De sociale medier og de nationale landsdækkende medier svømmer over med artikler, indlæg og analyser om corona. Det er i den grad vigtigt at have fokus på den allestedsnærværende krise, men vi må ikke glemme vores udfordringer med cybersikkerheden.
Dette indlæg er skrevet med den største respekt for alle dem, som står i frontlinjen. Der kan ikke sendes roser nok til dem, som hver dag står og kæmper for liv på landets hospitaler, betjener folk i supermarkeder og i det hele taget sørger for, at vi fortsat kan føle os trygge.
Jeg mener, at politikere og myndigheder gør et godt arbejde. I min blog, hvor jeg havde en forventning om at antallet af indlæggelse ville eksplodere, er heldigvis blevet gjort til skamme. Det skyldes bl.a. god ledelse, men også en adfærdsændring hos os danskere – det kan du bl.a. høre mere om i dette gratis e-learningskursus.
Det ærgrer mig lidt, at der er opstået kampe mellem politikerne og myndighederne. Vi skal stå sammen. Også i evalueringen – det er ikke et mål i sig selv at finde syndebukke.
Husk nu – dagens tal for indlæggelser ser rigtig godt ud.
Hvorfor?
Vi bruger internettet helt anderledes i denne tid. Meget gør Corona ved os, men hele vores måde at bruge online møder er kommet for at blive, og vi kommer i en eller grad til at forsætte det, vi gør nu. Vi har lært at der er noget, som hedder Teams, Zoom etc. Og det er kommet for at blive på godt og ondt. Og i en tid med endnu mere aktivitet på de online medier, ser man en stigende aktivitet hos de cyber-kriminelle. Der er p.t. masser af artikler om dette både her på Version2 og andre medier. Jeg stiller mig bare op i køen af folk som råber – pas på!
Der peges bl.a. på
1) Øget brug af phishing, smishing, vishing. Dvs. hvor der er link eller opkald til primært ældre mennesker. De falder i den med de falske link fra sundhedsstyrelsen osv.
2) Øget brug af falske hjemmesider. Dvs. de udnytter at der er mangle på håndsprit og værnemidler. Der sælges en vare, der ikke findes
Vi godkender ´brugerbetingelser´ i et flow på de mange nye medier, som vi skal bruge for at kunne følge med. Senest er det kommet frem, at sikkerheden i videomøde-appen Zoom højst sandsynlig sælger vores data videre til facebook m.m.
Dette bare for at tage nogle eksempler, som er dukket op gennem de seneste par uger. Og vi mangler helt sikkert at høre nogle af de helt grelle historier. Er vi sikre på, at de videokonsultationer, som de praktiserende læger fører med borgerne er 100% sikre? At data ikke bliver gemt eller misbrugt?
Hvorfor råber jeg op om det?
Fordi vi – lige som før Corona – ikke har løst den udfordring med at få et beredskab i Danmark til at hjælpe med dette. Dette var jeg inde på i bloggen ” NORDEFCO, CFCS, Rigspolitiet og vores pivåbne it-dør …”.
Personlig tænker jeg mest på, at Rigspolitiet er blevet reduceret. I den forbindelse har NC3 stået for skud. Den bliver bl.a. omtalt i Politiets eget blad.
Vi har ikke brug for en reduktion af dette vigtige arbejde. Som det ser ud nu, så er IT-sikkerheden blevet lagt i hænderne på den enkelte borger og de enkelte virksomheder.
Der er altså brug for et værn for borgere og virksomheder – på samme måde som vi har Politiet og Forsvaret til at beskytte os fysisk. Dvs. Politiet og Forsvaret skal styrkes. Vi har brug for at Forsvarets pendant (CFCS) får oplysningspligt eller det arbejde, de udfører, sker i tæt samarbejde med NC3. Bare for at taget et par eksempler på initiativer.
Hvad tænker I kan være gode initiativer? Hit me!
Og lad os så stå sammen hver for sig ..
Lad os gøre som Mette og Søren siger: Hold ud den næste tid, så kan vi kan begynde at åbne efter påske. Det er godt for meget.
I ønskes en glædelig påske.
Jeg er altid klar på en virtuel påske-øl …

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.