Borgerinddragelse med 'crowd mapping'
Borgerinddragelse står højt på mange kommuners dagsorden i disse tider. Borgerinddragelse kan være mange ting. Fra en IT-vinkel har borgerinddragelse i mange år været noget med at understøtte borgernes muligheder for at komme i dialog med deres valgte repræsentanter f.eks. i form af debatfora, understøtte høringsprocesser o.lign.
I takt med fremkomsten af nye teknologier - web 2.0, smartphones m.m. - kan borgerinddragelse fra en IT-vinkel imidlertid også være andet og mere end det. Et fænomen, som i disse år udbredes mere og mere - og som af Gardner endda er udpeget som en kommende 'mega-trend' - er digital understøttet crowd mapping.
Crowd mapping handler kort fortalt om, at helt almindelige mennesker generer data som input til en central pool, hvorfra data så typisk vises via kort. Crowd mapping er de senere år blevet anvendt i forbindelse med en række katastrofe-situationer. f.eks. jordskælvet på Haiti, hvor crowd mapping hjalp til hurtigere at finde overlevende under de sammenstyrtede huse. I forbindelse med havariet på Fukushima atomkraftværket i Japan blev crowd mapping brugt som et korrektiv til den myndighedsstyrede information. Her rapporterede civile japanere målinger af radioaktivitet ind til en central database, der på et kort viste strålingsniveauet i forskellige afstande fra atomkraftværket. De civile målinger viste andre (læs: højere) værdier end de officielt udmeldte, hvilket bidrog til at skabe mistillid til myndighedernes håndtering af havariet.
I Danmark kender nogen måske crowd mapping fra trafikken, hvor man fra sin smartphone kan melde ind om, at man sidder i kø dér og dér. Via kort får andre trafikanter mulighed for at undgå køen ved at tage en anden rute. På et tilsyneladende helt uskyldigt niveau har en række kommuner taget hul på crowd mapping ved at lade borgerne indrapportere om giftige planter og huller i veje og cykelstier, som de opdager på deres daglige færden. Man tager blot et billede af hullet i cykelstien med sin smartphone og sender det med geo-koordinater til kommunen. Borgerne er inddraget direkte i kommunens arbejde, og det sparer kommunens vejfolk for en del recognosering. I kommunen vises de indberettede huller på et kort, og så er det bare for kommunens vejfolk om at lægge en rute rundt og få hullerne lappet. Eller hvad?
Crowd mapping skaber nogle indlysende udfordringer. For det første er der validiteten af de indrapporterede data. Men måske endnu vigtigere udløser det spørgsmålet om, hvad der - i eksemplet med huller i cykelstier - er et hul. Nu er det lige pludselig ikke længere (kun) kommunens egne vejfolk, der tager ud og finder huller og vurderer, om hullet er stort eller alvorligt nok til at blive lappet. Den proces er borgerne nu direkte involveret i, og de har naturligvis deres mening om, hvorvidt hullet er et hul som bør lappes. Kommunen bliver udfordret.
Som også eksemplet fra Fukushima illustrerer, indeholder crowd mapping nogle dimensioner, der sætter relationen mellem de offentlige myndigheder og almindelige borgere på prøve ved at myndighedernes patent på 'sandheden' bliver udfordret. Crowd mapping er dermed en rigtig god case på, at borgerinddragelse næppe kan tænkes, uden at de myndigheder, der ønsker at inddrage borgerne i myndighedernes opgaveløsning, må være indstillet på afgive noget beslutningssuverænitet eller i det mindste indgå i en ny form for dialog om, hvad der er passende, hensigtsmæssigt og nødvendigt i vores (lokal)samfund.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
