Counterstrike og aflæring

At mene, at CS er en simulering af at skyde mennesker, er det samme som at mene, at skak er en simulering af at dræbe konger.

FPS-spil som CS er ikke et forsøg på at genskabe virkeligheden, men der i mod et forsøg på at skabe underholdning - bedre kendt som gameplay.

Der findes andre spil som er langt mere virkelighedstro, hvor man feks. spiller en snigskytte og hvor bullit-drop og vindretning med mere skal taget med i overvejelserne, men disse har slet ikke samme actionfyldte tempo, som feks. CS eller Call of Duty spillene har.

Jeg er selv tidligere konkurrence-skytte på både 15, 25 og 50 meter bane, så jeg vil mene at jeg har et OK udgangspunkt for at vide at computerspil og virkligheden på dette område er meget forskellig.

Det samme ses også indenfor bilspil. Der er flere spil som forsøger at virke som en simulator, mens mange spil tilsidesætter fysikens love for at skabe et bedre gameplay, ligesom flyspil findes både i simulator og mere actionprægede udgaver.

Dog er jeg ret sikker på, at folk som er dygtige til bilsimulatorer har en meget bedre forudsætning for at kunne køre bil på fornuftig vis, end den spiller som har highscoren i Mario Kart!

Der er faktisk flere som mener at spil kan bruges i almindelig undervisning. Blandt andre Multimedieforeningen i Danmark, og det fremgår ikke af deres materiale at de skelner mellem almindelige commercielle spil og simulationer eller spil der er lavet specielt til undervisningsbrug.

Dem der fremhæver spil i undervisning, nævner ofte at spil gør elever bedre til at samarbejde, til trods af at deres interaktion er begrænset i forhold til hvis de er ansigt til ansigt. Jeg har en mistanke om, at årsagen til at undervisning i samarbejde fremhæves, er at det er svært at måle, og derfor modbevise. Desuden mangler der kontrollerede studier, hvor unge både samarbejder gennem spil og om andre aktiviteter. Derfor er det umuligt at sige, hvor godt unge reelt lærer at samarbejde gennem spil.

Arma som Kasper omtaler er en militær simulation. Sådan en simulation kan bruges til undervisning, men det er nok ikke den type spil som bliver mest udbredt. Den virker mere rettet mod nogen som gerne vil lære taktik og udstyr at kende, end mod nogen som vil underholdes. For at bruge en analogi, så ligner det mere en lærebog end en roman.

Jeg er helt enig med de sidste indlæg som fortæller, at det er meget få færdigheder som kan overføres fra spil til virkeligheden. Jeg er også enig i, at der er mange personlige og andre færdigheder som man ikke øver ved at løbe en tur i skoven eller løse sudoku. Sudoku og løbeture er ikke vanedannende på samme måde som spil. Jeg har oplevet kraftige reaktioner fra unge når de skulle stoppe med at spille, som tyder på noget der ligner afhængighed

For en gruppe af unge optager computerspil en stor del af deres ledige vågne timer, mens de ikke har tid til andre. Det gør at de får mindre fysisk aktivitet og ikke har så meget tid ansigt til ansigt med andre. Det er især er den tid som udvikler sociale færdigheder.

Du kan prøve spillet ARMA som er militær simulation. Der kan du lære både strategi og hvordan du skal bevæge dig i tærren, skydestillinger, og hvordan du bør agere i forskellige situationer.

Gennem mods har spillerne implementeret både kortbølge, og langbølge radioer, og betjeningen af dem er ligesom i virkeligheden. Så når du får fat i en af forsvarets radioer, så kan du betjene både dem du kan bære, samt radioerne i deres biler.

Når du spiller med andre bruger de også radio-disciplin, så det lærer du også.

Du kan se en kort introduktion til det her: https://www.youtube.com/watch?v=lSH2-NJbI3Q (det starter 7 minutter inde)

Hvorfra kommer tanken, at Counterstrike skal lære en at skyde, og om anti-terror operationer? Eller at et bil-spil skal lære en at køre bil? Det lyder dybt sært på mig. Men det kan da være at begge kan lære noget reaktionsevne. Måske noget samarbejde, hvis man spiller multiplayer på højt nok niveau? Måske noget engelsk i Civ IXX, eller hvad vi nu er nået til?

Der findes ikke nogen sværhedsgrad for CS, hvor skyderiet bliver "realistisk" - enten er der så mange parametre med (adrenalin, lænen sig til højre, hvor længe den anden har sigtet), at det slet ikke kan spilles, eller også er det bare et spil der bruger en virkelig verden som afsæt. Man lærer heller ikke at føre krig af Risk, men måske lærer man noget om sandsynligheder på terningeslag.

