Borgerne skal ikke ende med regningen for kommunernes EFI-gentagelse

26. maj kl. 05:0018
Borgerne skal ikke ende med regningen for kommunernes EFI-gentagelse
Illustration: Ingeniøren.

Listen over offentlige it-skandaler i Danmark er efterhånden så lang, at den ikke længere giver mening at remse op. Forsinkede, fejlramte eller endda helt skrottede it-systemer har kostet skatteyderne milliarder af kroner på tværs af politi, sundhedssektor og skattevæsen. Senest viser et grelt eksempel fra kommunerne, at vi tilsyneladende ikke bliver klogere eller lærer af selv vores værste fejl. 

Som Version2 har afdækket, trækker kommunernes nye it-system på kontanthjælpsområdet – der går under navnet KY – i borgernes kontanthjælp uden at give dem besked først. Det er en skandale af flere årsager.

For det første er det dybt ulovligt. Det er helt basal forvaltningsret, at man som borger i Danmark skal orienteres om de afgørelser, der bliver truffet om én, så man har mulighed for at udfordre dem. 

Det er en grundlæggende rettighed, og det er en afgørende forskel på at være borger i et demokrati og et kafkask diktatur. Det gælder selvfølgelig også, selvom det er et automatisk it-system, der forvalter loven – i dette tilfælde den såkaldte 225-timersregel. Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi som skatteydere skal acceptere, at digitalisering og automatisering får lov til at omgå retsstatens principper på bekostning af de svageste borgere i samfundet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

For det andet er det dybt problematisk for den enkelte borger. Fejlen rammer nogle af de danskere, der har færrest penge til rådighed, for hvem det kan være helt essentielt at vide, præcis hvor meget der kommer ind på kontoen, hvis man skal kunne få det hele til at hænge sammen. Små fejl kan have store konsekvenser for økonomisk trængte familier, når man automatiserer forvaltningen af deres indtægter. 

Derfor er det beskæmmende, at kommunerne afviser at stoppe den ulovlige praksis. Ifølge det kommunale it-fællesskab Kombit er systemet bygget sådan op, at det bliver umuligt at sagsbehandle på kontanthjælpsområdet, hvis man trækker stikket på den automatisering, der i sidste ende fører til, at kontanthjælpen bliver nedsat.

I stedet må den enkelte kommune sørge for selv at indlægge ekstra arbejdsgange for at tjekke, at automatiseringen ikke bryder loven. Altså fastholder man en automatisering, der skulle gøre arbejdet lettere, selvom den skaber mere manuelt arbejde og flere fejl. Det giver simpelthen ingen mening.

For det tredje – og måske mest deprimerende – har vi været her før. Dyre it-systemer med smart automatisering, der ulovligt trækker penge fra de skatteydere, som betaler gildet, er desværre ingen nyhed. Tværtimod minder KY-sagen i bekymrende grad om en af de største it-skandaler i Danmarkshistorien. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nemlig EFI, som vi stadig mærker konsekvenserne af den dag i dag. Kongstanken bag det milliarddyre it-projekt var at automatisere inddrivelsen af skat i Danmark. Det skulle højne kvaliteten og effektivisere sagsbehandlingen, så man kunne drive skattevæsen med færre medarbejdere. Men sådan gik det som bekendt ikke. 

Automatiseringen viste sig at være ulovlig, og efter lange og dyre undersøgelser stod det klart, at man havde bygget et system, der slet ikke kunne fungere, hvis man slukkede den ulovlige automatisering. Resultatet blev mere end 1 milliard kroner brugt på ingenting og et skattevæsen, der stadig er i knæ den dag i dag.

Det er otte år siden, vi trak stikket på EFI, og nu står vi her så igen. Endnu et gigantisk it-projekt med en ikkegennemtænkt automatisering, der ulovligt tager penge fra borgerne. Der er flere skurke i de to projekter. For det første viser de med al tydelighed, at myndighederne på kundesiden ikke kan finde ud af at bede om det rigtige, når de køber et it-system. 

It-virksomheder bygger ikke noget af egen drift, og i begge tilfælde har det offentlige godkendt en løsningsbeskrivelse, hvor man har kunnet læse, at der ville ske noget ulovligt. Det er ikke godt nok, og det viser med al tydelighed, at vi er nødt til at hæve barren for, hvor grundigt forarbejdet skal være, inden man får lov at gennemføre store it-projekter for skattekroner.

Men også leverandørerne har et ansvar her. I modsætning til myndighederne har de tunge kompetencer til rådighed på både it og jura, og når de konstaterer, at den offentlige kunde har bestilt en bil uden bremser, så bør de ikke bare indkassere checken og gå i gang med at bygge, mens de glæder sig over udsigten til endnu en millionkontrakt, når kunden vender tilbage og beder om en bremsepedal.

