Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Da sundheds-it mødte den skarpe journalist!

22. oktober 2008 kl. 18:3815
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark har fået et nyt sladderblad! Efter at have læst lederen stod det klart for mig at her får man journalistik i særklasse: saftigt, nådeløst kritisk og helt igennem overfladisk sensationspladder som giver selv de skarpeste knive hos B.T. og Ekstra Bladet baghjul! Bladet er godt nok ikke nyt og metamorfosen blev påbegyndt for vel et års tid siden, men nu er den så fuldbragt. Og med hvilket resultat!

Du er stadig forvirret? Jeg taler om Computerworld og Dagens Medicins fælles afkom, tillægget "Digital Sundhed", hvis seneste nummer kom på gaden i fredags med voldsom kritik mod de seneste tiltag indenfor tværgående digitalisering i sundhedssektoren. Og timingen kunne ikke være bedre! Jeg er nemlig nu på EPJ-Observatoriet, sundhedssektorens årlige fætter-kusinefest, hvor der samles op på året der gik med klinisk it og hvor der kigges fremad.

Årets tema er "Nye veje mod sammenhængende sundheds-it-systemer", et emne der spejles i konferencens mange indlæg hvor pilotprojektet Det Fælles Medicinkort (FMK) er det helt store trækplaster. Og det var da også netop dette projekt bladet "Digital Sundhed" havde i sigtekornet og søgte at spidde i fredagens udgivelse. Præcis som sidste år.

I korte træk gør FMK det muligt for alle relevante parter i sundhedssektoren at se hvilke præparater en given patient er i behandling med netop nu. Den umiddelbare gevinst ved en sådan indsigt er oplagt: færre fejlmedicineringer (som er et alvorligt problem i dag) og dermed bedre behandlingskvalitet. Dette her er software der redder liv og forbedrer livskvaliteten mine damer og herrer!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tillæggets vinkel på FMK var imidlertid en noget anden: Det viser sig nemlig at når man laver en Service-Orienteret Arkitektur, som f.eks. den underliggende infrastruktur der udrulles sammen med FMK, gøres data tilgængelige for udvalgte parter der ikke tidligere havde adgang. Det er sådan set hele ideen. Men det er klart at en sådan adgang også giver en større privacymæssig udfordring fordi alle parter i netværket potentielt kan lække information.

I FMKs tilfælde snakker vi oplysninger om en patients medicinering, dvs. personfølsomme data der er bestemt for folk som har aflagt lægeløftet og i øvrigt har en relevant grund til at se på disse i forbindelse med en patients behandling. Disse data spredes ikke ud i alle systemer som "Digital Sundhed" fejlagtigt fremhæver, men kan hentes ned af relevant sundhedsfagligt personale når der er behov for det. Indtil da er de ikke tilgængelige.

Men det lyder farligt, hører jeg dig sige! Er det så ikke det rene wild-west? Nej! Vi har i Danmark en organisation under Sundhedsstyrelsen, som pudsigt nok også bærer navnet Digital Sundhed (SDSD) og som har det overordnede ansvar for det tværgående samarbejde med sundheds-it i Danmark. FMK pilotprojektet udvikles af Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med SDSD, hvor sidstnævnte har til ansvar at sikre bla. at privacymæssige udfordringer tages dødsens alvorligt og at der findes løsninger på problemstillingerne indenfor dette område med behørigt hensyn til både patientens retsstilling og dennes sikkerhed for en korrekt behandling. Det er ikke nogen triviel balancegang, hvis du skulle være i tvivl.

Hvad man ikke kan læse i tillægget er alle de fundamentale sikkerhedstiltag der er blevet gennemført i FMK for at sikre datas integritet, hemmeligholdelse, sikker identifikation af brugeren, logning, mm. Hvad man heller ikke kan læse er de tiltag som er i støbeskeen, herunder bla. en model for videregivelse af negativt samtykke, dvs. det at en patient aktivt kan frabede sig at visse oplysninger er synlige for en behandler, f.eks. at denne har modtaget psykiatrisk medicin. FMK projektet har valgt en strategi der inden for lovens rammer gør det muligt for behandlere at få den fornødne indsigt til at kunne give den bedst mulige behandling med dagens teknologi. Privacyudfordringer bliver løbende adresseret gennem SDSDs sikkerhedsprojekter så muligheden for misbrug af oplysninger yderligere reduceres.

Hvad man kan læse i tillægget er til gengæld at det er et kæmpe privacymæssigt problem at 4,6 mio danskere ikke har en digital signatur så de via Sundhed.dk kan følge med i hvem der har set på deres medicinoplysninger (det kan man nemlig!). Jeg mener: vi taler om den personlige signatur som er gratis for alle borgere og kan bestilles hos DanID. Altså den signatur som man inden årets udgang kan anvende via alle computere med internetforbindelse, f.eks. dem på biblioteket ...

Se det er skarp journalistik!

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
22. oktober 2008 kl. 19:12

Sådan!!!

2
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den fre, 10/24/2008 - 11:29

Hvad man kan læse i tillægget er til gengæld at det er et kæmpe privacymæssigt problem at 4,6 mio danskere ikke har en digital signatur så de via Sundhed.dk kan følge med i hvem der har set på deres medicinoplysninger (det kan man nemlig!). Jeg mener: vi taler om den personlige signatur som er gratis for alle borgere og kan bestilles hos DanID. Altså den signatur som man inden årets udgang kan anvende via alle computere med internetforbindelse, f.eks. dem på biblioteket ...

Hvordan kan det være et privacymæssigt problem at folk ikke har en nøgle, de ikke kontrollerer?

Hvis du bruger Danid giver du banken adgang til alle dine medicinaloplysninger, dvs. det er så absolut det sidste man skal gøre. Faktisk skal man fra centralt hold sikre sig at DanId IKKE kan tilgå data.

