Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Blockchain deler vandene – der er kun sort eller hvid

13. marts 2019 kl. 12:0227
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.


Min seneste blog om, at blockchain ville disrupte den finansielle sektor (baseret på Fintech Disruption Summit), har i den grad fået folk til tasterne. De kommentarer, jeg har fået, er ikke kun i kommentarsporet, men også på Twitter, Facebook, LinkedIn og personlige mails.
Det er nu meget interessant, når man bliver udfordret konstruktivt. Bliv endelig ved med det!

Holdningerne er meget skarpe. Lige fra ”når man har tilført de egenskaber vi forventer fra den finansielle sektor, har vi samtidig fjernet den centrale kerne-idé i det, folk kalder "block-chain", så svaret er klart nej.” Og ”svaret er nej. Blockchain er aldrig løsningen, og disrupter ikke andet end amatørspekulanters pengepung” som anti-holdningen til, at ”Blockchain bliver det, der disrupter alt”.

Jeg ser en tendens til, at enten er man til det eller også er man ikke – dvs. der er kun sort eller hvid.

Fra Jesper Toft fik jeg et par pro-blockchain perspektiver, som jeg har tilladt mig at elaborere lidt over. Jesper Toft har sammen med sit GCU-team arbejdet en del år med blockchain som et udmærket alternativ til overførelse af betalinger med tilhørende reduktion af valutaudsving.

Bliver større end internettet

Hvor internettet banede vej for en ’global information integration’, baner blockchain vejen for ’global transaktions integration’. Dette perspektiv er mange gange større rent forretningsmæssigt end internettets … men, det skal forløses”, siger Jesper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dvs. der er her tale om et paradigmeskifte. Fra at internettet bliver en samling af informationer, så er blockchain en understøttelse af transaktioner. Dette er er af mange vurderet som større end opfindelsen af internettet. Det med, at blockchain bliver den største opfindelse efter internettet, har været sagt af bl.a. Marc Anderessen, som er en meget aktiv investor i Sillicon Valley.

Udfordringen er fortsat, at man godt kan designe løsninger, som understøtter transaktions integration, uden at man skal bruge en blockchain. Vi har simpelthen brug for at se en use case, som giver mening – dvs. en case som ikke kan lade sig gøre uden brug af blockchain. Igen er cryptovalutaer og CryptoKitties de bedste eksempler – vi har brug for at se nogle andre løsninger, som trækker blockchain ud af skyggen. Så enig – det skal forløses!

Her hører jeg gerne fra jer omkring de gode cases? …

Der sker for lidt lige nu – pga. manglen på kompetence

Jesper: Hvad er flaskehalsen i, at der sker en revolution? … Programmering relateret til blockchain smart contracts / nodes / applications integration osv. er simpelthen mere komplekst end med simpel html/internet. Derfor er der færre ressourcer til at skubbe på udviklingen, men den kommer – og når den kommer, så bliver impact større end internettets.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ressourcemanglen er et generelt problem. Dog er jeg enig i, at man meget hurtigt kunne opstille sin egen hjemmeside tilbage i start 90’erne. Der var ikke særlig mange muligheder i HTML den gang – og hjemmesiderne lignede også noget, som var kastet ind med en skovl. På et tidspunkt tog det fat og alle tog sig godt betalt for at lave selv den mest simple hjemmeside.

I dag kan man på mindre en time installere et Wordpress CMS på en cloud web server, vælge et ”skin”, vælge et par plug-ins og skrive lidt tekst – bum så er man i gang. Selv jeg kan finde ud af det – bare se min egen side martinjernst.com.

Det er forsat forbeholdt en lille gruppe af mennesker at forstå og kunne opsætte et blockchain-netværk. Men sådan er det vel med alle teknologier – specielt i den tidligere del af teknologiens modning.

Vi er fortsat i den del af modningen, hvor ikke særlig mange har gjort denne teknologi til en kommerciel succes. Og hvis det ikke er en succes endnu, så skal nogle betale for de folk, som skal programmere det. Kunderne gør det ikke, så det bliver forskellige starts-up, som sikre at de rette ressourcer begynder at tage dette til sig. Dem er der mange af – men endnu færre penge i det.

