OpenAIs nyeste sprogmodel ChatGPT rammer for tiden Internettet med storm, og resultaterne er både praktisk anvendelige og underholdende – og ikke mindst imponerende. ChatGPTs brugerinterface er chatbaseret samtale. Du snakker med den, og så løser den opgaver for dig. Den kan lave lister af næsten alt du kunne finde på at ønske dig, skrive (programmere) kode ude fra dine verbale instruktioner, skrive historier og digte og meget mere. Tag en tur på YouTube for at forsvind helt i hvad den kan, eller prøv den selv på https://chat.openai.com/
Jeg hygger mig tit med at spille skak, selv om jeg ikke er noget stortalent, og skriver også et digt eller to engang imellem, så jeg bad den skrive et kort, sørgeligt digt om skak:
Jeg synes i den grad at Turing testen er bestået her, og det havde jeg ikke regnet med at skulle sig før jeg havde fået lidt flere grå hår. Det er virkelig overbevisende, men er det stærk kunstig intelligens? Selv om ChatGPT repræsenterer et kvantespring inden for hvordan vi opfatter og interagerer med dialogrobotter, er svaret desværre et klart nej. Jeg har tidligere talt om den logiske atomisme der kendetegner den nutidige retning for forskning inden for AI, og særligt for den del af AI som har med sprogteknologi at gøre:
GPT-3 er ikke stærk AI | PRO (version2.dk)
Noget jeg derfor straks måtte prøve var at udfordre ChatGPT med et såkaldt Winograd skema. Man kan læse om konceptet her men kort sagt er det en tilgang som, hvis man spørger mig, er langt mere pålidelig end Turing testen, når det kommer til at vurdere maskinintelligens. Ideen er at afsløre AI i ikke at have en indre forestillingsverden eller ontologi – noget min egen forskning i AI netop handler om: At udstyre AI med en den ontologi som den mangler i dag . Jeg har tyvstjålet eksemplet direkte fra Wikipedia-artiklen om Winograd skemaer , og her ser vi hvordan ChatGPT falder lige på næsen og fejler:
ChatGPT er en teknologisk landvinding – det medgiver jeg, men i endnu højere grad er det er evolutionært skridt inden for disciplinen HCI (Human Computer Interaction), som handler om måden vi interagerer med computere på. Det her er så realistisk, at jeg ser det som min faglige pligt at tydeliggøre præmissen om logisk atomisme det er underlagt og med mine grå hår bevare en sund skepsis om hvilken fremtid det peger på. For det er et stort skridt frem – men også lidt et skridt i den forkerte retning, hvis vi skal væk fra den logiske atomisme og fokusere på at udstyre AI med viden om verden.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.