Business casen er som den grimme ælling – det kender Sundhedsplatformen alt til
En af de mange glæder jeg har som far til børn på hhv. 2 og 4 år er, at jeg får lov at læse eventyr op for dem. Et af mest populære eventyr hos ungerne er H.C. Andersens ”Den grimme ælling”.
Gårsdagens oplæsning af dette eventyr gav mig idéen til denne overskift, som giver jer læsere et ”sneak peak” af resultaterne for dette års undersøgelse af danskernes brug af business case og gevinstrealisering.
Den første blog jeg skrev for Version2 var omkring trends i business cases og gevinstrealisering baseret på 2017 undersøgelsen. Min konklusion var, at der skete ingenting, som i INGENTING. Gevinstrealiseringen halter gevaldigt. Det viser sig at holde meget godt stik i 2018 også.
Jeg kunne godt underholde med en række statistikker fra undersøgelserne, men i stedet vil jeg aktivt bruge nogle af de kommentarer, som jeg har fået til mine blogs. Der er virkelig meget guld her, som har gjort stort indtryk på mig.
Og de kommentarer fortæller virkelig, hvordan folk har det med dette styringsværktøj; business casen er virkelig den grimme ælling, der bliver nappet efter og sparket ud efter. Helt som i eventyret.
Jeg har grupperet kommentarerne i tre emner, hvor de to første handler meget om den offentlige sektor. Jeg plejer at sige, at den private sektor godt kan lære af den offentlige sektor – som det også sker den anden vej. Derfor tager ingen skade af at læse de to afsnit først.
Business case og gevinstrealisering virker ikke i den offentlige sektor – men det er forkert
Jeg har mødt argumenter omkring, at business casen ikke virker. En af de mest toneangivne kommentarer er:
> ”Og som følge af at det offentlige generelt er et cost center, betyder også at du ikke bare kan tage din 'private virksomheds' business case værktøjskasse og bruge den ukritisk.
> Et godt eksempel er f.eks. faktureringsdelen af sundhedssektoren, hvor vi kan se, at dette fokus på fakturering fra f.eks. regioner til staten afstedkommer unødig behandling, og et stort ressourceforbrug på administration. Alt sammen noget som ikke gavner Kunden/Ejeren/skatteyderne.
> Hvis en Business case skal virke, skal den være et 'levende dokument' og have rod i virkeligheden og fagligheden for det fagområde den skal bruges i.”
Bl.a. argumentet med at den offentlige sektor er et cost center, og dermed kan business casen ikke bruges, kan jeg ikke forstå. Selvfølgelig kan det det, da det handler om at identificere de nye funktioner i det værktøj/IT-system, som sammen med en forandring (adfærd eller strukturel ændring) giver gevinsterne.
Vi forvalter andre folks penge, så vores ansvar er at identificere de funktionelle ændringer og estimere de gevinster, som er nødvendige. Business casen skal nemlig fortælle, hvordan investeringen skal gøre det hele bedre.
Dvs. business casen handler ikke om indtægter alene, men også reduktion af udgifter, kvalitetsforbedringer etc. Derfor kan business casen bruges i alle brancher.
At business casen skal være et levende dokument, kan jeg kun være enig i! Men vi bliver nødt til at baseline et par versioner undervejs, som ligger til grund for en beslutning.
Ovenstående kommentar bliver bakket op af et par argumenter relateret specifikt til regionernes implementering af nyt Elektronisk Patient Journal (EPJ):
> ”Så hvis du sammenligner din rigtige business case fra sundhedsplatformen, som du jo må være glad for? Mod Regions Syddanmark, som sikkert bliver glade for deres nye system.
> Så vil jeg som del betaler af hele gildet, nok heller se en god implementering end din perfekte styret business cases.
> Eller lidt Jysk snusfornuft og jordbundenhed, mod Sjællandsk forflysk business cases som ikke holder :-)”
Nu er jeg ikke glad for den business case, og det er Rigsrevisionen heller ikke.
Det er noget makværk, som Henning fra Verion2 også er inde på. Eksemplet viser, at interessenterne er ligeglad med business casen, bare de får noget, som de er glade for. Og det bliver bakket op af argumentation om ”den skjulte dagsorden ”…
> ”Det har jo været en del, som jeg forstår det, af en skjult dagsorden i Sundhedsplatformen. … Altså det er langt mere vigtigt at systemet effektiv rapporterer tidsforbrug til administrationen, end at systemet er effektivt og mindsker tidsforbruget.