Vi vil helt sikkert på et tidspunkt se blockchain som alle mands eje – hvor man på et par timer (selv undertegnet) vil kunne sætte et netværk op, som handler med virtuelle racehunde (eller hvad man har lyst til …).

Bankerne får bank

Jesper Toft udtaler: Dét ”disruptive” ved blockchain teknologien er ikke, hvad den kan, men prisen hvormed den kan gøre det!
Tilbage for 30 år siden købte virksomheder main frame computere til en pris på 4 mill. Så en dag var der på side 3 i Berlingske Erhverv en annonce for en IBM Aptiva til kr. 39.900. Denne nye PC kunne meget langt hen ad vejen dét, der i de fleste organisationer var behov for, men den kostede så kun 1% af prisen ift tidligere. Det samme er tilfældet med blockchain i forhold til det paradigme, vi har i dag, det kan ikke noget som vi ikke allerede kan, men blockchain-teknologien kan gøre det til en fraktion af prisen! Og det er det disruptive!!

På den måde åbnes der op for at idérige og driftige personer og virksomheder, som før var afskåret, nu kan bevæge sig ind på området for transaktioner for en fraktion af prisen. Hvor noget før kostede 200 mill. kan den samme sikkerhed og effektivitet opnås for 2 mill., den tekniske voldgrav og mur omkring den finansielle sektor er væk – her kommer innovationen!

Dette perspektiv kan virke som ønsketænkning – og jeg personligt mangler lidt argumentation.

Jeg har været omkring den finansielle sektor og gennemført projekter der. At skulle ind på det marked er mega svært, da entry barrierer, som Porter kalder det, er mega høje. Især når man gerne vil ind på det globale marked, så ganger man kompleksiteten af sit ”scope” til nogle proportioner, som man slet ikke forstår, hvis man ikke har været i ”gamet”.
Jeg har stort respekt for den finansielle sektor. Kun en tåbe frygter ikke havet.

På konferencen var der flere eksempler på, at der var en række funktionaliteter omkring selve blockchain, som skulle laves. F.eks. hvis blockchain skulle handle aktiver f.eks. huse og biler, så skulle man sikre sig, at huset eller bilen eksisterede. Og dem som erklærede sig som ejer af det – faktisk også var ejer.

I Danmark har vi gode muligheder for at tjekke dette, da vi har gode integrationer (og får bedre lige om lidt) til de offentlige registre. Det er ikke alle lande beskåret.

For mange pro-blockchain personer virker jeg nok som en sortseer, men jeg forudser bare en del arbejde, inden vi har en løsning, som fungerer med en god kunderejse.

Igen – hvis I ser noget andet, så hører jeg gerne fra jer.

27 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
27
5. juni 2019 kl. 18:55

Jeg mente selvfølgelig Bolivar og ikke dollar

25
5. juni 2019 kl. 15:40

Jeg må indrømme at jeg på ingen måde er ekspert i blockchain teknologi, men har da fulgt en smule med. Jeg gjorde mine første erfaringer i går hvor jeg prøvede at bruge blockchain til noget. Jeg brugte den decentrale exchange AirSwap til at købe en token. Det var simpelthen så nemt og jeg havde handelsomkostninger på cirka 2 kroner, hvor jeg købte den token OTC (over the counter) direkte fra en anden uden handlen gik igennem en mellemmand. Når tokens kan representere hvad som helst kan jeg umiddelbart godt se det smarte i det. Den token kunne jo så være hvad som helst. En koncertbillet hvor jeg grundet blockchain vidste at der ikke var andre der havde fået den samme pdf-billet tilsendt og pengene ville kun blive trukket samtidig med at billetten blev sendt til mig. Derudover tænker jeg umiddelbart at jeg hellere vil have Bitcoin end Venezuelansk dollar hvis jeg boede i Venezuela stående på kontoen. Jeg kan dog se at der er rigtig mange der mener at det slet ikke kan bruges og er da meget interesseret i hvad det er jeg overser? :)

24
16. marts 2019 kl. 22:54

Det jeg beskriver kommer oveni Bitcoin (SV)'s eksisterende killer-feature, et nyt pengesystem.

