Blockchain startede som en finurlig ide af den mytiske Satoshi Nakamoto. Der har været mange spekulationer om, hvem det eller de er. Hvad man ikke behøver at spekulere så meget over, er, hvad der skete efterfølgende. For Bitcoin, der var den oprindelige implementering, gik sin sejrsgang i det efterfølgende årti, hvor nørder blev millionærer ved at finde deres gamle købte bitcoins på hardrives, og andre, som havde smidt dem ud, gennemsøgte lossepladser for at finde dem. Nogle spekulerede sågar i, at det ville være fremtidens valutareserve. Andre afledte produkter fulgte, og et marked for kryptovaluta opstod. Der var ingen grænser for, hvad denne mystiske og mytiske teknologi kunne føre til.
Men for et par år siden begyndte det at gå ned ad bakke for Bitcoin og de andre kryptovalutaer, hvilket har været billedet indtil i dag. Man må sige, at når den kinesiske præsident Xi Jinping leder af et af verdens mindst frie regimer stiller sig op og melder ud at dette fyrtårn af fri og libertær teknologi bliver noget som Kina går all in på, så er det sidste pind i hjertet.
Hvis det var sådan en fantastisk teknologi, burde vi så småt have set nogle af de fantastiske løsninger, som teknologien bød på, når man i dag kigger rundt på markedet. Selvom der findes enkelte løsninger på markedet, der baserer sig på blockchain, er det svært at forlige sig med billedet sammenlignet med den hype, der var for et par år siden.
Derfor er det på tide at overveje, om Blockchain virkelig er så smart en teknologi, som den oprindeligt blev udråbt til. Lad os derfor kigge på de grundlæggende karakteristika, som har gjort blockchain populært. Man kan pege på seks centrale karakteristika: distribueret processering, symbolsk belønning, kryptografisk hash, delt register, konsensus mekanisme og lotteri.
Distribueret processering
Den distribuerede processering opnås ved peer-to-peer-teknologi. En peer-to-peer-teknologi har til formål at lade brugere i et netværk dele noget direkte med dem som de forbinder sig med. Der er ikke en central instans, som i en client server model. Dem som er gamle nok kan huske gode gamle Napster, som i 1999 lancerede et program man downloadede fra internettet til sin computer. Når man havde installeret det brugte det internettet til at finde andre computere som var tændte. Disse var noder på netværket, hvorpå der lå en masse dejlig musik, som man bare kunne høre uden at købe CDen. Det gik jo meget fint indtil Metallica fandt ud af at der var en direkte sammenhæng mellem antal liter vodka de fik serveret backstage og antallet af CDer, som ikke blev købt fordi folk sad med deres Napster programmer og hørte "The Unforgiven."
Denne type teknologi kendes helt tilbage fra Tim Berners-LeeS oprindelige ide til internettet, der var baseret på en peer-to-peer tankegang. Fordelen ved et peer-to-peer-netværk er, at det er svært at ødelægge, fordi man skal have fat i alle individuelle noder på netværket. Hvis det er et web site, skal man jo bare lukke det centrale site. Andre eksempler på peer-to-peer netværk er Tor netværket, der blandt andet blev brug til Silk Road websitet, hvor man kunne købe alt fra stoffer til lejemordere og WebTorrent, der bruges til deling af film. Denne type teknologis vigtigste egenskab er at bringe modstandsdygtighed overfor nedbrud og tab af data.
Symbolsk belønning
En symbolsk belønning eller token reward på engelsk er et symbol på en værdi som kan fungere som en belønning. Vi kender det fra computerspil, hvor man samler ting for at sælge det eller får belønninger baseret på handlinger, man foretager sig eller mål man når i spillets univers. Men det er faktisk meget mere udbredt, for de fleste loyalitetsprogrammer arbejder med en form for point eller samlemærker, som repræsenterer en værdi. Når man foretager en handling, som for eksempel et specifikt køb, kan man blive belønnet med denne token.
Når vi går i Coop's butikker og får plus point, eller i Netto og får samlemærker, eller når vi spiller Super Mario Brothers og samler mønter, så er det samme dynamik, som driver Bitcoin og andre kryptovalutaer. Token rewards giver derfor blockchain teknologien mulighed for at være et indeks for værdi. Hvordan denne værdi omsættes, og bruges er noget, som bygges til og afhænger af konteksten. Token rewards går i princippet tilbage til de første sumeriske ler tavler der indikerede hvor mange tønder en specifik person ejede.
Kryptografisk hash
Hvis man har et stykke data af arbitrær længde eller karakter, som man gerne vil være sikker på, ikke er forvansket i en anden kopi, kan man lave en kryptografisk hash. Dette er en algoritme, som reducerer en arbitrær data kilde til en unik streng af karakterer af fast længde. Det smarte ved denne teknik er, at det fungerer lidt som et vandmærke, bare smartere, for det er matematisk stort set umuligt at nå frem til den specifikke tekststreng ved at bruge den samme algoritme på andet end præcis den samme data kilde, som man startede fra. Dette bruges i udtrakt grad indenfor alle former for udveksling af data. Det meste moderne kryptering, som f.eks. HTTPS er baseret på kryptografisk hash.