> …
> Serieproduktion og samlebåndsarbejder virker godt, også på hospitalerne, i mindre enheder og for enkelte ting. Som operation for stær. Men de fleste ting, hvor også det største forbrug forefindes, er ikke lige til at sætte i kasser, eller krydse af. Det er derfor, hvis man tror på store effektivisering gevinster ved EDB på hospitaler, at man er dømt til at tabe.
> …
> Din løn til en uvedkommende business case, er også en ekstra udgift, der ligesom et dårligt understøttende edb-system kommer til at koste i den anden ende. Altså i behandlingen.”
Jeg understregede bl.a. i bloggen om Region Syddanmarks manglende business case, at den offentlige sektor har langt de største IT-budgetter, og dermed har de også en forpligtelse i at styre det på bedste vis.
Business casen er et af de værktøjer, som skal sikre, at vi ikke smider penge ud ad vinduet. Min holdning er klar; vi skal starte initiativer, som gør, at alle parter kommer til at opleve en forbedring. Dvs. det er min ambition at skabe noget, hvor folk ikke råber ”konsulenter er en ekstra udgift”, men ”konsulenterne tjener deres løn hjem 7 gange”. Den eneste måde en konsulent kan nå det sidste ”råb” er ved at sætte sig med fagligheden og kunden og skabe en business case, som holder vand.
Det understreger igen behovet for, at Rigsrevisionen skrev en rapport om netop Sundhedsplatformen. Selv om Rigsrevisionen er høflige og politisk korrekte, så får Sundhedsplatformen ikke mange pæne ord med på vejen. Og det er ikke kun business casen, som for høvl. Selve implementeringen, testen og uddannelsen har der også været noget galt med.
Business casen for den digitale lovgivning får svært ved at blive en hvid svane
Der var et par argumenter for, at den digitale lovgivning ikke ville virke – og der var følgende argumenter:
> ”Jeg tror ikke det kommer til at ske, hvis det skal blive bedre, skal det også være målbart, og hvordan måler man lige en lov er blevet mere digitaliseringsklar...”
En meget vigtig pointe er, at man skal gøre sine gevinster målbare, så man kan se, at man skaber den korrekte forandring – og hvorfra denne forandring starter. Herfra skal man se kaskadeeffekten igennem processer og organisationen, som til sidst leder ud til en regnskabsmæssig forandring til det bedre. Det er blevet glemt mange steder.
> ”Men hele "Post Danmark sagen", har jo vist at man f.eks. for Digital Post ikke har lavet en ordentligt business case. Man har jo valgt kun at lave business casen på 'gyngerne' alt imens de offentlige besparelser man 'burde' have set er blevet delvist udhulet af at værdien af det offentlige selskab 'Post Danmark' er faldet pga. brevforretningen er forsvundet.
> Jeg synes langt langt de fleste af de tiltag vi ser fra offentlige side har karakter af 'taktiske digitaliserings tiltag', med et mere snævert 'lokalt' fokus.
> Problemet med taktiske digitaliserings tiltag er, at deres praktiske impact kan være en helt del mere vidtrækkende, end de umiddelbare lokale økonomiske gevinster.
> Det jeg savner er mere strategiske tiltag, der hviler i et solidt fagligt grundlag.”
Jeg er helt enig omkring, at en væsentlig forudsætning for digitalisering er, at vi får en digitaliseringsbar lovgivning. I min verden betyder det, at vi piller ”skøn” ud af loven, og at vi simplificerer den. Der er mere stof til det, men det må behandles i en anden blog. Regeringen laver aftale om digitaliseringsbar lovgivning, men det virker som om, det er blevet glemt lidt. Hvad er status her? Shhhyyy … ikke spørge højt om det.
Men det sidste citat handler i større grad om, at business casen for digitalisering – og specielt i den offentlige sektor – kræver en holistisk tilgang. Dvs. en gevinststyring på tværs af staten, regionerne og kommunerne samt os borgere. Jeg har endnu ikke set en business case, som omfavner dette – hvor gevinsterne er blevet realiseret til fulde.
Mistet tillid til beslutningstagerne
Nu har jeg gemt det vigtigste til sidst – nemlig, at der er en klar tendens til, at interessenterne har mistet tilliden til beslutningstagerne. Jeg har tidligere brugt begrebet, at der bliver skabt en romantiseret business case, som skal understøtte investeringen. Andre undersøgelser viser også, at ledelsen har størstedelen af ”skylden” for den bundlinje, som skabes med business casen.
