Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Bignose og kunsten at lære fra sig

26. januar 2009 kl. 21:053
Artiklen er ældre end 30 dage
  • Det er vigtigt, at de unge mennesker får noget ud af undervisningen. Vi driver jo ikke en spillehal her!

Året er 1995 og jeg er midt i en samtale om et studiejob som lærer i edb i en ungdomsskole nord for Århus. Jeg vrider mig noget under udmeldingen, for det er ikke første gang jeg skal undervise i det fag og kender kun alt for godt motivationen til at eleverne gider dukke op. Det er ikke længe siden jeg selv blev undervist.

Lidt halvhjertet forsøger jeg at gøre det klart for lederen af skolen hvordan det her bliver nødt til at fungere, at jeg selvfølgelig nok skal undervise, men at hvis eleverne ikke får lov at spille noget af tiden, vil der næppe være nogen at undervise på den anden side af efterårsferien. Mit argument preller helt af og jeg fortsætter ikke diskussionen, for jeg har brug for jobbet til at supplere min SU.

  • Hej Kåre. Eksisterer der stadig en kopi af dit legendariske Big Nose spil' Er det i så fald muligt at købe en kopi' Min licens er nemlig udløbet :)

Året er 2009, det er januar og en af mine tidligere elever fra dengang har sendt mig en mail. Det han efterspørger, er min løsning på problemet om ikke at måtte spille og samtidig skulle lære noget om "det der computer".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bignose.

I min fritid har jeg i sommeren '95 nørdet med min gode ven Jan Møller og sammen har vi skabt et platformspil, der konceptmæssigt er et ublu ripoff af Mario Bros, Bomb Jack eller hvem der nu kom først. Spillet er bygget op om en grøn næse med øjne og hvide tennissko, der skal hoppe sig igennem en række baner fyldt med underlige væsener. I modsætning til sine forgængere udmærker Bignose sig dog ved at være ganske åben og vi har brugt nætter på at udskille banedefinitioner, grafik, monsterdefinitioner mm. i selvstændige, let redigerbare filer.

Resultatet er et platformspil hvor man selv kan lave sine egne baner med et tegneprogram og en teksteditor. Det lærer man ganske vist ikke at programmere af, men det er en god abstraktionsøvelse at opleve hvordan en streng af ASCII tegn, "ABCBAC" i en tekstfil bliver til noget der ligner græs eller en metalbjælke og det er væsentligt at opleve hvordan man kan strukturere den slags information.

Forsøget er da også lykkedes i rimelig grad: alle har spillet (!) og de fleste rettet lidt i banerne. Nogle har fået en ahaoplevelse ud af det og er gået i gang med at lave egne monstre og grafik ganske som jeg håbede. Efter efterårsferien er der endnu elever på holdet, og jeg beholdt mit studiejob!

Med sine 14 år på bagen er Bignose nu lidt rusten, men problemstillingen om at motivere unge mennesker til at engagere sig i datalogi er aktuel som nogensinde. René Løhde havde et indspark sidste år om programmering for alle og et af Therese Hansens hjertebørn er den glimrende idé at lave en it-camp for piger.

Det er gode midler og initiativer, men næppe nok. Hvad skal der ellers til for at fange de unges interesse i dag?

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
27. januar 2009 kl. 11:54

Da jeg første gang fik programmeringsundervisning i gymnasiet var det også spilprogrammering, der stod på menuen. Og spil virkede som en ganske god gulerod for de fleste fyre på holdet - selv var jeg ligeglad. Jeg brugte ikke min computer til spil dengang.

Til it-campen har jeg oplevet at det der motiverer teenagepigerne er at de kan bruge programmet til noget - vi havde stor succes med at lade dem kryptere deres sms-beskeder med en simpel cæsar-kryptering med begrundelsen at så kunne forældre og venner ikke snage i deres telefon. Og netop begrundelsen er en vigtig del af pigernes motivation.

Mange teenagepiger har en Artoprofil, som de i stor stil tilpasser med HTML og Javascript, men det forbinder de ikke med at kode. Til at starte med hugger de scriptsne andre steder fra, men jeg har set mange eksempler på at de så begynder at rette i dem og derefter begynder at lave deres egne.

Derfor tror jeg også at it-uddannelserne vil se en fremgang efterhånden som de unge i større grad bliver udsat for påvirkninger, hvor de kan bruge den slags evner. Det er trods alt en anden verden nu end bare da jeg var teenager; vi havde jo ikke mobiltelefoner, som kunne programmeres; Webben var i sine meget unge dage og der var ikke en facebookprofil, som man selv kan lave applikationer til.

Den slags tror jeg vil motivere især pigerne men selvfølgelig også drengene til at regne it for en brugbar uddannelsesvej. Vi skal bare fortælle dem at de rent faktisk bruger det i deres hverdag.

2
27. januar 2009 kl. 21:28

Jeg tror du har ret i at vejen skal gå gennem de ydelser og enheder som unge bruger i dag dvs. sociale sites, håndholdte enheder, mm. Udfordringen bliver så - som altid - at få skabt et reelt ønske om at lukke låget op og kigge ned under hjelmen for at se hvordan tingene virker.

Uanset hvor meget lettere det er at gå til i dag kræver det stadig at nogen hanker op i de der ikke tror det interesserer dem. Når pigerne f.eks. kommer på it-camp vil flere af dem med garanti være blevet tilmeldt af deres far (eller hvad?).

3
27. januar 2009 kl. 21:34

Ja, nogen af pigerne er tilmeldt it-campen af deres far eller mor, og netop fordi vi kæmper med den ultradårlige betegnelse "it", så tror mange at it er noget med word og excel (og det gider man selvfølgelig ikke bruge sin efterårsferie på) - derfor er oplysning vejen frem.

Der mangler helt sikkert et stykke arbejde før vi får pigerne på campen - når vi først får dem på campen er de meget interesserede!