Det gør jeg måske også. Lad mig starte med Mikkels indlæg, det sidste. Jeg er enig med indholdet - altså bortset fra de nedsættende kommentarer til mig. Computerspil er en fritidsaktivitet, problemet kommer når kommercielle spil bliver opfattet som et middel til undervisning, måske endda som et bedre middel end mere traditionelle undervisningsmidler. Det er fristende, i det mindste er eleverne opslugt og sidder stille.

Jan Stampes artikel dokumenterer desværre ikke så meget. Det lader til at eventet er lavet som en reklame for Nissan og spillet Gran Turismo, og der er ikke tale om en typisk gruppe af spillere. Et enkelt spørgsmål er, hvor meget erfaring deltagerne havde med almindelig bilkørsel, før de kom til racerbanen.

Der er et andet forsøg - det er med skydning - hvor resultaterne er mere pålidelige. Det viser at deltagerne blev bedre til at ramme med en pistol, ved at spille et skydespil. Der var dog det særlige ved forsøget, at deltagerne brugte en controller formet som en pistol. De resultater kan altså heller ikke overføres til spillere som bruger et almindeligt computer interface. Og det er flertallet.

Forsøget med pistolskydning var nok til at sætte mere fut i den varme diskussion omkring skydespil. Der er mange som mener at spillene både kan lære unge at skyde og vænne dem til at gøre det. Når I skriver at spillene kan gøre unge bedre til at skyde under realistiske omstændigheder, så er det præcis den kritik som kommer fra de personer, som vil have spillene begrænset eller endda delvist forbudt. Det virker næsten som om flere af jer skyder sig selv i foden, når I prøver at forsvare spillene.

Hvad kan man så lære af computerspil? Her er mit bud.

Spillere kan selvfølgelig godt skelne mellem hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er det. Problemet er, når et spil er baseret på en virkelighed de ikke kender. Så kan de tro at virkeligheden ligner spillet på væsentlige områder, hvor den ikke gør det. De har jo ikke så meget at sammenligne med. Her er der nogle tekniske begrænsninger i spil, som begrænser hvor realistiske de kan laves, hvis de skal køre på en computer i et almindeligt prislag.

Spil kan lære spillere at tage beslutninger. Hvis vi holder os til skydning, er et af de væsentlige problemer for mennesker som skal lære at skyde for alvor, at mennesker normalt tøver med at skyde på andre. Det har endda ofte vist sig for soldater i kamp. Her kan et spil gøre beslutningen om at skyde mere refleksmæssig, så en person skyder uden at tøve. Forsøget med pistolskydning tyder på at deltagernes skydning blev mere refleksmæssig ved at bruge spillet. Så vidt jeg ved, er det især det område, hvor militæret og andre bruger spil til træning.

Her kan commercielle spil naturligvis give problemer, hvis de ikke også træner spillerne i, hvornår de skal lade være med at skyde på en person.

Kommercielle spil har svært ved at lære spillerne at udføre handlingerne. Det kræver træning af en række bevægelser, så de kan udføres automatisk og velkoordineret og tilpasses til forskellige omstændigheder. Her er det ret indlysende, at træningen af de bevægelser der skal til for at skyde med brug af et tastatur, ikke er meget værd, når det drejer sig om at lære at bruge de helt andre bevægelser som er nødvendige under realistiske forhold.

Koordineringen af bevægelser i hele kroppen er nok den vanskeligste del i praksis. Derfor gør det ikke den store forskel i sværhedsgrad, hvor dygtig modstanderen er. Hvis spillet var lavet, så skydningen var realistisk, ville resultatet ofte være at deltagerne slet ikke ramte hinanden.

Georg Strøm, med en PH.d, burde man forvente at når du udtaler dig så skråsikkert om et emne som computerspil, at du også har belæg for dine påstande? Jeg synes ikke det kommer frem i din blog og er nysgerrig efter at vide hvad der ligger til grund. Jeg mener nemlig det basseret på et fejlagtigt grundlag og generel manglende forståelse.

Computerspil er en fritidsaktivitet ligesom eksempelvis modelbyg. En der bygger en fjernstyret-modelbil, forventer heller ikke han nu er bilmekaniker og fordi han kan fjernstyre den, bliver han heller ej per automatik professionel racerkøre. Den er ligeledes heller ikke realistisk, fordi den kan ting en bil ikke vil kunne. Men størstedelen kan nu godt skelne fiktion fra virkelighed. Dvs. til køreprøven tager han heller ikke marken inden over fordi han kan komme foran ;)

Computerspil går ud på at få et afbræk fra hverdagen og mange spil har et større socialt netværk bag sig, som eksempelvis CS hvor der er klubber der spiller mod hinanden, man mødes socialt til mindre og større events (LAN) mv.

