer og som samfund. Alligevel er digitalisering langtfra en politisk kampplads. Danmark har behov for langsigtede politiske visioner og beslutninger på digitaliseringsområdet samt en bred offentlig debat om, hvad vi som samfund vil med digitalisering og teknologiudvikling.
Oprettelsen af et digitaliseringsministerium er et afgørende skridt på vejen til at opfylde de behov.
Valgtrommerne buldrer og den politiske heksekedel koger på en fond af sundhedsreform, pensionsalder og klimaforandringer.
De politiske visioner for digitalisering og teknologiudvikling glimrer ved deres fravær, til trods for at historier om big data, robotteknologi, kunstig intelligens, maskinlæring og kvantecomputere dagligt trækker overskrifter i danske og internationale medier.
Danske politikeres primære forhold til digitalisering synes altovervejende at bestå af skåltaler, buzzwords og berøringsangst.
Den fjerde industrielle revolution
Den digitale teknologiske udvikling og dens konsekvenser koges ofte ned til begrebet Den Fjerde Industrielle Revolution.
Den Fjerde Industrielle Revolution indkapsler en fremstilling af digitalisering og teknologiudviklingen som deterministiske faktorer, der ubetinget indvarsler omkalfatring og omdannelse.
På samme måde som globaliseringen blev det i 90’erne og 00’ erne, dyrkes digitalisering som en uundgåelige fremskridtsrettet markør for transformationer i vores økonomiske organisering, sociale regulering, politisk styring og etiske kompas.
Den danske politiske diskussion af digitalisering og teknologiudvikling placeres oftest i den samme større fortælling om en nødvendig udvikling, hvor drivkraften bag sociale og politiske samfundsforandringer i mindre grad knytter sig til visioner og forhåbninger om menneskellige og politiske fællesskaber, men i stigende grad til teknologiske fremskridt, der uanfægtet vil skabe fremtiden.
Det formindsker tidligere tiders optimisme på demokratiets og menneskehedens vegne. De politiske ideers kampplads svinder ind. Samlet set betyder det, at vores fremtidshorisonter i mindre grad end tidligere levner plads til menneskeskabte politiske visioner og kampe om ønskelige samfundsforandringer.
Ny politisk dagsorden
De samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser ved den hastige digitale teknologiudvikling samt den eksplosive dataficering er langt fra politiske mærkesager i et land, hvor vi end ikke har et it-udvalg i Folketinget.
Jeg efterlyser, at politikeren og medierne i valgkampen katapulterer digitalisering og teknologiudvikling op ad den politiske dagsorden. Helt op ved siden af klimaudfordringer, sundhedsreform og pensionsudspil, hvor det hører til.
Og lad mig starte med at foreslå, at vi i Danmark går skridtet videre end vores broderlande Norge og Sverige, der har digitaliseringsministre, og opretter et selvstændigt digitaliseringsministerium efter det kommende folketingsvalg.
I en række blogindlæg på Version2 vil jeg de kommende uger præsentere en række argumenter for hvorfor, at det er nødvendigt at oprette et digitaliseringsministerium.
Digitalisering er mere end effektivisering
I Danmark har effektivisering og besparelser længe været nøglepunkter i diverse strategier for digitaliseringen af den offentlige sektor. I Regeringens Sammenhængsreform hedder det, at digitalisering er midlet, der gør det muligt at sikre en mere effektiv, tidssvarende og fleksibel offentlig sektor.
Dette er ikke nødvendigvis et onde i sig selv, men en konsekvens af det snævre digitaliseringsfokus har været at relationen mellem offentlige myndigheder og borgerne i Danmark på række væsentlige velfærdsområder er blevet gjort til et spørgsmål om, hvor hurtigt og effektivt velfærdsydelser kan levers og sager kan løses.
Det har medvirket til, at ansatte i den offentlige sektor er blevet klemt i en kombineret digitaliserings– og effektiviseringssandwich. Fokus på, hvordan borgernes menneskelige behov imødekommes og deres problemer løser, lader flere steder til at være tippet til fordel for en kombination af digitaliseringsoptimisme og regnearksgymnastik.
En konsekvens er, at digitaliseringen risikerer at komme yderligere i modstrid med velfærdssamfundets fungerende institutioner og fagkompetencer.
Et skræmmeeksempel på, hvordan tilpasning af relationen mellem arbejdsgange og it-systemer synes at være tippet til fordel for sidstnævnte er Sundhedsplatformen, der ifølge flere kritikere decideret har domineret og undergravet fagligheden på hospitaler i Region H og Region Sjælland. Kort sagt så har Sundhedsplatformen kostet på alt fra output af hospitalernes kerneydelse over patientsikkerhed til medarbejder tilfredshed.