De har et moralsk ansvar for at råbe vagt i gevær, men det løfter de tydeligvis ikke – de har ganske givet en stor økonomisk interesse i at vinde kontrakterne i stedet for at orientere kunderne om, at de beder om noget dumt.

Der er brug for en uvildig tredjepart, der kan sikre, at vi bygger forsvarlige it-systemer i det offentlige. Hvis en myndighed bestiller et stort byggeri, så skal en uvildig såkaldt statiker, der ikke har nogen økonomisk interesse i kontrakten, godkende, at det hele ser forsvarligt ud, inden man går i gang. Hermed en opfordring til, at både myndigheder og it-leverandører lader sig inspirere af byggebranchen og anerkender, at fejlslagne it-projekter har reelle konsekvenser for fysiske mennesker i den virkelige verden. /adf

18 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
29. maj kl. 11:34

Jeg hælder nu mere til Anne Marie Krogsbølls opfattelse af sagen.

Der er simpelthen for mange eksempler for, at ulovlig sagsbehandling er normen og ikke undtagelsen når det kommer til sårbare og magtesløse grupper i vores samfund.https://arbejderen.dk/debat/manglende-retssikkerhed-er-aftalt-spil/#gsc.tab=0oghttps://www.dr.dk/nyheder/politik/pres-paa-minister-tusindvis-af-straf-sanktioner-mod-kontanthjaelpsmodtagere-boer

17
27. maj kl. 18:06

En udemærket leder, tak for den - som sædvanlig slipper "pressefrie" adsted med at stille sagen på spidsen. Men der er gået lovlig meget "enkeltsag" i debattråden.

Lidt tættere på sandheden er nok den fremstilling jeg hørte i dag fra en bekendt der tættere på "koncern-IT" i start '10-erne:

  1. Et hold konsulenter (af de billigste freshmen) tegner fra lovteksten en stak diagrammer, som det næste hold konsulenter ikke forstår en dyt af, så de tegner en ny stak diagrammer, som så sendes til "indien" for at blive implementeret som kode.
  2. "Indien" vil gerne (be-)holde kunden, så de skriver koden (uden at forstå baggrunden.
  3. I mellemtiden ændres målene, så hold tre konsulenter sættes på den "nye" opgave (som 1) indtil der ikke er flere penge og seneste kodeudgave sættes i drift.

Faglig stolthed og integritet er der ikke råd til. For 40+ år siden skrev jeg "pilot" af "temakort" - rapporten beskrev de tre trin: analyse, design og implementering. Undervejs i implemetringen opdage jeg at et "kortudtræk" (ku) tog 900 s fra DB til skærm. Det mente jeg var for langsomt, så jeg denormaliserede de digitalisere punkter i bundter af ca 60; så tog ku 15 s DB til skærm.

Det hold (danske dataloger), som implementerede systemet; opdagede hverken "bokssøgning" eller "punktbundter". Bokssøgning fandt de linjer, som skulle med i udtrækket; datalogerne sendte hele kortet til udtegning og lod "grafiklaget" klipppe det overflødige væk. ZS kørte ca 10 år; så fandt (og købte) man et amerikansk GIS, som sjovt nok benyttede begge optimeringer.

3
26. maj kl. 11:02

Der er jo altid en sælger og en køber i disse projekter. Kunne man forestille sig, at der er brug for et højere niveau af IT-indsigt i de processer, der er omkring beslutning om køb? Eller er det for banalt?

2
26. maj kl. 10:31

Det er svært at være uenig med en sådan leder og ikke mindst ikke være sur over offentlig IT, men overskriften forvirrer mig en del, og lederen gør ikke så meget for at afhjælpe det.

Det offentlige er vel et fællesskab af borgere, så hvis borgerne ikke skal betale, hvem skal så? Jeg gætter på der menes "brugeren" eller måske "klienten", som vel er den måde vi opfattes på i det offentlige service-regimente.

Og så er det måske også lidt en misforståelse at skyde på systemet og værktøjerne, i stedet for den måde det forvaltes på. Som jeg ser på mangler der kompetencer til at gøre tingene ordentligt og en løsning kunne jo være at lade være, og så leve med at ikke alle millimeter-præcist får den hjælp de har behov for. Mht. kontanthjælpsmodtagere mindre kontrol men overlad det så til gengæld til "klienten" at bevise sit behov kunne vel være en mulighed etc.

1
26. maj kl. 07:34

God leder, tak.

" i begge tilfælde har det offentlige godkendt en løsningsbeskrivelse, hvor man har kunnet læse, at der ville ske noget ulovligt. "

Det er nyt for mig, at man ligefrem har kunnet læse det på forhånd - hvis man altså overhovedet har læst det materiale, man har fået.

Så hvem skal stilles til ansvar for at have tromlet projekterne igennem, vel vidende at de ville medføre ulovligheder? "Nogen" må vel have ansvaret for at have givet projekterne thumbs up - men hvem?