Jeg medgiver at man kan bruge blockchain til at lave et cryptoanarkistisk pengesystem (jeg nævnte det allerede mit første indlæg). Det jeg siger er at der ikke rigtigt er dukket andre ting op man kan bruge det til. Du er stadigvæk ikke rigtigt kommet med nogle eksempler ... ligesom alle de andre.

Mht. nyt pengesystem, så har vi været den diskussion igennem mange gange. I praksis svarer Bitcoin og de andre cryptovalutaer til at gå tilbage til et guld-baseret penge system. Der er ingen der styrer udbuddet af guld. Man kan ikke bare lave mere. Etc.

Bortset fra at guld ikke bare forsvinder blot fordi nogen glemmer et password. Hvis man skal stjæle guld, så skal man fysisk bryde ind - cryptopenge kan stjæles uden folk har nogen mulighed for at opdage det før de er brugt. Hvis man vil smugle guld så skal nogen rent faktisk flytte guldet gennem tolden - crypto not so much. Etc. etc.

Sidst har vi alle de latterlige historier om hvor dyrt det er at flytte penge rundt mellem valutaer. For det første er det er meget begrænset problem for de fleste. De flestes udgift til vekselgebyrer er ganske lille. For dem der har behov for at flytte store penge rundt, da er der services der kan gøre det ganske billigt. Listen fortsætter ...

23
15. marts 2019 kl. 09:18

Desværre mangler der altid eksempler på noget som rent faktisk løser problemer for rigtige menneskers.

Det jeg beskriver kommer oveni Bitcoin (SV)'s eksisterende killer-feature, et nyt pengesystem.

Penge er en vigtig feature fordi centralbanksystemerne verden over gradvist rykker nærmere og nærmere et sammenbrud. Tænk noget i stil med 2008 finanskrisen, men i større udgave. Mange års fokusering på kortsigtet problemløsning med meget slap pengepolitik har skabt større og større gældsproblemer. Problemerne med centralbanksystemerne er at magt korrumperer. Det er for nemt for dem der har magten i centralbanksystemerne at trykke (fysisk eller digitalt) flere penge til sig selv og sine allierede.

Bitcoin (SV) er ikke kun mere effektivt end eksisterende pengesystemer, men også mere retfærdigt. Der er nemlig samme spilleregler for alle. Ikke eet sæt regler for herskere, og et andet for undersåtter.

"Rigtige mennesker" som du kalder dem vil have fordel af at magtmisbruget i centralbanksystemerne ophører. Det er rigtige menneskers penge der bliver mindre værd når centralbankerne og bankerne fysisk eller digitalt trykker nye penge.

22
14. marts 2019 kl. 23:35

Det er byggeklodser som åbner helt nye muligheder. Jeg er ikke programmør, men kan da forstå at alle mulige applikationer nu kan lagres i BSV i stedet for på en traditionel webserver eller på brugeres egne maskiner. Det må give nogle muligheder for iderige mennesker. Sidst i artiklen står dette:

Jeg kan også sidde ved mit skrivebord og opfinde byggeklodser. Men hvis de ikke bliver brugt til noget fornuftigt er det ligegyldigt. Hver eneste gang vi hører historier om blockchains fortræffeligheder, så handler det om teknik, om problemer der fint kunne løses uden blockchain eller om hvor fantastisk man kan lave et semi-anarkistisk samfund. Desværre mangler der altid eksempler på noget som rent faktisk løser problemer for rigtige menneskers.

I denne tråd giver unwriter nogle eksempler:
<a href="https://twitter.com/_unwriter/status/1106211363318386688">https://twitt…;

Jeg har skimmet tråden; den passer meget godt til den beskrivelse jeg kom med ovenfor.

