Dagen, hvor mobilnettet forsvandt
Det er en varm sommerdag i en nær fremtid, og det vil vise sig at blive en af de dage, den danske befolkning sent glemmer.
Katastrofen begynder kl. 9 om formiddagen, hvor TDC's mobilnet uden varsel lukker ned.
Tre millioner danskere opdager i løbet af den næste times tid, at de ikke har nogen mobilforbindelse. No service, rødt kryds over netværkssymbolet og kun mulighed for at ringe 112. Lidt endnu.
En halv million danskere kan heller ikke gå på nettet via deres kabel-TV-forbindelse. Browseren siger, at DNS-opslag fejlede, men i virkeligheden er det langt værre - der er slet ingen forbindelse til nettet.
I lufthavnen i Kastrup står en lang række kinesere i køen til SAS' bagageindlevering. De fleste af dem er mænd, de er alle sammen pænt klædt, og bekymringen står skrevet i panden på dem.
Det er teknikere fra kinesiske Huawei, og de er blevet kaldt tilbage til hovedkvarteret i Kina med øjeblikkelig virkning.
De ved, den er helt gal, og nogle af dem overvejer et kort øjeblik, om de skal stikke af og søge asyl i Danmark. Men familien er derhjemme, så de vælger at tage afsted, og det er altafgørende, at de undgår en flyrute med mellemlanding i USA. Desuden er Danmark ikke et sikkert sted for dem længere.
Aktiemarkedet reagerer som noget af det første. Var katastrofen sket et par måneder tidligere, var TDC's aktiekurs faldet med et brag. Nu er det i stedet hele det danske C20-indeks, der falder.
Erhvervsministeren modtager et opkald fra TDC's topchef Stig Pastwa via en fastnet-telefon, der stadig virker. Efter opkaldet kontakter erhvervsministeren Statsministeriet, og der bliver i al hast indkaldt til et krisemøde i regeringen.
Situationen er alvorlig - Huawei har kaldt sine folk hjem, og både mobilnettet og kabel-TV-nettet er holdt op med at fungere. For hver time, der går, rykker Danmarks største teleselskab sig nærmere og nærmere afgrunden, og hvis ikke problemet bliver løst inden dagen er omme, er det tvivlsomt, om virksomheden kan reddes.
Dertil kommer, at det danske samfund stille og roligt begynder at falde fra hinanden. Alle de funktioner, der afhænger af mobilnettet, holder op med at fungere. Folk forsøger at anvende mobilforbindelser fra Telenor, Telia og 3, men den voldsomme belastning gør, at også deres mobilnet går ned.
I starten taler de medier, der stadig fungerer, om en kompliceret, teknisk fejl i TDC's net.
Men bag facaden ved både TDC og myndighederne præcist, hvad der er sket: Mobilnettet og kabel-TV-nettet er blevet taget som gidsler i et storpolitisk spil mellem to af verdens stormagter, og ingen ved, hvordan det skal ende.
Huawei er på kanten af et kollaps, fordi USA har blokeret for deres livsvigtige forsyning af amerikansk teknologi, herunder processorer fra Qualcomm og licenser til Googles Android-styresystem, som Huawei anvender i deres smartphones.
I et desperat forsøg på at lægge pres på den amerikanske regering, har den kinesiske regering valgt at statuere et eksempel på, hvad der sker, hvis ikke amerikanerne omgående åbner for eksporten igen. De ved, manøvren sandsynligvis koster Huawei livet, men de har intet andet valg, for alternativet er værre - det ville betyde et kollaps af den samlede kinesiske tech-sektor.
Regeringen står i en møgsituation. Hvis man forsøger at gøre indrømmelser til kineserne i et forsøg på at få dem til at åbne for mobilnettet igen, bliver man uvenner med USA. Og USA vil næppe ændre deres udenrigspolitik for at hjælpe Danmark, som er rykket væsentligt længere ned på listen over venner, efter at Løkke kom til at tale over sig i et debatprogram.
Til gengæld vil den nye beboer i Det Hvide Hus gerne tilbyde den danske regering en deal.
Sidst på dagen melder regeringen ud, at der etableres en statslig hjælpepakke, hvor TDC får mulighed for at låne penge til etablering af et nyt mobilnet udelukkende bestående af amerikanske komponenter. Prisen er hemmelig - det handler om national sikkerhed.
I løbet af få uger begynder det danske samfund så småt at komme sig igen, mens amerikanske teknikere knokler med at få det nye mobilnet op at stå. Borgere, der har en smartphone fra Huawei, bliver nødt til at smide den ud, for den virker ikke på det nye net, og Telenor, Telia og 3 har været nødt til at blokere for Huawei-telefoner på deres net efter lodret ordre fra myndighederne.
Ikke kun fiktion
Synes du, ovenstående dystopiske scenarie lyder urealistisk?
Det er det også - det ville næppe være muligt at bygge et helt mobilnet på amerikanske komponenter med få ugers varsel. Men et snarligt kollaps hos kinesiske Huawei, som er verdens største leverandør af hardware til teleindustrien, er slet ikke så usandsynligt, som man skulle tro.
Det ser nemlig ud til at være præcis, hvad der lige er sket for ZTE, som efter Huawei er den største kinesiske leverandør af tele-hardware, herunder smartphones og netværksudstyr.
I midten af april indførte den amerikanske regering et målrettet forbud mod amerikanske virksomheders eksport af teknologi til ZTE.
Forbuddet rammer især chips fra Qualcomm og Googles Android-OS, og i forgårs meldte ZTE ud, at de indstiller driften af virksomheden, mens de forhandler med den amerikanske regering.
Officielt er forbuddet begrundet i en beskyldning om, at ZTE har vildledt den amerikanske regering i forbindelse med brud på amerikanske handelssanktioner mod Nordkorea og Iran, men i praksis ligner sanktionerne en indledning til en handelskrig mellem USA og Kina.
Meget tyder på, at også Huawei er i farezonen.
Hvis Huawei bliver ramt, kan det få alvorlige følger for blandt andre TDC, der har outsourced driften af sit mobilnet til Huawei. Også TDC's nye DOCSIS 3.1-net, som når det er færdigt vil give over en million husstande adgang til hurtigt internet på op til 1 Gbit/s, er baseret på hardware og ekspertise fra Huawei.
Det bliver spændende at se, hvor langt Trump vil gå.
