Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

ChatGPT - er det NU vi bliver arbejdsløse?

23. marts kl. 18:429
Artiklen er ældre end 30 dage

Large Language Models som ChatGPT er en af de nyeste teknologiske fremskridt, der er designet til at kunne forstå sprog og imitere menneskelig samtale på en måde, der tidligere var svært at forestille sig. 

Der er sket meget siden jeg legede med ELIZA i det forrige årtusind. ELIZA var en af de tidligste eksempler på en chatbot, udviklet i 1960'erne af Joseph Weizenbaum. ELIZA var primært baseret på regler og skabeloner, og dens svar var forudbestemte. Med LLM’er er det helt andet game.

I 2015 viste en rapport fra Bank of England, at automatisering i form af robotter truede 15 mio. britiske blue collar jobs. Den nyhed læste jeg med sindsro og glædede mig i mit stille sind over mit akademiske job. Jeg - og vi - skulle nok klare den. 

Nu er der nye, truende spådomme om snart overflødige white collar jobfunktioner. Se fx denne spritnye artikel fra 16. marts med en længere liste over truede jobs (se appendix side 16). 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fælles for mange af de truede job er, at de indeholder symbolbehandling. Den i nogle kredse kendte samfundskritiker Lars Olesen har brugt begrebet symbolbehandlere om jobs som forfattere, kommunikationsfolk, grafikere, konsulenter og ville sikkert også bruge det - hvis faget ellers var på hans radar - om it-udviklere. 

I årevis har selv en grafisk designer som Jacob Bøtter kunnet kodet apps. Nu kan folk helt uden forudsætninger kan få generet kode. Ukyndige kan skabe små websites baseret på et skitse på papir, som en GTP så omformer til eksekverbar kode. 

Vi er der måske ikke helt endnu, men udviklere ligger på en 141’nde plads ud af de lidt over 700 jobs, som er vurderet i artiklen. Langt fra toppen men endnu længere fra bunden. 

Men har vi ikke været her før? 

Inden for it har vi gennem de sidste mange år hørt om nocode/lowcode og før det om 4-generations sprog og CASE-værktøjer, som kunne genere kørende kode ud fra linjer og kasser. Husker du også Visual Basic, som selv amatører kunne bruge (og brugte, til stor fornøjelse / frustration for de rigtige udviklere, som kunne rydde op i det når det gik galt)?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Noget længere tilbage spåede man, at avancerede sprog som Common Business Oriented Language, som alle kunne finde ud af at bruge, endelig ville gøre det muligt at komme af med de der trælse programmører. 

Men det er ikke lykkedes nogle af gangene, og det gjorde det da heller ikke for COBOL.

Indtil videre har teknologi ikke medført massearbejdsløshed og har i stedet øget produktiviteten. Hvis telefoncentralerne som i 40’erne fortsat var betjent af telefondamer, skulle der ifølge nogle beregninger bruges mindst 200.000 af dem for at betjene dagens mængde opkald. Hvis typografer som i ‘80erne skulle sætte hver sætning publiceret på medierne i dag, ville vi aldrig nå samme produktion af tekster. 

Er det anderledes denne gang? 

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
28. marts kl. 20:31

"Værdi er blot en kollektiv forventning om værdi, som ret ofte ikke viser sig at holde."

Taler du ikke om penge og pension.

6
27. marts kl. 09:38

Det lyder, som om der er et "vi", som har enormt brug for at bevare sit nuværende job. Det rigtige spørgsmål er derimod: "Hvem skal ML og AI vi hjælpe til at kunne arbejde mindre fysisk nedslidende og med kortere timetal?"

7
28. marts kl. 14:02

I første omgang tror jeg i langt højere grad at AI vil erstatte mange af advokater/juristers opgaver. Og kunne det ikke være lækkert at man havde en maskine til at udføre de opgaver, i stedet for en advokat der tager 60.000 i gebyr for selv den mindste opgave?

Det ville øge værdien i samfundet.

På samme måde ville det være helt ideelt hvis frisører og andre mindre virksomheder nu ikke længere behøver at lægge mellem 10.000 og 50.000 for at få opsat et website, men blot kan bede en AI om at gøre det. Og måske betale 5.000 for det i stedet, det ville øge værdien i samfundet.

Jeg ser at AI vil fjerne mange "roadblocks" for innovation og entreprenørskab - særligt i iværksætterøjemed.