20
14. marts 2019 kl. 21:06

Det er bare teknik. Hvis det skal have nogen betydning, så kom med eksempler på hvordan det kan bruges i den virkelige verden. Og helst eksempler hvor blockchain rent faktisk er nødvendigt.

Det er byggeklodser som åbner helt nye muligheder. Jeg er ikke programmør, men kan da forstå at alle mulige applikationer nu kan lagres i BSV i stedet for på en traditionel webserver eller på brugeres egne maskiner. Det må give nogle muligheder for iderige mennesker. Sidst i artiklen står dette:

By the way, did you notice how every aspect of everything I’ve just explained is a money making opportunity?</p>
<p>You can run powerful deterministic transparent services powered by Bitcoin and make money. Today. People will pay the services to run programs. And Bitcoin will act as the immutable witness, in case any service provider tries to cheat, which provides “trust” for these operations.

18
14. marts 2019 kl. 20:47

Det er præcis min pointe i min blog. Jeg savner at se eksempler, som ikke har med cryptovalutaer og CryptoKitties at gøre.

Her er et eksempel du ikke har set før.

Dagens nyhed fra Bitcoin SV verdenen er at _unwriter nu har lavet Planaria til et “Systems Programming Interface” og ikke bare et “Application Programming Interface”. Forskellen er vist primært at sidstnævnte kun giver adgang til en enkelt mappe, mens førstnævnte giver adgang til et helt filsystem som endda default er privat.

Jeg har på fornemmelsen at Planaria vil være guf for udviklere og i mine øjne fremstår det stadigt tydeligere at andre blockchains er amatørprojekter på et helt andet lavere niveau end Bitcoin SV.

Der er flere tekniske detaljer i _unwriters artikel: https://medium.com/@_unwriter/planaria-systems-programming-interface-e9db226012d5

17
14. marts 2019 kl. 14:19

... synes at være mantraet lige nu. Problemet er bare at folk lægger forskellig mening i begrebet. Er det bare den kryptografisk sikre transaktions log? Er en blockchain nødvendigvis distribueret? Er det muligt for alle at deltage eller private?

I praksis er private blockchains blot fordyrende glassur på kagen uden nogen fornuftig funktion. Hvis man i forvejen kender deltagerne, så er der ingen grund til at hælde transaktioner gennem flaskehalsen blockchain. Deltagerne kan fint signere deres transaktioner og kommunikere dem til deltagerne. Hvis nogen snyder så har man et aftale-framework med fornuftige processer.

Offenlige blockchains giver kun mening i situationer hvor man ikke ønsker en central institution til at bestemme hvad der er rigtigt og forkert. Dvs. en offentlig distribueret blockchain. Eneste rigtigt gode eksempel her på synes indtil nu at være kryptovaluta. Hvis ens ønskedrøm er et semianakistisk samfund så er er en verden med kun kryptovaluta vejen mod utopia. Alle andre bør se andre steder hen.

Man kan dog godt med rigtigt rigtigt meget god vilje opfatte Statstidende som en ikke-distribueret blockchain. Uden kryptografi, men hvor man i princippet kan læse transaktioner næsten tilbage til ruder konges tid (dvs. 1904). Statstidenden blev oprindeligt gjort tamperproof ved at samme blad blev distribueret rundt i landet sådan at det var tæt ved umuligt at pille ved indholdet. Af en eller anden grund har staten dog ikke valgt at signere statstidende i PDF udgave. Men Statstidende er ikke blockchain ... selvom det løser sammenlignelige opgaver.

Sidst vil jeg endnu engang henlede opmærksomheden på Bruce Schneiers fine indlæg om blockchain:https://www.schneier.com/blog/archives/2019/02/blockchain_and_.html

16
14. marts 2019 kl. 11:49

[1] Vi lider under en seriøs sematisk 100m spurt. Oprindelig, hvilket vil sige for få år siden, var en blockchain en kryptografisk beviskæde. Idag er den overvejende anvendelse af det en "distributed ledger with no central authority" og det er i den betydning jeg anvender ordet.

ohh.. for mig er blockchain stadig "bare" en kryptografisk beviskæde (som alle der jo netop får en kopi af kæden) - kan verificere.

