Business casen for Grunddata befinder sig i et privat-offentligt økosystem
Jeg har været stille her på bloggen det sidste års tid. Det har der været mange grunde til, men nu er muligheden kommet tilbage - og det skal udnyttes!
Jeg vil fortsat forsøge at være konstruktiv (og kritisk når det er relevant) i forhold til de generelle problemstillinger, som vi oplever i forsøget på at skabe værdi fra vores projekter og andre forretningskritiske initiativer.
Jeg modtager meget gerne forslag til emner at behandle. Ping mig gerne.
En god offentlig case – men det kræver noget af alle parter
Dagens emne er ”Business casen for Grunddata befinder sig i et privat-offentligt økosystem”. Det kan lyde som en titel til et Ph.d. rapport, som lige straks skal forsvares. Helt så vildt er det dog ikke.
Der var derimod titlen på en keynote ved konferencen ”Fremtidens Grunddata”. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) og DI Digital satte fokus på strategien for Fremtidens Grunddata til halvdagskonference medio november sidste år. I den forbindelse var jeg keynote speaker med netop overskriften ”Business casen for Grunddata befinder sig i et privat-offentligt økosystem”.
Hvad er grunddata?
Ikke alle er helt med på hvad grunddata er - derfor en kort intro.
Grunddata er grundlæggende registreringer om danskerne, deres ejendomme, virksomheder, adresser og geografi. Disse grunddata findes i nationale registre såsom Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Grunddata bliver udstillet via Datafordeleren, som får data fra disse nationale registre. Der er omkring 17 forskellige registre, som giver data til Datafordelen.
De unikke danske Grunddata er en af de væsentligste bestanddele i det internationalt førende danske datafundament, og en medvirkende årsag til Danmarks førerposition inden for offentlig digitalisering. Men Grunddata skaber ikke kun værdi for det offentlige. Grunddata skaber også vækst i det private.
Og så til business casen
Udfordringen med mange offentlige business cases har været, at de nærmest skal være selvfinansierende. Det har jeg bl.a. være inde på i tidligere blogindlæg … Dissektion af en business case: Er NEM-ID app’en en succes? Og Business casen er som den grimme ælling – det kender Sundhedsplatformen alt til.
Dvs. vi skal understøtte denne kurve:
Det kommer aldrig til at hænge sammen. Der er rigtig mange gange, hvor den offentlige sektor tilbyder en ny service – og så kommer kurven til at se sådan ud:
Dvs. at rationalet for business casen kan findes hos den part, som får denne service.
Business casen for grunddata skal derfor ses i et økosystem på tværs af alle parter. Her blev der taget udgangspunkt i Gerald Bradleys bog om gevinstrealisering, og vi går til business cases med en kausalitetsforståelse.
Business casen er her baseret på gode, ensartede og centralt distribueret grunddata. F.eks. er det helt klar hvilke matrikler og ejendomme, som indgår under et BFE nummer. Kan give en række fordele hos de partnere, som det handler om …
- Et eksempel fra realkreditten er, at tilliden til obligationsmarked fastholdes/øges. Det er med til at holde renten nede.
- Et eksempel fra forsikring er, at når risikoen ved udstedelse af forsikring er bedre dokumenteret, så kan det også give skarpere priser – som igen gør at markedsandele vindes.
Derfor kunne en kausalitet set ud – hvis man benytter sig af Bradleys diagrammering se sådan ud:
Læs mere om denne diagrammeringsform på businesscase.dk.
Hvorfor tage emnet op nu?
Hvorfor er det så nu, at jeg tager emnet omkring op?
Det gør jeg, fordi jeg på OffDig 2022 i Århus og har fået æren, at skulle gennemføre en workshop med titlen ”Byg bedre beslutningsgrundlag”. Her vil jeg netop tage udgangspunkt i den ovenstående case og diagrammer.
Her vil jeg netop bruge denne diagrammeringsform til at understøtte et bedre beslutningsoplæg. Denne metode er med til at skærpe alle de forhold, som skal være til stede for at business casen holder vand. Diagrammet bliver et skarpt kommunikationsværktøj, som kan bruges til at bringe interessenterne sammen – og det kan få et fælles billede af det vi gerne vil opnå. Jeg kalder dette diagram: Hjertet af business casen.
Faren er også bare at en dårlig idé ikke kan gennemføres, da det bliver ret tydeligt at det er en dårlig idé. Ingen mulighed for en romantisering af business casen med denne diagrammeringsform. Prøv det ,).
Ses vi til OffDig?
