Computer, kør en level 4 diagnostik på gulvvarmen!
Min meget lille begejstring for Internet of Things er et tydeligt tegn på, at jeg ikke en Snapchattende Millenial, men derimod godt på vej til at være en bagstræberisk, gammel maskinstormer. Men jeg tænker, at det måske slet ikke er mig, den er gal med, men derimod den måde, Internet of Things bliver brugt på.
Glem internetkøleskabet et øjeblik. Det bliver mega-for-teh-lulz, når dine børns klassekammerater hacker køleskabet og får det til at bestille 2.000 dåser makrel i tomat fra internetsupermarkedet, fordi det var den mest naturlige måde at eskalere mobning over madpakkeindholdet på i 2018.
Glem også wifi-LED-pæren, der kan skifte farve ved hjælp af en app. Den er jo superpraktisk, når du har brug for at improvisere et mørkekammer med en rød pære i stuen for at fremkalde dine Kodak-feriefotos.
Nej, lad os se på dét, der lige nu er mest overbevisende inden for Internet of Things: Den netværksopkoblede termostat.
Det er jo faktisk ingen dum idé, hvis designerne af disse smarte termostater altså havde koncentreret sig om at løse et reelt problem for mig frem for at sikre sig størst mulig dataindsamling om, hvor varmt jeg gerne vil have det om mine fusser, når jeg spiller Civilization med tømmermænd.
Mit problem lige nu er, at gulvvarmen i badeværelset opfører sig besynderligt. For hver dag der går, bliver gulvet koldere og koldere, bortset fra et lille hjørne af rummet. Det gør ingen forskel at skrue op og ned på termostaten, som er monteret på en måde, der gør det vanskeligt for mig at pille den af for at lave de sædvanlige gør-det-selv-tricks med den lille stift.
Motionere stiften - hvorfor?
Og Danfoss og co. - hvorfor skal vi stadig 'motionere stiften' - som man siger - hvorfor var dét ikke det første problem, der blev løst, før I gik i gang med at koble termostaterne på internettet?
Det er jo, når jeg står med et problem som min svigtende gulvvarme, at jeg kunne bruge intelligens i varmesystemet. Hvis gulvvarmen var forbundet med sensorer og koblet på internettet, burde det være en smal sag for mig at få Computeren til at udføre en level 4 diagnostik på gulvvarmen for at identificere årsagen til problemet.
Den burde kunne hente data fra cirkulationspumpen og fra termostaten og finde frem til, hvor fejlen ligger. Er der luft i rørene? Er det termostaten, der sidder fast? Er det pumpen?
Men nej, hvis jeg havde udstyret mit hjem med Internet of Things-vvs, så ville jeg i dag kunne tænde og slukke for varmen fra min smartphone og se statistik for mit årlige forbrug, men jeg skulle stadig prøve mig frem efter velmenende råd fra internetfora på knæ under vasken med rørtangen eller bryde sammen og få en professionel vvs'er til at fortælle mig, at jeg bare skal sørge for at 'motionere stiften'.
Det samme gælder for ovnen med indbygget wifi og alle de øvrige dyre dimser til det intelligente hjem. Der klistres ganske avancerede computere på de hårde hvidevarer, men det sker oftest for at gøre nogle ting nemmere, som ikke er særlig besværlige.
Læs også: Kommentar: Internet of Things er mere end en intelligent ble - men virksomhederne sover i timen
Jeg kan eksempelvis nok leve med at vente 5 minutter på, at ovnen bliver varm, efter jeg er kommet ind af døren, i stedet for at kunne fjernbetjene den med en app, mens jeg sidder i bussen.
Til gengæld ville jeg rigtig gerne have en ovn, der selv kunne fortælle mig, hvis temperaturen eksempelvis faldt i en periode, mens jeg havde ovndøren åben, og faldet var tilstrækkeligt til at påvirke bagetiden for mine småkager.
Apps til vaskemaskiner er inderligt ligegyldige
Problemet med Internet of Things er, at de problemer, ingeniørerne prøver at løse, er ligegyldige. Det er ikke vigtigt for mig at kunne vælge program på vaskemaskinen ved hjælp af en app i stedet for at dreje en knap. Det er heller ikke vigtigt for mig, at køleskabet har mulighed for at streame Netflix på en 21" skærm.
Automatisk fejlsøgning vil derimod være en funktion, jeg kan bruge. Når der er problemer med hvidevarerne, så har det store omkostninger: Jeg bekymrer mig om, hvorvidt jeg nu skal ud og købe en ny vaskemaskine, når det blot er et filter, der skal renses. Når ovnen ikke varmer jævnt, så bliver jeg frustreret over at få 50 procent brændte småkager og 50 procent underbagte småkager.
Jeg bruger tid på at søge efter løsninger og prøve mig frem med fejlfinding inden for områder, der ikke min ekspertise, og det koster værdifuld fritid.
Så når gulvvarmen i badeværelset driller, så ville det være værdifuldt, hvis systemet kunne fortælle mig, at der er luft i slangerne, værsgo' her er en instruktionsvideo til en model af samme type som min installation, og alternativt kan jeg klikke her for at bestille en vvs'er, der kender vores ejendom.
Lige nu er Internet of Things en blanding af ubrugeligt og uhyggeligt. Jeg ved ikke, hvor vild jeg er med idéen om at fortælle en elektronikproducent alt om, hvor ofte jeg vasker sengetøj.
Men hvis vi ikke siger fra nu, så ender vi med, at i stedet for at få et system, der hjælper os med at løse driftsproblemer af vore boliger, så får vi blot nogle ekstra bannerreklamer for lokale vvs'ere, når gulvvarmen driller. Alternativt nogle bannere for charterferier, for dét er trods alt en mere tillokkende løsning, hvis der skal penge op af lommen. Så må gulvvarmen være et problem for Næste-Vinters-Jesper.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