5
26. marts kl. 20:35

Værdi skabes ikke af brug af penge. Værdi er det som produceres. Et land fyldt af nye huse, motorveje, supersygehuse og broer, har værdi i forhold til et land uden. Desto flere penge vi giver frem og tilbage til hinanden, for noget vi producerer, desto større bliver landets værdi. Eller rettere - det modsatte medfører fald i værdien. Et land uden veje eller med dårligt velholdte grusveje, er mindre rig. Robotter gør os rige, og i stand til at vi kan have en velfærdsstat, hvor staten betaler til dem der ingen penge har, enten ved at give den et offentligt job, eller bare give dem pengene, så de kan købe noget der får landets værdi til at øges.

3
26. marts kl. 13:30

@Jens: I princippet rigtigt at erhvervslivet afhænger af købere o.s.v. Men det ændrer ikke på der kan forekomme dislokation hvis særligt nogle typer jobs er udsatte, og dette udgøres af en mindre gruppe. Hvis 80% af udviklerne bliver arbejdsløse uden de andre grupper røres nævneværdigt, er det ikke så godt for udviklerne. Men omvendt har AI'en stadigvæk til gode at vise den kan replace en udvikler. Den kan virkelig, virkelig meget, men de problemer vi giver er også forholdsvist konkrete, alene pga. den interface mæssige begrænsning. Vi har til gode at se denne (og de næste generationer) arbejde som egentlige udviklere. Måske der viser sig at mangle noget - tænker ikke bare på den menneskelige side (her kunne man argue at det kan de 20% resterende udviklere lave), men kunne også være noget mere generelt problemløsningsmæssigt der er svært at sætte en finger på, men som viser sig at ligge udenfor hvad sprogmodellerne kan.

Vi ser ofte med AI (og andre teknologier) at det er svært for alvor at slette et erhverv der først er etableret, måske fordi det er svært at klare sig med noget der ikke er 100%. Google translate er allerede utrolig god (og ChatGPT endnu bedre), men jeg har ikke set artikler om massearbejdsløshed blandt tolke. Samme med nethandel, selvkørende biler, AI assistenter o.s.v. som ikke rigtig har medført arbejdsløshed.

2
24. marts kl. 13:54

Ukyndige kan skabe små websites baseret på et skitse på papir, som en GTP så omformer til eksekverbar kode.

Der er ingen tvivl: NO CODE er vejen frem.

Indtil det ikke er.

1
24. marts kl. 11:30

Vi skal huske, at robotter og automatik øger produktionen - og det er kedeligt for erhvervslivet, hvis der ikke er nogen kunder som har råd, fordi de er arbejdsløse. Skal erhvervslivet fungerer, er nødvendigt med købekraft nok. Og når der fremstilles mere, så bliver brug for enten flere jobs, for at give os købekraft, eller det bliver nødvendigt, at virksomhederne skal sende deres tjente penge tilbage til fælleskassen, hvor de så kan uddeles bredt, så vi alle får maksimalt glæde af automatikken. Desto bredere at pengene deles ud, desto flere kunder er der, og desto bedre går det for landet og erhvervslivet.

Produceres det rigtige, så svarer det til at trykke penge. Trykker vi penge, falder værdien, og de trygte penge reducerer pengenes værdi, fordi der ikke følger produkter med. Bygger vi boliger, eller infrastruktur for pengene, så er det med til at gøre landet mere værd, og sikrer at kronens værdi kan holdes. Jeg tror, at det betaler sig for landet, at direkte give penge til de fattigste - også de hjemløse - så de kan købe en dyr bolig - så længe, at boligen er nybygget. For der går mange penge i de offentlige kasser, når der bygges en ny bolig,og det er reelt at skubbe statens lån over på boligejerne. Gives mulighed for, at hjemløse kan få lån, så er de med til at sikre statens lån, uden de står på statens konto. Pengene går ind hos staten, og statsgælden noteres hos den hjemløse og hos landets fattige. Så længe, at man sikrer sig, at der er valutta for gælden, f.eks. i form af nybyg. Gammel byg, er ikke en investering. Det er bedre at vælte det gamle lort.

4
26. marts kl. 15:25

At landet bliver mere værd, fordi man bruger penge er noget vrøvl. Når man bruger penge, flyttet man blot værdi hen til det man bruger penge på.

Værdi er blot en kollektiv forventning om værdi, som ret ofte ikke viser sig at holde.