Dårligt gennemtænkte lovforslag
Det seneste af regeringens uddannelsesfjendske lovforslag, det såkaldte "uddannelsesloft", ser ud til at blive vedtaget i dag, til trods for protester fra både industriforeninger, uddannelsesinstitutioner og studerende.
Til dem, der ikke allerede har sat sig ind i uddannelsesloftet, så er essenses i forlagt, at en person, der har færdiggjort en uddannelse, ikke må tage endnu en uddannelse på samme eller lavere niveau. Eksempler, der har været nævnt, er, at en sygeplejerske ikke kan uddanne sig til læge, da lægeuddannelsen (som er højere niveau end sygeplejerske) forudsætter en bacheloruddannelse i medicin, som sygeplejersken ikke må tage, da denne har samme uddannelsesniveau som sygeplejerske uddannelsen. En person med f.eks. en bacheloruddannelse i matematik kan heller ikke uddanne sig til folkeskolelærer, da det er en professionsbachelor, der dermed har samme niveau.
Der er flere ting, der gør dette lovforslag uigennemtænkt:
Det mindsker arbejdsstyrkens tilpasningsevne, da folk kan blive fastlåst af en uddannelse, der ikke giver jobmuligheder. Og det er ikke nemt for en studerende, der står for at vælge uddannelse, at forudse behovet ti eller flere år senere. Det kan politikerne heller ikke, hvilket ikke gør det bedre.
Det giver studerende, der er tæt ved at være færdige med en uddannelse, incitament til at lad være med at gå til den sidste eksamen, så de stadig har mulighed for at vælge en anden uddannelse. I mange fag gør den sidste eksamen ikke den store forskel i forhold til ansættelsesmuligheder, og hvis det er prisen for at bevare muligheden for en anden uddannelse, er der mange, der vil betale dette. Jeg har snakket med studerende, der allerede nu har besluttet sig til den model. Men det er skidt for uddannelsesinstitutionerne, hvis mange studerende vælger at droppe deres uddannelse lige inden færdiggørelse, da det øger det nominelle frafald, hvilket universiteter mm. bliver straffet økonomisk for.
Regeringen har lavet en undtagelsesliste over uddannelser, som man alligevel godt må starte på, selv om man allerede har en anden uddannelse på samme eller højere niveau. Denne liste er baseret på uddannelser, der har betydeligt lavere ledighed end gennemsnittet, og omfatter blandt andet matematiske fag og datalogi. Så kunne jeg (som studieleder for bacheloruddannelsen i datalogi) egentlig være glad, fordi det ikke rammer min uddannelse. Men så alligevel ikke: Hvis en nyudklækket student skal vælge mellem f.eks. arkitekt (som er ramt af uddannelsesloftet) og datalogi (som ikke er), og er i tvivl om valget, så vil det sikre valg være arkitekt, for så kan man altid vælge datalogi bagefter -- hvor det omvendte ikke er muligt. Så selv om hensigten med undtagelseslister er at få flere uddannede i de områder, der har mangel på arbejdskraft, så kan konsekvensen være den modsatte. Endvidere er det svært at spå om fremtidig ledighed, jvf. punkt 1 herover.
Generelt er der en tendens til, at regeringen ser uddannelse som en udgift i stedet for en investering, og derfor skærer ned over en bred kam. Udover uddannelsesloftet, er der nedskæringer i SU'en, som begrundes i store udgifter til bl.a udenlandske studerende. Men selv om udgiften i kroner og øre til SU til udenlandske studerende kan synes høj, så er det en meget lille andel af den samlede udgift til SU (ca. 2,6% ifølge Camilla Gregersen, som er forkvinde for Dansk Magisterforening). Grunden til, at regeringen ser det som et problem er, at nogle af de udenlandske studerende tager hjem igen i stedet for at blive i landet og arbejde, og derfor får både SU og gratis uddannelse, som Danmark ikke får glæde af. Men det er forkert kun at se på udgiftssiden. 42% af de udenlandske studerende tager hjem efter endt uddannelse, 38% bliver og arbejder i Danmark, og de resterende 20% er enten arbejdsløse eller i gang med en anden uddannelse (formentlig på højere niveau). De 42% er selvfølgelig en udgift, der kun giver lidt igen, men de 38% er på sigt en væsentligt større indtægt.
Sammenlign en danskfødt studerende, der som 25-årig bliver færdig med en kandidatuddannelse i Danmark. Den danske stat, regioner og kommuner har haft udgifter i forbindelse med fødsel, vuggestue, børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse, bacheloruddannelse og kandidatuddannelse, foruden udgiver til lægebesøg, tandlæge, osv. En udenlandsk studerende, der har taget en bacheloruddannelse i sit hjemland og tager sin kandidatuddannelse i Danmark koster kun to års uddannelse og SU, og hvis hun bliver i Danmark og arbejder i lige så mange år som den danske studerende (som man i øvrigt ikke kan forhindre i at forlade landet efter endt uddannelse), er statens indtjening i form af skat og værdi af arbejde de samme. Men udgiften for den udenlandske studerende er kun en brøkdel (vel 10--20%) af udgiften for en dansker, så gevinsten er enorm. Selv om kun 10--20% af de udenlandske studerende bliver i Danmark, er regnestykket stadig positivt, så når det faktiske tal er mellem 38 og 58% (da nogle af de, der er arbejdsløse eller i gang med en anden uddannelse kan forventes senere at få en livslang karriere i Danmark), er burde politikerne gnide sig i hænderne i stedet for at tale om løbske udgifter.
Det virker som om, at politikernes tidshorisont er næste finanslov, hvor besparelser på uddannelse (som ikke kan mærkes før om 5--10 år) skal betale for topskattelettelser, nedsatte registreringsafgifter, osv., som på ingen måde kan ses som langsigtede investeringer. Så prøver politikerne godt nok at sige, at besparelserne skal lukke et hul i finansieringen af dagpengesystemet. Men det fungerer ikke sådan, at besparelser på en specifik udgift går direkte til at finansiere en anden udgift: Det går fra en fælles kasse, så man kunne lige så godt sige, at besparelser på SU og dobbeltuddannelser går til at finansiere topskattelettelser, og at de ekstra penge til dagpenge kommer fra besparelser i ældreomsorgen. Det lyder bare pænere, når man kan begrunde en besparelse med, at der er brug for pengene til noget vigtigere. Så kan man feje protester af bordet, uanset at der bruges meget større summer til uvæsentlige ting, der kun gavner nogle få eller slet ingen. Såsom topskattelettelser, at dyre biler skal slippe billigere i afgift, indkøb af dyre kampfly, der er forældede inden leveringen, osv.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
