Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

BI-løsninger i skyen: Hvad kan SAP versus Amazon?

9. november 2015 kl. 08:455
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Fornyeligt annoncerede først Amazon og dagen efter, SAP at de vil opbygge et nyt forretningsområde. Amazon navngav deres projekt Needle og SAP kaldte deres ORCA. Begge projekter med fokus på cloud baseret business analytics rettet imod bl.a. big data og IoT. Hvorfor nu det? Jo, Amazon har kunder med store datamængder, som deres servere håndterer. Så hvorfor ikke stille den teknologi, som Amazon om nogen har fået introduceret via deres egen forretning - real-tids business analytics indlejret i en cloud baseret application til rådighed for andre. SAP derimod som den største BI leverandør i verden er i færd med at udvikle en komplet cloud baseret virksomhedsløsning, som primært kører på AWS.

Det vil sige, at den største cloud udbyder og den største BI leverandør nu byder ind på et marked, som primært har været domineret af Birst og Tableau. Jeg har nu haft mulig for at kigge nærmere ind i løsningen fra SAP og er overrasket over, hvor omfattende og komplet løsningen er. Det giver dog anledning til at drøfte et par interessante udfordringer:

• Vil SAP kannibalisere deres on-premise løsning og i givet fald, hvorledes vil aktionærerne tage imod en anden indtjeningsmodel?

• I og med at SAP baserer sine cloud løsninger på AWS, hvad vil der ske, når disse to store aktører tørner sammen som konkurrenter. Indtil videre har Amazon ikke ville udtale sig om det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

• Endelig kan to så solide og veletablerede virksomheder tage kampen op imod de mindre aktører?

SAP har med sine on-premise løsninger primært adresseret IT orienterede projekter, hvor IT afdelingen som regel altid har skulle været involveret. De cloud baserede løsninger er rettet imod forretningen og dermed en ny målgruppe. Det som kan blive udfordringen for SAP er, at det forventes, at de som leverandør formår at understøtte en fælles datamodel for hele virksomheden. Med Birst og Tableau er forventningen næsten den modsatte, her forventes fuld frihed til at forretningen til selv at styre datamodelen. Det er dermed både en styrke og svaghed for SAP, som vil kræve en stærk governance model. Lykkes det, vil det udvide forretningen for SAP og dermed ikke kannibalisere den eksisterende forretning.

SAP og Amazon har haft et meget tæt samarbejde om de cloud baserede forretningsapplikationer samt HANA Cloud. At SAP dagen efter, at Amazon havde annonceret projekt Needle, vælger at gå ud med en pressemeddelelse, skyldes ifølge SAP selv, at man følte sig nødsaget til at annoncere sit eget projekt tidligere, end man selv havde planlagt af hensyn til ”truslen” fra Amazon. Som kuriosum bør det også nævnes, at SAP nok burde have givet projektet et andet navn. Projekt ORCA er også navnet på Mitt Romneys system, som blev anvendt ved præsidentvalget i 2012 – et katastrofe IT system. SAP har derfor også nu markedsført det som Cloud for Analytics. Amazon markedsfører deres produkt med navnet QuickSight. Desuden stiller Amazon sin in-memory beregningsmaskine SPICE til rådighed for 3.parts leverandører og er således en konkurrent til HANA Cloud. Det bliver interessant at se, hvordan ægteskabet udvikler sig.

To nye store aktører har meldt deres ankomst på et marked, der har været præget af mindre nicheorienterede leverandører. Men vil de være lige så agile? Svaret er nok ja, idet Amazon har årevis af erfaring i anvendelse af teknologien og de allerede kører nogle af de største cloud løsninger. SAP har derimod den generelle business analytics erfaring og har over de sidste par år ekspanderet voldsomt inden for forretningsapplikationer i Cloud (SuccessFactors, Arriba, Concur m.v). Den ene hoster data og den anden kender kundernes forretnings- og datamodel. Så Amazon kan sælge deres løsning som en naturlig service i AWS, og SAP kan udvide deres on-premise kunder med løsninger i cloud. Så min forventning er klart, at SAP og Amazons indtog på Business Analytics markedet i cloud vil være en trussel imod de nuværende leverandører.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
9. november 2015 kl. 14:44

Hej Nikolaj,

jeg vil helt medgive dig at grunden til måske overraskende at SAP er størst, er at deres målgruppe er entreprise segmentet. Målt på antal installationer/brugere har jeg ingen tal desværre men jeg antager ikke SAP er størst. Top 5 er jo præget af "dyre" løsninger :)

3
9. november 2015 kl. 14:36

Tak Jens,

Interessant tabel (eller skal jeg sige statistik/BI). Specielt hvordan growth fordeler sig - MS og SAS ser ud som om de vil op og slås med i hvert fald IBM og Oracle (SPSS og Hyperion) - det bliver spændende at se 2014 tallene.

Det kunne dog være fedt at se nogle tal omkring installbase og størrelsen af installationer (datamængder), hvor Open Source produkter (som for de fleste har en 0-indkomst, og derfor ikke kan indgår i Gartners tabel) også indgår.

Der er jo indbygget sædvanlig "Gartner disclaimer":

...Much big data investment happened outside traditional BI......traditional BI tools are over-bought...

hvilket jeg af erfaring ved er sandt :-)

Men bottom line er at SAP er dem som har den største omsætning i verden på BI produkter.

Igen tak for kilden.

2
9. november 2015 kl. 14:24

Jo Nikolaj,

Betragtning er baseret på basis af hvor stor andel af den samlede licensomsætning der er på verdensplan. Gartner gør det op årligt. For 2013 kan du f.eks. finde en reference her https://www.gartner.com/newsroom/id/2723717. Tallene for 2014 fra Gartner er mig bekendt ikke offentligt tilgængelige men situationen har ikke ændret sig.

1
9. november 2015 kl. 14:00

Hej Jens,

Har du ikke en kildereference på dit udsagn:

SAP derimod som den største BI leverandør i verden

Det er interessant at se hvorledes man opgør dette.