En "distributed ledger with no central authority" - er vist mere beskrivelsen af diverse blockchain-baserede valutaer og deres implementation - og nu snakkede vi jo netop om blockchain og dens anvendelse - og jeg vil da også mene at de eksempler der snakkes om vedr. anvendelse i finans branchen - opfattede jeg også som at de snakkede om blockchain teknologien og ikke om det med at den kan implementeres uden en central autoritet.

15
14. marts 2019 kl. 11:45

Men jo - det vil være nødt til at være en kontrollerende enhed bagved blockchain'en (såsom staten Danmark) - for at det kan lade sig gøre.

Det der er den eneste(!) attrative attribut ved blockchains er at der netop ikke er nogen der kan gå ind og rette administrativt.

Så snart du tilfører denne attribut er det ikke en blockchain[1] længere, så er det bare en indviklet måde at føre logbog på, noget vi har klaret fint med langt simplere midler i ca 360 år siden Landgildematriklen.

[1] Vi lider under en seriøs sematisk 100m spurt. Oprindelig, hvilket vil sige for få år siden, var en blockchain en kryptografisk beviskæde. Idag er den overvejende anvendelse af det en "distributed ledger with no central authority" og det er i den betydning jeg anvender ordet.

14
14. marts 2019 kl. 11:44

Kan du godt selv gætte hvem forbryderne rotter sig sammen med først ?

Nu var det bare en beskrivelse af bitcoin og nogle af de andre nuværende blockchains.. det var ikke et forslag om at retten indgik en aftale med Kina eller miners der :)

De ville selvf. blive nødt til at starte deres egen blockchain setup - hvor de ved de har kontrollen (og man derved må stole på dem - men med blockchain har "alle" jo netop beviser for evt. transaktioner i behold)..

Jeg kunne personligt godt tænke mig at alle "transaktioner" fra f.ex. SKAT SKULLE fremgå af noget hvor jeg kunne se dem forekomme - istedet for ens "skattekonto" idag -hvor der er mange ting (når man er en virksomhed ihvertfald) - der ikke fremgår nogen steder - før de senere giver en "dummebøder" - samt beløb de hæver (når man har en sådan aftale med dem), som slet ikke fremgår af skattekontoen osv.

Ikke noget man ikke kunne løse uden blockchain - men det kunne da være en metode til at sikre at man kunne verificere transaktioner - hvis de rigtige krav blev stillet til f.ex. SKAT vedr. brugen heraf..

11
14. marts 2019 kl. 11:38

Det er da ikke korrekt? som jeg forstår det, skal "flertallet" være enige.. så sålænge retten kan få "flertallet" af minere (som jeg forstår det er på ret få farme i Kina idag?)til at være enige - så kan det lade sig gøre?

Højesterets definitive domme skal mao. forhandles med nogle skumle kinesiske typer der gør sig meget umage for ingen skal vide hvem de er eller hvor de har deres penge fra ?

Kan du godt selv gætte hvem forbryderne rotter sig sammen med først ?

10
14. marts 2019 kl. 11:29

En blockchain med en bagdør til at gennemføre rettens ord, har mistet den ene attribut der gjorde den til en blockchain til at begynde med.

Det er da ikke korrekt? som jeg forstår det, skal "flertallet" være enige.. så sålænge retten kan få "flertallet" af minere (som jeg forstår det er på ret få farme i Kina idag?)til at være enige - så kan det lade sig gøre? Og det er jo så de cpu-bundne blockchain metoder.. der er også andre, der bygger på andre ting.. Men jo - det vil være nødt til at være en kontrollerende enhed bagved blockchain'en (såsom staten Danmark) - for at det kan lade sig gøre.