Digitalisering af det offentlige har på mange måder været et gode, men der er behov for politiske visionerne, der rækker længere og stikker dybere end effektivisering og optimering af velfærdsproduktion og -services.
Oprettelsen af et digitaliseringsministerium er naturligvis ingen garanti for, at vi ikke fortsat kommer til at opleve mangelfuld og kritisabel implementering af digitale løsninger, men et digitaliseringsministerium vil eksempelvis kunne danne ramme om en enhed, som bistår de øvrige ministerier, når det offentlige skal indkøbe og implementere it-systemer af en vis størrelse, således at kvaliteten af f.eks. udbudsmateriale øges.
Digitalisering er mere end vækst og erhvervsfremme
Vækst, erhvervsfremme og konkurrenceevne er ofte gentagne honnørord, når det kommer til skiftende regeringens digitale vækststrategier og vækstråd. Disruptionrådet og senest det Dataetiske Råd, begge oprettet under Erhvervs- og Vækstministeriet, understreger tillige den økonomisk og markedsdrevne digital tankegang.
Ligeledes dominerer et konkurrenceevne- og vækstfokus i den fornyligt lancerede Nationale Strategi for Kunstig Intelligens, der har Finans- samt Erhvervs- og Vækstministeriet som afsendere. Danmark som digitalt foregangsland er lig med et land, hvor markedsvilkår samt erhvervs- og vækstoptimerende visioner er ledestjerner for den digitale udvikling.
Da den seneste digitale vækststrategi blev lanceret i januar i fjor kom daværende Erhvervsminister Brian Mikkelsen for skade at sige, at ‘vi har fuldt firspring på, næsten hovedet under armen, fordi der ligger kæmpe perspektiver for Danmark i at udnytte digitaliseringens mange muligheder’.
Citatet er symptomatisk for en digitaliseringsoptimisme, der har præget de seneneste regeringer. To farer ved digitaliseringsoptimismen og det dominerende økonomiske fokus er, at vækstmantraet fortsætter sin forblindende dominans, samt at den private sektor fortsætter med at være den digitale udviklings primære ophav og standardsætter.
Diskussionen om teknologiens samfunds- og menneskeforandrende potentiale er imidlertid for vigtig til udelukkende at handle om profitmaksimering, erhvervsfremme, besparelser og effektivisering. Digitaliseringen skaber stadig nye muligheder og nye behov.
Den ændrer dermed både de politiske og samfundsmæssige spørgsmål, som kan stilles, og de svar, som er mulige.
Den digitale teknologiudvikling vil også i fremtiden forandre vores væren, samfund og verden. Derfor er der behov for oprettelsen af et digitaliseringsministerium, så vi kan tage de politiske, idelogiske og samfundsmæssige kampe om hvordan og hvorfor disse forandringer vil finde sted.
Oprettelsen af et digitaliseringsministerium kunne skabe en afgørende platform for, at politikere, embedsmænd, medier og borgere bliver klogere på, diskuterer og påvirker, hvordan digitaliseringen skal fortsætte. Vi er nødt til aktivt og åbent at forholde os til teknologiens sociale, økonomiske, kulturelle og politiske muligheder og konsekvenser.
Etableringen af et digitaliseringsministerium kan være med til at sikre, at vi tænker den digitale udvikling mere holistisk, så samfundet kan veksle potentielle effektiviserings- og produktivitetsforøgelser til udvikling af bæredygtighed for både natur og mennesker.
Digitale teknologier er ikke et ’quick fix’, men udviklingen af dem vil kunne bruges i kampen mod yderligere klimaforandringer ved f.eks. at gøres i stand til at leve mere bæredygtigt samt være med til at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv, frihed og selvrealisering.
En demokratisk nødvendighed
Det er en demokratisk nødvendighed, at vi samfund formår at vriste præmisserne for den digitale udvikling samt debatten herom ud af hænderne på tech-virksomheder, managementkonsulenter og finansministerielle regnemaskiner. Hverken fortidige, nutidige eller fremtidige konsekvenser af teknologier kan sættes på entydige og endegyldige formler eller gøres op i regneark.
Det hidtidige syn på digitalisering og den manglende politiske diskussion af digitaliseringens konsekvenser og potentialer begrænser vores tænkning. Begrænser vores demokrati. Vi er nødt til at diskutere, hvilken digital omdannelse vi ønsker og hvorfor. Hvem der skal stå i spidsen for den, og hvordan bør den forløbe.
Et digitaliseringsministerium vil være med til at sikre styrket og vedvarende politisk diskussion, prioritering og indflydelse på den digitale udvikling samt yderligere understøtte, at vi får skabet en offentlig digitaliseringsdebat på både kort og langt sigt.
