Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Business casen for Grunddata befinder sig i et privat-offentligt økosystem

4 kommentarer.  Hop til debatten
De unikke danske Grunddata er en af de væsentligste bestanddele i det internationalt førende danske datafundament, og en medvirkende årsag til Danmarks førerposition inden for offentlig digitalisering. Men Grunddata skaber ikke kun værdi for det offentlige. Grunddata skaber også vækst i det private.
Blogindlæg17. marts kl. 12:40
errorÆldre end 30 dage

Jeg har været stille her på bloggen det sidste års tid. Det har der været mange grunde til, men nu er muligheden kommet tilbage - og det skal udnyttes!

Jeg vil fortsat forsøge at være konstruktiv (og kritisk når det er relevant) i forhold til de generelle problemstillinger, som vi oplever i forsøget på at skabe værdi fra vores projekter og andre forretningskritiske initiativer.

Jeg modtager meget gerne forslag til emner at behandle. Ping mig gerne.

En god offentlig case – men det kræver noget af alle parter

Dagens emne er ”Business casen for Grunddata befinder sig i et privat-offentligt økosystem”. Det kan lyde som en titel til et Ph.d. rapport, som lige straks skal forsvares. Helt så vildt er det dog ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var derimod titlen på en keynote ved konferencen ”Fremtidens Grunddata”. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) og DI Digital satte fokus på strategien for Fremtidens Grunddata til halvdagskonference medio november sidste år. I den forbindelse var jeg keynote speaker med netop overskriften ”Business casen for Grunddata befinder sig i et privat-offentligt økosystem”.

Hvad er grunddata?

Ikke alle er helt med på hvad grunddata er - derfor en kort intro.

Grunddata er grundlæggende registreringer om danskerne, deres ejendomme, virksomheder, adresser og geografi. Disse grunddata findes i nationale registre såsom Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Grunddata bliver udstillet via Datafordeleren, som får data fra disse nationale registre. Der er omkring 17 forskellige registre, som giver data til Datafordelen.

De unikke danske Grunddata er en af de væsentligste bestanddele i det internationalt førende danske datafundament, og en medvirkende årsag til Danmarks førerposition inden for offentlig digitalisering. Men Grunddata skaber ikke kun værdi for det offentlige. Grunddata skaber også vækst i det private.

Og så til business casen

Udfordringen med mange offentlige business cases har været, at de nærmest skal være selvfinansierende. Det har jeg bl.a. være inde på i tidligere blogindlæg … Dissektion af en business case: Er NEM-ID app’en en succes? Og Business casen er som den grimme ælling – det kender Sundhedsplatformen alt til.

Dvs. vi skal understøtte denne kurve:

Det kommer aldrig til at hænge sammen. Der er rigtig mange gange, hvor den offentlige sektor tilbyder en ny service – og så kommer kurven til at se sådan ud:

Dvs. at rationalet for business casen kan findes hos den part, som får denne service.

Business casen for grunddata skal derfor ses i et økosystem på tværs af alle parter. Her blev der taget udgangspunkt i Gerald Bradleys bog om gevinstrealisering, og vi går til business cases med en kausalitetsforståelse.
Business casen er her baseret på gode, ensartede og centralt distribueret grunddata. F.eks. er det helt klar hvilke matrikler og ejendomme, som indgår under et BFE nummer. Kan give en række fordele hos de partnere, som det handler om …

  • Et eksempel fra realkreditten er, at tilliden til obligationsmarked fastholdes/øges. Det er med til at holde renten nede.
  • Et eksempel fra forsikring er, at når risikoen ved udstedelse af forsikring er bedre dokumenteret, så kan det også give skarpere priser – som igen gør at markedsandele vindes.

Derfor kunne en kausalitet set ud – hvis man benytter sig af Bradleys diagrammering se sådan ud:

Læs mere om denne diagrammeringsform på businesscase.dk.

Hvorfor tage emnet op nu?

Hvorfor er det så nu, at jeg tager emnet omkring op?

Det gør jeg, fordi jeg på OffDig 2022 i Århus og har fået æren, at skulle gennemføre en workshop med titlen ”Byg bedre beslutningsgrundlag”. Her vil jeg netop tage udgangspunkt i den ovenstående case og diagrammer.