Så hvis Staten Danmark startede sin egen kryptovaluta - ville det kunne lade sig gøre. Hvis ikke det er netop der der ødelægger dens relevans for dig? jeg synes nu den stadig ville være ganske fornuftig med en "åben bog" af transaktioner.

8
14. marts 2019 kl. 09:49

Det er præcis min pointe i min blog. Jeg savner at se eksempler, som ikke har med cryptovalutaer og CryptoKitties at gøre.

De er begyndt at opstå på Bitcoin SV. Her er nogle eksempler:

7
14. marts 2019 kl. 09:03

I stedet for "sort/hvid" kunne du uden problemer og med større præcision have skrevet "realistisk/fanatisk".

Hvis man forholder sig realistisk til tingene, vil vores civilsamfund ikke uden videre opgive muligheden for at f.eks domstole kan gribe ind med korrektioner når der har sket ulovligheder.

Blockchain fanatikerne har ikke nogen løsning på hvorledes retfærdigheden kan ske fyldest imod en dømt forbryder som Riskær, Maddoff, Enron, Thorsen osv. der har placeret rovet i blockchain.

En blockchain med en bagdør til at gennemføre rettens ord, har mistet den ene attribut der gjorde den til en blockchain til at begynde med.

3
14. marts 2019 kl. 06:55

Mht. de nævnte entry barriers ind til den finansielle sektor har flere nye virksomheder mere eller mindre brudt disse. Som eksempler kan nævnes TransferWise, Revolut og danske Lunar Way, der tilbyder enkle og superbillige konti i flere valutaer med billig veksling.

De dækker ikke de traditionelle bankers produktportefølje, men det er vel heller ikke nødvendigt.

2
14. marts 2019 kl. 06:50

IBM og Mærsk er i færd med (er det færdigt?) at udvikle en global blockchainbaseret logistikløsning til styring af forsendelsespapirer.

1
13. marts 2019 kl. 14:48

En forgrening af Bitcoin, der går under navnet Bitcoin SV leverer faktisk varen i dag. Få har bare opdaget det. Bitcoin SV er den forgrening af bitcoin der fungerer mest i overensstemmelse med det whitepaper (https://bitcoin.org/bitcoin.pdf) som bitcoins pseudonyme opfinder Satoshi Nakamoto offentliggjorde i efteråret 2008.

Bitcoin SV's transaktionsomkostninger er i størrelsesordenen 50 typiske transaktioner for samlet 1 amerikansk cent, dvs langt mindre end 1 øre per transaktion. Dokumentation: https://bitinfocharts.com/comparison/median_transaction_fee-bsv.html#3m

Bitcoin SV netværket kan skalere (Dokumentation: https://coingeek.com/steve-shadders-bitcoin-svs-128mb-blocks-proves-scaling-potential/) og er begyndt at få meget udvikleraktivitet, se f.eks. den store aktivitet på https://twitter.com/_unwriter.

Bitcoin SV opstod i november 2018 da Bitcoin Cash netværket splittede i to dele efter to udviklerteams (Bitcoin SV og Bitcoin ABC) insisterede på at opgradere netværket i to retninger der ikke var indbyrdes kompatible og de blev støttet af omtrent lige kraftfulde minere (minermajoriteten bestemmer som udgangspunkt netværkets retning). Bitcoin ABC ville ændre flere ting omkring hvordan Bitcoin fungerer og ville holde fast på et 32 MB loft over størrelsen på hver blok i bitcoins blockchain mens Bitcoin SV ville tillade op til 128 MB blokke. Et højere blocksizeloft tillader flere transaktioner per blok.

Bitcoin Cash opstod i august 2017 da en mindre gruppe minere med softwaren Bitcoin ABC brød væk fra BTC domineret af udviklergruppen Bitcoin Core der insisterede på et lavt loft (1 MB) over størrelsen af hver blok i bitcoins blockchain og ville en meget anderledes vej end Satoshi Nakamotos planlagte vej med gradvist flere og flere transaktioner i blokkene som derfor skal kunne blive større.