Borgerne skal ikke ende med regningen for kommunernes EFI-gentagelse
Listen over offentlige it-skandaler i Danmark er efterhånden så lang, at den ikke længere giver mening at remse op. Forsinkede, fejlramte eller endda helt skrottede it-systemer har kostet skatteyderne milliarder af kroner på tværs af politi, sundhedssektor og skattevæsen. Senest viser et grelt eksempel fra kommunerne, at vi tilsyneladende ikke bliver klogere eller lærer af selv vores værste fejl.
Som Version2 har afdækket, trækker kommunernes nye it-system på kontanthjælpsområdet – der går under navnet KY – i borgernes kontanthjælp uden at give dem besked først. Det er en skandale af flere årsager.
For det første er det dybt ulovligt. Det er helt basal forvaltningsret, at man som borger i Danmark skal orienteres om de afgørelser, der bliver truffet om én, så man har mulighed for at udfordre dem.
Det er en grundlæggende rettighed, og det er en afgørende forskel på at være borger i et demokrati og et kafkask diktatur. Det gælder selvfølgelig også, selvom det er et automatisk it-system, der forvalter loven – i dette tilfælde den såkaldte 225-timersregel. Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi som skatteydere skal acceptere, at digitalisering og automatisering får lov til at omgå retsstatens principper på bekostning af de svageste borgere i samfundet.
For det andet er det dybt problematisk for den enkelte borger. Fejlen rammer nogle af de danskere, der har færrest penge til rådighed, for hvem det kan være helt essentielt at vide, præcis hvor meget der kommer ind på kontoen, hvis man skal kunne få det hele til at hænge sammen. Små fejl kan have store konsekvenser for økonomisk trængte familier, når man automatiserer forvaltningen af deres indtægter.
Derfor er det beskæmmende, at kommunerne afviser at stoppe den ulovlige praksis. Ifølge det kommunale it-fællesskab Kombit er systemet bygget sådan op, at det bliver umuligt at sagsbehandle på kontanthjælpsområdet, hvis man trækker stikket på den automatisering, der i sidste ende fører til, at kontanthjælpen bliver nedsat.
I stedet må den enkelte kommune sørge for selv at indlægge ekstra arbejdsgange for at tjekke, at automatiseringen ikke bryder loven. Altså fastholder man en automatisering, der skulle gøre arbejdet lettere, selvom den skaber mere manuelt arbejde og flere fejl. Det giver simpelthen ingen mening.
For det tredje – og måske mest deprimerende – har vi været her før. Dyre it-systemer med smart automatisering, der ulovligt trækker penge fra de skatteydere, som betaler gildet, er desværre ingen nyhed. Tværtimod minder KY-sagen i bekymrende grad om en af de største it-skandaler i Danmarkshistorien.
Nemlig EFI, som vi stadig mærker konsekvenserne af den dag i dag. Kongstanken bag det milliarddyre it-projekt var at automatisere inddrivelsen af skat i Danmark. Det skulle højne kvaliteten og effektivisere sagsbehandlingen, så man kunne drive skattevæsen med færre medarbejdere. Men sådan gik det som bekendt ikke.
Automatiseringen viste sig at være ulovlig, og efter lange og dyre undersøgelser stod det klart, at man havde bygget et system, der slet ikke kunne fungere, hvis man slukkede den ulovlige automatisering. Resultatet blev mere end 1 milliard kroner brugt på ingenting og et skattevæsen, der stadig er i knæ den dag i dag.
Det er otte år siden, vi trak stikket på EFI, og nu står vi her så igen. Endnu et gigantisk it-projekt med en ikkegennemtænkt automatisering, der ulovligt tager penge fra borgerne. Der er flere skurke i de to projekter. For det første viser de med al tydelighed, at myndighederne på kundesiden ikke kan finde ud af at bede om det rigtige, når de køber et it-system.
It-virksomheder bygger ikke noget af egen drift, og i begge tilfælde har det offentlige godkendt en løsningsbeskrivelse, hvor man har kunnet læse, at der ville ske noget ulovligt. Det er ikke godt nok, og det viser med al tydelighed, at vi er nødt til at hæve barren for, hvor grundigt forarbejdet skal være, inden man får lov at gennemføre store it-projekter for skattekroner.
Men også leverandørerne har et ansvar her. I modsætning til myndighederne har de tunge kompetencer til rådighed på både it og jura, og når de konstaterer, at den offentlige kunde har bestilt en bil uden bremser, så bør de ikke bare indkassere checken og gå i gang med at bygge, mens de glæder sig over udsigten til endnu en millionkontrakt, når kunden vender tilbage og beder om en bremsepedal.
De har et moralsk ansvar for at råbe vagt i gevær, men det løfter de tydeligvis ikke – de har ganske givet en stor økonomisk interesse i at vinde kontrakterne i stedet for at orientere kunderne om, at de beder om noget dumt.
Der er brug for en uvildig tredjepart, der kan sikre, at vi bygger forsvarlige it-systemer i det offentlige. Hvis en myndighed bestiller et stort byggeri, så skal en uvildig såkaldt statiker, der ikke har nogen økonomisk interesse i kontrakten, godkende, at det hele ser forsvarligt ud, inden man går i gang. Hermed en opfordring til, at både myndigheder og it-leverandører lader sig inspirere af byggebranchen og anerkender, at fejlslagne it-projekter har reelle konsekvenser for fysiske mennesker i den virkelige verden. /adf
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