5
24. oktober 2008 kl. 12:53

Jeg er heller ikke fan af den model man har valgt for det nye borgercertifikat hvor alle private nøgler ligger på en central server uden for den enkeltes kontrol, så den vinkel er jeg enig i.

Det er imidlertid ikke det, tillægget fremhæver som et problem og deraf min kommentar: Ifølge tillægget er det et privacyproblem at 4,6 mio danskere ikke har bestilt en digital signatur og derfor ikke kan logge på sundhed.dk og se hvem der har tilgået deres informationer.

Det er tyndt.

4
24. oktober 2008 kl. 12:53

Jeg er heller ikke fan af den model man har valgt for det nye borgercertifikat hvor alle private nøgler ligger på en central server uden for den enkeltes kontrol, så den vinkel er jeg enig i.

Det er imidlertid ikke det, tillægget fremhæver som et problem og deraf min kommentar: Ifølge tillægget er det et privacyproblem at 4,6 mio danskere ikke har bestilt en digital signatur og derfor ikke kan logge på sundhed.dk og se hvem der har tilgået deres informationer.

Det er tyndt.

7
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den lør, 10/25/2008 - 10:09

Det er imidlertid ikke det, tillægget fremhæver som et problem og deraf min kommentar: Ifølge tillægget er det et privacyproblem at 4,6 mio danskere ikke har bestilt en digital signatur og derfor ikke kan logge på sundhed.dk og se hvem der har tilgået deres informationer.</p>
<p>Det er tyndt.

Ok - jeg så den fra den forkerte vinkel. Du kritiserer hvordan tillægget udlægger problemet - ikke at det er problemet.

Helt enig.

For mig at se er hovedproblemet mere generalt at man centraliserer alting på måder der åbenlyst er både forældede og vil bryde sammen.

Det er uholdbart og stærkt destruktivt at man arbejder med single points of failure, planøkonmisk ineffektivisering og bagdøre overalt i offentlig forvaltning. Det udstiller jo f.eks. DS484 samtidig med at det understreger de åbenlyse fejl i Finansministeriets grundstrategi.

Når det er sagt er jeg meget enig med Morten. Det drejer sig ikke om at optimere på en parameter, men både at sikre det basalt strukturelle og samtidig at addressere barrierne for at få processerne til at virke på tværs. Men her er et det vigtigt at stille de rigtige spørgsmål rigtigt. Det nytter ikke blot at springe over hvor gærdet er alt for lavt for at skabe illusionen af at løse problemer.

Man har ganske enkelt et systematisk paradigmeproblem som skader både effektiviteten, sikkerheden og kvaliteten. De hænger jo sammen omkring kundens kontrol og mulighed for at sikre systemet tilpasser sig til behovene istedet for at tilpasse kunden til systemets stadigt mere stive måde at agere på.

6
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den fre, 10/24/2008 - 15:05

Det er imidlertid ikke det, tillægget fremhæver som et problem og deraf min kommentar: Ifølge tillægget er det et privacyproblem at 4,6 mio danskere ikke har bestilt en digital signatur og derfor ikke kan logge på sundhed.dk og se hvem der har tilgået deres informationer.</p>
<p>Det er tyndt.

Hvori ligger det tynde? "ikke har bestilt" er jo et sundhedstegn.

3
24. oktober 2008 kl. 12:40

Jeg tilhører en generation, som stadig godt kan lide informationer trykt på papir og derfor er fredag jo en god dag at se frem til, hvor jeg får både Computerworld og Dagens Medicin (og naturligvis Ingeniøren). Da jeg er involveret i projekt Fælles Medicinkort (FMK) var det jo ekstra spændende at se, at både Computerworld og Dagens Medicin havde omtale af projektet.

Da fik læst artiklerne blev jeg dog temmelig skuffet - hvorfor har man valgt netop den vinkling? Det er da klart at it-sikkerhed og borgernes behov for privacy skal adresseres (og det bliver de) – men hvorfor skal det være hovedfokus for netop disse to medier????,

Når man nu på Computerworld’s web kan læse (http://www.computerworld.dk/art/41?oversigt): ”Vi kæmper for en innovativ og effektiv udnyttelse af it. Det åbner nye muligheder, styrker konkurrenceevnen og skaber vækst for os alle.”

…så kan jeg ikke forstå, hvorfor man ikke også kunne fokuserer på fx:

  1. Kan det virkelig lade sig gøre at få en Service Orienteret Arkitektur til at virke i praksis mellem 10-15 forskellige it-leverandørers produkter?, flere tusinde kunders it-installationer?
  2. Er FMK og de danske leverandører af sundheds-it virkelig helt i front teknologisk?
  3. Kan det passe at brugen af det danske digitale certifikat og SOSI er nyskabende på verdensplan? 3B) Hvordan får man udbredt brugen af det offentlige digitale certifikater i sundhedssektoren?, kan det overhovedet lade sig gøre?
  4. Hvorfor er der endnu ikke bevilget de fornødne ressourcer til FMK og Digital Sundhed (http://www.business.dk/article/20080922/ittele/709210047/)?

…og hvorfor er Dagens Medicin ikke interesseret i fx:

  1. Kan man rent faktisk spare liv ved at indføre FMK?,
  2. Hvorfor er det, at flere hundrede klinkere på sygehusene, der beskæftiger sig med medicinafstemning, synes at FMK er en rigtig god ide?
  3. Hvad kommer det til at betyde for arbejdsgangene hos den praktiserende læge og på hospitalerne, at man nu rent faktisk skal til at arbejde på fælles data?
  4. Kan det lade sig gøre at få klinikere fra praksis og fra sygehus siden til at benytte "samme sprog"?