Her vil jeg netop bruge denne diagrammeringsform til at understøtte et bedre beslutningsoplæg. Denne metode er med til at skærpe alle de forhold, som skal være til stede for at business casen holder vand. Diagrammet bliver et skarpt kommunikationsværktøj, som kan bruges til at bringe interessenterne sammen – og det kan få et fælles billede af det vi gerne vil opnå. Jeg kalder dette diagram: Hjertet af business casen.

Faren er også bare at en dårlig idé ikke kan gennemføres, da det bliver ret tydeligt at det er en dårlig idé. Ingen mulighed for en romantisering af business casen med denne diagrammeringsform. Prøv det ,).

Ses vi til OffDig?

4 kommentarer.  Hop til debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
22. marts kl. 20:34

Jørgen, Jeg ved, at grunddata har i den grad gennemgået en datavask af dimensioner i forbindelse med etablering af datafordeleren.dk. Om der er forsat er brug for datavask er ikke noget, at jeg har en fornemmelse af. Der er mange grunde til at gevinster ikke kan høstes. Her tænker jeg dårlig data kunne være en af dem. Men helt basalt set så er der masser af muligheder, som endnu ikke er kendt. Det er bl.a. derfor at jeg gennemføre denne workshop på OffDig.

2
21. marts kl. 11:14

Det største problem med offentlige "åbne data" er at de oftest repræsenterer isolerede datasæt i det offentliges eget perspektiv - altså netop at de ikke er åbne for Public-Private-Partnership synergi og anvendelse på samme måde som hvis de var direkte gensidigt linkbare til andre stakeholderes data om de samme objekter - altså "åbne LINKED data". Det er dette, der åbner for de mest værdiskabende anvendelser.

Tag nu f.eks. motorregistret: Hvorfor er det ikke muligt for køretøjsejere at indlægge direkte reference (f.eks. URL) til ejerens egne supplerende data om køretøjet (salgsside [egen eller på portal], anmeldelse, observationer m.m.) og til fabrikanternes samt de af ejeren autoriserede reparatørers tilsvarende komplette og ajourførte data for bilmodellen og/eller det specifikke køretøj.

Det ville give mange flere umiddelbare anvendelser såvel til statistiske formål (herunder databerigelse) som i forbindelse med specifikke transaktioner relateret til enkelte eller grupper af køretøjer. Der er allerede sporadiske oplysninger om f.eks. Forsikring og Syn i motorregistret, men hvorfor kan man ikke klikke direkte igennem til de komplette data hos de respektive stakeholders (adgang kan selvfølgelig hvor relevant være forbeholdt ejer eller entiteter autoriseret af ejer).

Du kunne evt. lægge "Stakeholder engagement"-elementer som "Gensidig linking" og "Korrektion" (jf kommentar #1) til venstre for "Databeriger" kolonnen i blokdiagrammet. Disse ting kan i hvert fald principielt udløse ekstra gevinster både "internt", som "hovedgevinst", for "databerigere" og for "slutbrugere".

Henvis evt. til denne TED-Talk fra 2009 med Time Berners Lee med opfordring til de offentlige dataejere om at sige "åbne LINKED data" tre gange hver morgen, når de møder på arbejde.

4
22. marts kl. 20:37

Henrik, Fine betragtninger omkring "Gensidig linking". Jeg vil prøve at se om de ikke vil behanlde dette forslag på workshoppen på OffDig.

1
18. marts kl. 11:10

Business cases omkring åbne data overser ofte værdien af kvalitetssikring: Når flere bruger data, er der flere til at opdage fejl i datagrundlaget.

Det er desværre svært at kvantificere værdien af forbedret datakvalitet.

Og ofte kan gevinsten ikke høstes, fordi der mangler erffektive kanaler til indberetning af fejl i data.

I tilfældet med Grunddata er kanalen oftest "Send en mail til kommunen - find selv ud af, hvilken mailadresse, du skal sende til". Andre gange er det noget med at logge ind med NemId, klikke rundt på et kort og udfylde en formular.