Forestil dig, at vi kun havde fem energiselskaber i verden. Det er på det niveau, vi kan opfatte business casen for Cloud computing – og effekten på vores samfundsstrukturer bliver lige så gennemgribende som den industrielle revolution.
Cloud-kontrakter er vokset med en faktor 10 hvert år de sidste 3-4 år, og det er nu milliarder af dollars, der laves aftaler om, som f.eks. i JEDI-kontrakten med det amerikanske forsvar. Senest har CIA meldt ud, at de agter at købe for op til 10 milliarder dollars i et opkommende udbud.
Cloud-forretningen understøtter en markant del af de højest værdisatte selskaber på børserne i dag, og det har stor strategisk fokus.
Således stammer to tredjedele af Amazons overskud fra AWS, og de har lige beskyldt den amerikanske præsident for favorisering af Microsoft i et udbud til det amerikanske forsvar.
Microsoft har siden 2011 fokuseret 90 pct. af ingeniørerne i produktudvikling på at gøre alle produkter cloud-baserede.
Satya Nadella tog roret med Cloud First, Mobile First tilgangen, og aktiekursen er mangedoblet siden.
De platformsleverandører, der kan få del i potentialet kæmper med næb og kløer for at positionere sig. Google udbygger sine landeorganisationer for at kunne sælge cloud-ydelserne bedre til lokale organisationer, og IBM har lige udnævnt deres chef for cloud-forretningen til ny CEO.
Bekymrende med leverandører kun fra Kina og USA
Set med europæiske briller, er det en kilde til bekymring, at alle største cloud-leverandører kommer fra USA eller Kina (Alibaba).
Som en reaktion på den strategiske betydning af data, data processering og internationalt datasamarbejde; har EU lanceret ’The European Cloud Initiative’, der skal få os med i kapløbet om værdiskabelse i informationsalderen gennem cloud connectivity og cloud baseret computing.
Det er sat op som et koordineret initiativ med fokus på etablering af høj-hastighedsinfrastruktur og adgang til forskningsdata – og data fra ’the big data revolution’.
Det er fantastisk positivt, at der bliver tænkt i konkrete initiativer på tværs af EU, som modvægt til amerikansk og kinesisk dominans indenfor cloud computing.
Det er dog meget uklart, hvordan det fælles europæiske initiativ skal få os med i super-ligaen på et område, der kan redefinere vores samfundsstrukturer i det her århundrede.
EU vil afsætte omkring 15 milliarder DKK, og estimerer, at regeringer og industrien skal afsætte omkring 35 milliarder DKK over en fem-årig periode.
Et hurtigt kig på 2018 R&D-investeringer fra statista.com – på tre af de største cloud leverandører – Amazon, Microsoft og Google – viser at de bruger over 300 milliarder DKK om året – eller ca. 10 gange så meget som ’the European Cloud Initiative’ estimerer til en 5-årig periode.
Det er selvfølgelig ikke 1:1 sammenlignelige investeringer, men forskellen i proportioner siger rigtig meget.
Samtidig er formuleringerne i det europæiske initiativ meget rettet mod en centraliseret og politisk styret data adgang, der fokuserer på forskning og specifikke formål kaldt ud af offentlig virksomhed og industrien.
Det er den slags krav om prædefinerede formål og godkendelser, der har holdt brug af data fra den offentlige sektor tilbage i Danmark i årtier.
Hønen og ægget
Det har været dataopsamling og popularitet af cloud-tjenester, der som hønen og ægget har skabt grundlaget for den kommercielle succes og aggressive vækst, der trækker det amerikanske investeringsniveau.
Som alle teleoperatører ved, er der ikke nogen garanti for succes på data og indholdssiden fra et ejerskab af infrastrukturen – og for cloud-udbydere er det kun i Kina, at der er lokal favorisering og kritisk masse nok til at få hjemmedyrkede initiativer til at kunne konkurrere på globalt niveau.
Ligesom Microsoft måtte opgive at være en global spiller på operativsystemer til mobiltelefoner, ser jeg at EU kommer med ’too little, too late’ for at få skabt en konkurrencedygtig cloud-udbyder som vi kender tjenesterne i dag.
Til gengæld er der ikke noget i vejen for, at EU kæmper sig op i super-ligaen på cloud-baserede løsninger. Det vil kræve løbende adgang til de data, der bliver samlet op fra europæiske borgere af eksisterende cloud-udbydere for at få et tilnærmelsesvis sammenligneligt udgangspunkt for at konkurrere.
De næste 5-10 år, vil europæiske borgere sende virkelig mange milliarder euro til amerikanske selskaber for noget, der bliver så grundlæggende som strøm til vores virksomheder.
Vi må insistere på en udligningsordning – men uden at lukke handelsgrænserne.
Jeg foreslår at EU sætter nogle milliarder af til at sikre adgang til egne data … også hvis de skal tages fra ’the European Cloud Initiative’.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