Der blev bl.a. kommenteret:
> ”Der sidder overflødigt mange personer i styrelser og ministerier som gør mere skade end gavn - digitaliseringsstyrelsen er oplagt for nedlæggelse, og hovedparten af energistyrelsen som f.eks står fadder til den dybt tåbelige energimærkning, for bare lige at nævne nogen.
> For ikke at tale om at antallet af administrativt personale, stik mod intentionen, er vokset voldsomt i kommunerne efter kommunalreformen, på bekostning af de varme hænder.
> Så jo, en del af business casen kunne sandelig godt være at fyre rigtig mange papirnussere, som Glistrup kaldte dem, og så ansætte flere varme hænder til at højne den kernevelfærd som er under voldsomt pres.”
Ledelsen får ikke mange pæne ord her – og en anden kommentar har et klart budskab om arrogance:
> ”Dem, der sidder og tager disse beslutninger, er arrogante, de ved bedre, og derfor er der ingen grund til egentlig at spørge nogen om noget ...
> Er der ikke lige meget Jeppe på Bjerget over disse projekter, man beder firmaer som McKinsey, Accenture og PwC da de selvfølgelig altid er dem, der ved bedst, men når det egentlig kommer til stykket, så bruger man disse firmaer, fordi man ikke selv vil stille sig op og sige, at man har begået en fejl, og at det er alle andre der har skylden.
> Førhen kunne man forvente sådan en holdning fra Politikeren, i dag har det spredt sig til embedsværket ... og hvad får skatteyderne ud af det; tjoe de må se at det offentlige og deres håndlangere smider deres surt tjente skatte kroner i et sort hul ...”
Udfordringen er, at ledelsen ikke bliver målt på realiseringen af de business cases, som de producerer. Vores undersøgelse indikerer, at lederne i højre grad skal holdes op på det, de lover. Spørgsmålet er om lederne omkring Sundhedsplatformen bliver holdt ansvarlige?
Ud over arrogance kan man så tillægge udfordringen med den skjulte agenda:
> ”Gevinsten ved ANPG-systemet er, at man kan få slået mange flere biler op end man kunne før og derfor kan kontrollere mange flere biler end man kunne.
> DET er gevinsten.
> Problemet er bare at man har haft en skjult agenda og indført et system som gør meget mere end det.”
Nu kom jeg med et argument om at Politiets ANPG projekt er en god business case, men det druknede i en diskussion om masseovervågning (som helt sikkert bliver forstærket af endnu et tiltag hos Politiet. Jeg har en ambition om at fortælle om flere gode business cases. Jeg modtager tips med tak (og så vil de blive blæst op på bloggen).
Alle i eventyret hakker på den grimme ælling, og her bliver der hakket på business casen.
Fra den grimme ælling til smuk svane
Hele vejen igennem H.C. Andersens eventyr, har hovedpersonen den opfattelse, at den kun er en grim ælling, som ingen vil kendes ved. Først til sidst opdager hovedpersonen, at den var en svaneunge og faktisk er en smuk hvid fugl.
Vi er kun lige i starten af eventyret om business casen. Der er lang tid til, at business casen og gevinstrealisering bliver en smuk svane. Og for at det kan ske, så skal vi (ikke bør vi, men skal vi) blive bedre til at fortælle, hvorfor vi gør det – og gør det evidensbaseret, som Paul-Henning Kamp også efterlyser i sin blog.
Resultatet, af de svar PHK får, skal indgå i en business case, som så kan bruges som beslutningsgrundlag og grundlag for den efterfølgende gevinstrealisering. Jeg er spændt på at se anstrengelserne af hans forespørgsel.
Dvs. her bliver der gjort tiltag til, at business casen bliver solid og ikke romantiseret, som der er set alt for mange eksempler på.
Om Sundhedsplatformen bliver en hvid svane, er uklart for mig. Jeg har som konsulent overtaget en del projekter, som var kørt i hegnet. Min erfaring fra disse projekter er, at det tager mindst et år at rette op på det, og det koster mellem 30-40% af, hvad det til dato har kostet.
Lad os sammen opdrætte de hvide svaner og ikke se dem som de grimme ællinger.
Hvis du gerne vil bidrag til vores undersøgelse, så kan du nå det endnu.
Sidste års undersøgelse kan du læse mere om her.
God fornøjelse med svaneopdrættet!
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