Kunne blive ved; men Georg Strøm synes du er det perfekte eksempel på en ekspert der formodtlig aldrig har spillet et computerspil, men stadig har en filosofi, der dog både mangler dybere indsigt og substans.

Jeg må erklære mig 100% enig med Martin Graversen. Til trods for at jeg aldrig har brugt mange timer på Counter Strike, så ved jeg udmærket hvor "nemt" det er, eller rettere - hvor svært det er, når du fjerner dig fra begynder stadiet.

De argumenter og konklusioner der drages i artiklen, må efter min opfattelse bunde i uvidenhed og har ingen gang på jord.

nogen spil erfaring kan åbenbart godt overføres til virkeligheden.

https://www.eurogamer.dk/articles/2013-07-04-fra-sofakartoffel-til-racerk-rer-i-24-timers-l-bet-paa-le-mans

Det er et interessant debatindlæg, men udgangspunktet er helt i skoven. Nu hvor du direkte går ud og bruger CS (Counter-Strike) som eksempel, antager jeg, at du allerede ved en del om emnet, og at jeg ikke behøver skære spil-termerne ud i pap.

Ja, mange nyere single-player FPS-spil er meget nemme at gå til, og for den sags skyld nemme at gennemføre, i sær hvis man selvfølgelig holder sig til de nemme sværhedsgrader.

Men at sige, at CS er urealistisk nemt, eller sagt på en anden måde, at handlingerne i spillet er alt for nemme at udføre, i forhold til tilsvarende handlinger i virkeligheden, giver absolut ingen mening.

For det første, ville CS være utroligt kedeligt, hvis det var så realistisk som muligt, for så havde man jo kun et liv i hele spillet, og man ville stort set aldrig se en modstander. Det tager meget vel udgangspunkt i en nogenlunde realistisk verden, men ingen ville spille det og dermed lære noget af det, hvis det var meget mere realistisk.

Det er også en skræmmende tanke, at du basere din udtalelse om, at folk ikke lære noget af spillet, fordi det ikke er realistisk nok. Det er jo netop en typisk misforstået holdning fra folk, som kun ser lidt på fra sidelinjen. De tror nemlig, at almindelig børn og unge ikke kan skelne fiktion fra virkeligheden, men jeg har den opfattelse, at det i virkeligheden er dem på sidelinjen, der har sværest ved at skelne de to verdenerne fra hinanden.

For det andet, så er netop CS et multiplayer-spil, så i stedet for at sige, at det er alt for nemt i forhold til virkeligheden, bør du se på, hvor nemt spillet reelt er for spillerne imellem. Jeg har selv spillet CS siden 1999, og selv om jeg har spillet det rigtig meget de første ca. 8 år og har været rimelig god, har jeg aldrig været i nærheden af, at være blandt de bedste i Danmark.

Mange videnskabelige undersøgelser har allerede dokumenteret, at regelmæssige FPS-spillere typisk får bedre reaktionsevner, ligger bedre mærke til synlige detaljer og sandsynligvis også hørebare detaljer. CS er desuden et hold spil, og jeg har læst flere artikler fra personer med lederstillinger, som har lært meget af samarbejdet og koordineringen i spil som CS og World of Warcraft.

Nu sammenligner du selv problematikken med det at køre bil, men hvis du havde sat dig lidt mere ind i emnet og måske havde spurgt nogle eksperter, der ved noget om emnet, ville du hurtigt blive klogere. Det er for eksempel ikke særlig ofte du ser en bilist, der er lige så fokuseret, hurtig på reflekserne og opmærksom på visuelle og auditive detaljer, som en CS-spiller midt i en vigtig kamp. Jeg taler desuden af erfaring: Disse færdigheder bliver til en hvis grad helt ubevist overført til andre interaktioner, så som, når man kører bil.

"[..] og det skal allerede de første minutter føles så let og ubesværet, at spillerne ikke bliver frustrerede. Derfor er sværhedsgraden urealistisk lav."

For det første, er det en grum misforståelse, at du taler om sværhedsgraden i et multiplayerspil, for spillet er ikke svære end din modstander. (Ja, det er muligt, at spille i mod computerstyrede bots, men det er ikke det spillet reelt er designet til).

Jeg vil gerne modbevise, hvor nemt spillet er, ved at udfordre dig til en 1 mod 1 kamp på et hvilken som helst map.