4
26. maj kl. 11:12

Det er nok at skyde over målet, at det skulle er "velvidende".

Problemet er nok snarere en kombination af al for kompleks lovgivning og for store projekter, der gør at ingen reelt kan overskue konsekvenser.

Jeg tror det fleste, der skal leverer tingene i praksis foretrækker at efterleve ordsproget "Keep it simpel", men at den politiske virkelighed ikke tillader det.

5
26. maj kl. 11:18

Som jeg læser lederen, så har man i løsningsbeskrivelsen direkte kunnet læse, at det ville medføre ulovligheder i administrationen.

6
26. maj kl. 13:26

Det kan jeg så ikke læse.

At man så undervejs tager nogle beslutninger for at få ender til hænge sammen, men som er ulovlige, og holder fast ved dem er en anden sag.

7
26. maj kl. 15:21

Det kan jeg så ikke læse.

Hvordan læser du så dette?:

"og i begge tilfælde har det offentlige godkendt en løsningsbeskrivelse, hvor man har kunnet læse, at der ville ske noget ulovligt. "

8
26. maj kl. 19:08

Jeg har svært ved at tro, at der i læsningsbeskrivelsen står, at det er ulovligt!? Det er vel journalistens tolkning, at man burde have bemærket, at den foreslåede løsning ikke var lovlig, og skulle have gjort indsigelse!?

10
Redaktionschef -
26. maj kl. 19:27
Redaktionschef

Hej Carsten. Lige præcis, helt korrekt forstået. Kombit siger netop selv, at de burde have bemærket, at løsningsbeskrivelsen beskrev en proces, der i praksis ville være ulovlig. Der står naturligvis ikke i løsningsbeskrivelsen "dette er ulovligt".

Mvh Adam

12
26. maj kl. 20:05

Så blev det opklaret.

Det ville være rart at få oplyst, hvad det er, Kombit burde have bemærket?

Er det kun en enkelt i Kombit, som læser den slags? Jeg vil da forvente, at det er en hel gruppe, så det lyder mærkeligt, at ingen har opdaget dette.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt køber den forklaring.

13
26. maj kl. 20:12

Det, jeg mener, er, om der f.eks. står noget i retning af, at der vil være en vis procentdel af afgørelserne, som vil blive truffet uden partshøring, men at man mener, at det vil være indenfor en rimelig fejlmargin?

15
27. maj kl. 10:57

Kære Anne-Marie,

Prøv at søge aktindsigt, så får du konkret viden

16
27. maj kl. 11:05

Kære Henrik Sørensen.

Tak for dit venlige tip.

Jeg tror ikke, det vil gøre nogen forskel. I mine ører lyder det meget usandsynligt, at Kombit virkelig ikke har været opmærksomme på det problem, når de nu siger, at de burde have været opmærksomme på det. Enten har det fremgået forholdsvis tydeligt (sådan læser jeg artiklens forargede tonefald), og i så fald er mit gæt, at man har vidst det, og valgt at ignorere det - eller også har det ikke stået så tydeligt, og man har rent faktisk overset risikoen - i så fald synes jeg, at formuleringen i artiklen er misvisende.

Som jeg skriver: Kan det passe, at der kun er enkelt person, der står for gennemlæsningen af dette materiale? For hvis der har været flere kompetente personer, som har læst det, så lyder det ikke sandsynligt, at de alle har overset problemet.

Men det er da muligt, at der kun er en enkelt person, som har læst materialet. I så fald er det i mine øjne en selvstændigt skandale, men en god forklaring på, at det går galt gang på gang.

9
26. maj kl. 19:14

Jeg tager udgangspunkt i, hvad der faktisk står i artiklen. Det er da muligt, det ikke er rigtigt, men så er vi ude i gætterier...

Kære Redaktion: Står der faktisk i løsningsbeskrivelsen, at den vil føre til ulovligheder? Eller burde man bare have kunnet regne det ud - hvis man havde tænkt sig bare en lille smule om?

14
27. maj kl. 10:54

Kære Anne-Marie,

Hvor er det dejligt, at du fortsat har energi til at problematisere alting og aldrig forfalder til at læse indenad.

Selvfølgelig har der med kursiv og fed skrift stået i løsningsbeskrivelsen: "Denne løsning er ulovlig, men god på sin helt egen måde". Selvfølgelig har der det, det kan enhver jo sige sig selv.

11
Redaktionschef -
26. maj kl. 20:00
Redaktionschef

Hej Anne-Marie.

Det sidste er korrekt. Som Kombit selv udtaler har de godkendt en løsningsbeskrivelse, der beskriver en ulovlig proces, og det skulle de have fanget. Men der står naturligvis ikke i løsningsbeskrivelsen, at "denne løsning er ulovlig".

Mvh Adam