Dette giver blockchain den egenskab for data, som kaldes for non-repudiation. Det betyder, at man ikke kan påstå, at en given transaktion enten ikke foregik, eller at den så anderledes ud. Det er naturligvis en svært interessant egenskab, når det har at gøre med værdier, for det er lidt noget rod hvis køber siger at transaktionen var på 50 kroner, og sælger siger, den var på 500. Det er samme mekanik, man har bygget ind i checks (som stadig bruges i vid udstrækning i verdens førende techland, USA): når man skriver en check, skriver man i tal og med ord beløbet, så modtageren ikke bare kan tilføje et par nuller, og dernæst underskriver man, så udstederen ikke senere kan komme og påstå, at det ikke var han eller hende, som udstedte den.
Delt register
I blockchain kaldes det distributed ledger teknologi. En ledger er en regnskabsbog, som man kender det fra det dobbelte bogholderi. Her er fokus dog på at regneskabsbogen er åben og delt af alle i netværket. Alle har en kopi af alle transaktioner fra starten af, og kan derfor regne balancen ud på alle konti. Det minder lidt om et kæmpe delt regneark. Løsningerne til dette er mange, google sheets gør sådan set det samme. Det gør databaser også. Alle former for fildeling opfylder samme krav som blockchains distributed ledger.
Det giver en stor grad af transparens at have en shared record. Alle kan kigge med, hvad der er foretaget af transaktioner hvornår. Det betyder, at det i princippet er meget nemt at spore pengestrømme gennnem systemet, og man kunne frygte at konfidentialiteten var lav. I praksis er alle konti dog anonyme da de blot udgøres af en tilfældig kode. Det indgår ikke hvilken person, der ligger bag denne kode. Derfor er det et transparent men samtidig konfidentielt system.
Konsensus mekanisme
Blockchain gør også brug af konsensus for at sikre, at der ikke opstår flere versioner af sandheden. Når nu alle har en kopi af det fælles transaktionsregister kunne det jo være nærliggende lige at tilføje et par ekstra transaktioner og så sende det ud ti netværket, men her gør blockchain brug af en anden type teknik. Problemet har været kendt indenfor computer videnskaben siden slutningen af 70erne og blev af Robert Shostak døbt "The Byzantine Generals Problem". Det grundlæggende problem er, hvordan en række generaler koordinerer deres angreb, når de kun kan snakke gennem sendebude, hvis der imellem generalerne finde uærlige, som forsøger at vildlede de andre. Hvordan sikrer man sig, at et distrubueret system opnår konsensus selvom enkelte noder giver fejlagtig information? Der findes algoritmer og protokoller, som kan løse dette problem, selvom det er krævende. Det bruges for eksempel i Boeings flykontrol system eller Space X's Dragon flysystem.
Dette giver blockchain mulighed for at eliminere tillid. Da det matematisk ikke er sandsynligt, at nogen kan ændre i transkationsloggen og indsætte kotrafaktuelle transaktioner, så behøver man ikke at have tillid: det er ikke muligt at gøre det. Det er derfor, man nogle gange hører blockchain omtalt som en zero trust teknologi.
Lotteri
Den sidste egenskab som blockchain gør brug af er et lotteri. Her handler det om et kompliceret matematisk problem, som skal løses. Den node på netværket. som først opdager svaret, og genererer en blok får en bitcoin. Sværheden af problemet tilpasses, hvor hurtigt svaret bliver nået. Det afhænger derfor af hvor mange, der deltager i at finde løsningen. For bitcoin er det konfigureret til at hver blok genereres cirka hver tiende minut, men det kan varierere. Det er jo smart, men ikke væsensforskellig fra et hvilket som helst andet lotteri, som f.eks. Lotto, hvor gevinsterne også tilpasses, hvor mange, der spiller og distribueres ved hver trækning.
Ved hjælp af denne mekanisme kan man motivere deltagere til at stille computer ressourcer til rådighed, da de derved kan få en token reward. Ved at drifte blockchain infrastrukturer som Bitcoin, Ether og Litecoin får man også belønninger på baggrund af specifikke handlinger. Her handler det blot om at processere transaktioner på blockchain netværket.
Blockchain er overflødigt
Som det ses, er de enkelte karakteristika ved blockchain allerede kendte i andre eksisterende løsninger i nogle tilfælde i tusindvis af år. Det originale er derfor primært kombinationen af disse specifikke karakteristika. Derfor er det også ofte muligt at opnå samme egenskaber ved at bruge andre teknologier eller løsninger end blockchain.
Hvis du bare har brug for at se, at der ikke er nogen, der har fiflet med data, så kan du bare bruge en hash algoritme, som man har gjort i årtier. Hvis du har brug en symbolsk valuta kan du jo bare bygge en baseret på en ganske almindelig relationel database. Hvis du har brug for at gemme data i et register, så kunne man jo finde en database eller et fildelingsværktøj frem.
Der er meget få områder, hvor det reelt er nødvendigt med blockchain, faktisk kan jeg ikke komme på et eneste område, hvor blockchain reelt er overlegen, men jeg mangler også fantasi. Siden folk jo har været flittige og udviklet det her, og lagt det ud som open source, så kan det da godt være en fordel, hvis man skal bruge nogle af de indbyggede karakteristika. Men det skal holdes op imod den ekstra kompleksitet, der er ved blockchain. Rent teknisk er det svært at få øje på, hvad vi egentlig skal bruge det her til. I del 2 vil jeg prøve at gå ned i nogle af de områder hvor blockchain faktisk er blevet brugt. Stay tuned.
