Atomkraft og IT
Da jeg voksede op på det Sydvestsjællandske Bondeplateau, var der planer om at bygge atomkraftværker i Danmark og præcis som Niels Hausgaard sang skulle de ligge i "den anden ende", hvilket vil sige der en overgang var udsigt til ikke mindre end tre atomkraftværker i vores nabolag: Stigsnæs, Karrebæksminde og Mullerup.
Det syntes jeg lød helt fint, så kunne man jo få et job med en masse elektronik og måleinstrumenter dér når man blev voksen, men det løb lidt ud i sandet.
Den primære grund til at vi ikke har Atomkraft i Danmark er faktisk ikke folket protesterede, men at økonomien ikke hang sammen.
Der var en kort årrække i starten af tresserne hvor regnestykket gav mening, dengang var atomreaktorer på ca. 400 megawatt, hvilket var lidt stort for datidens nutid, men perfekt til prognoserne om datidens fremtid. Men så begyndte atomreaktorer at vokse og på det tidspunkt hvor Danmark endelig begyndte at kigge seriøst på det var både prisen og reaktorenes størrelse blevet langt mindre attraktive og da OPEC og oliekrisen i starten af halvfjerdserne satte sagen på dagsordene, var teknologien ikke længere økonomisk konkurrencedygtig. De store protester og Folketingets vedtagelse i 1980'er var objektivt set inderligt ligegyldige.
Idag er atomreaktorer vokset til flere GigaWatt, hvilket nærmest gør det umuligt at placere en atomreaktor i det danske El-net, for hvor skal vi finde standbyproduktion der står klar med minutters varsel, når reaktoren kobles ud ?
Det naturlige svar er selvfølgelig en atomreaktor mere, men den må i så fald slet ikke have kritiske komponenter til fælles med den første, for ellers står vi helt uden strøm hvis en obskur fransk fabrik har fusket med ISO9000.
Faktisk skal vi helt op på tre atomreaktorer hvis reglerne skal overholdes, f.eks en Fransk, en Russisk og en Kinesisk og så kan vi glemme alt om billig strøm.
Dengang hvor Danmark faktisk havde brug for at forsvare sit luftrum med jagerfly, havde vi vist nok op til fire helt forskellige jagerfly igang på samme tid, fordi det ville være helt uacceptabelt hvis en typefejl jordede hele det danske luftværn.
DSB holdt i samme periode fast i damplokomotiver langt ind i den diesel-elektriske alder, for det tilfældes skyld at de udenlandske olieleverancer skulle ophøre.
Selv Postvæsnet gjorde sig umage for at have køretøjer af flere forskellige fabrikater, fordi en typefejl på en Renault fabrik ikke skulle kunne forsinke posten over hele landet.
Idag har vi ét NemID system.
Inden længe har vi kun én type jagerfly.
Hvis det havde stået til klaphattene i DSB, havde vi kun haft IC4 tog.
Vi har også, stort set, kun en slags mail-servere.
Til absolut ingens overraskelse, er de hullede som en si.
Men i det mindste var det ikke atomkraftværker.
phk
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
I Finland,
Finland har en masse papirindustri som i bund og grund bare er store elektriske gryder efterfulgt af store elektriske vridemaskiner, vi har ikke ret meget af den slags belastning her i landet.
De har også dybe skærgårde hvor vi har flade sandstrande, det gør det lidt nemmere med kølevand.
Sidst men ikke mindst, har de ikke så forbandet mange andre muligheder, hverken sol eller vind er tilnærmelsesvist så godt deroppe som hernede.
Men frem for alt var de smarte nok til at købe på en fastpriskontrakt :-)
- more_vert
- insert_linkKopier link
I Finland, der i forhold til befolkningstal ligner Danmark, er der 4 reaktorer i drift og yderligere to under opførelse, som skal erstatte de to ældste og udvide den samlede kapacitet. Så det kan lade sig gøre, også i et lille land. Hvor rentabelt det er, kan jeg ikke udtale mig om, og Olkiluoto III byggeriet er da også stærkt forsinket. Man har vurderet i Finland, at det er umuligt at nå mål for CO2 reduktion og forsyningssikkerhed uden atomkraft. Se https://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_in_Finland og https://www.tvo.fi/en/index.html
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det er fantastisk at se, at der nu er nogle, der begynder at tænke i redundans her i Corona dønningerne.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Regnestykket er en god del mere kompliceret end som så, men vi er kommet temmelig langt fra det oprindelige emne, så jeg synes vi skal stoppe her.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Den mest fornuftige dimensionering af mine egne solceller var så de flat-liner midt på dagen meget af året, fordi solcellerne overstiger inverterens kapacitet, men det giver en klart bedre økonomi på årsbasis.
Prisforskellen på en 6kW inverter eller en 11kW (16A 3 faser) er forsvindende.
Så har du valgt en 6kW begræsning af inverteren er din begræsning mest en afgifts optimering efter den politiske dagsorden end styret af muligheden for at afsætte overskuddet.
Spot prisen skulle gerne regulere udbydet. Er prisen negativ hos din produktionselleverandør så har du ret i at det er billigere at slukke (eller flatline til en maks effekt der må afsættes ) - eller overveje om overskuddet kan bruges til noget fornuftigt lokalt.
Er der ofte meget lave eller negative priser kan man jo overveje om man kan få positiv case ud at anvende den til noget lokalt.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Da Airbus lavede Airbus 300 indførte man "fly by wire". Her var der mange steder med redundante enheder. Her var der et krav om at de forskellige udgaver af den samme enhed skulle være med forskellige HW arkitektur og programmeret i forskellige programmeringssprog. Jeg ved ikke hvor mange af disse krav der stadigvæk gælder.kritiske servere på forskellige platforme.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Oversvømmelsen på Blayais var kun en INES 2 og sikkerhedsforanstaltningerne virkede. I Saint-Laurent var det forældede gaskølede grafitmodererede reaktorer der blev ramt, begge INES 4, men ingen konsekvenser udenfor værket.... men dog en håndfuld "begivenheder", hvoraf flere var ganske ubehagelige - som den Fukushima-lignende oversvømmelse af Blayais-værket i 1999 og de to mindre nedsmeltninger i hhv 1969 og 1980 på Saint-Laurent.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Med hensyn til IT, så burde man også basere samme kritiske servere på forskellige platforme.
- more_vert
- insert_linkKopier link
... men dog en håndfuld "begivenheder", hvoraf flere var ganske ubehagelige - som den Fukushima-lignende oversvømmelse af Blayais-værket i 1999 og de to mindre nedsmeltninger i hhv 1969 og 1980 på Saint-Laurent.ikke set nogen katastrofer på fransk jord
- more_vert
- insert_linkKopier link
Men selve den tanke at vi faktisk har produceret noget energi og så bare "spilder den" gør så ondt at vi slet ikke kan tænke klart om det.
Læg dertil at energisystemet er sovset til i afgifter. Afgift indtægterne kan ikke undværes af staten, så hvordan løser man den gordiske knude ?
Det giver jo ikke mening at man skal spare på strømmen en vindblæst dag, hvor 95% af produktionen af strøm er fra vindmøller, som vi så iøvrigt forærer væk til udlandet. Sådan en dag er prisen på el stadig høj pga. afgifter.
Når politikerne begynder at fjerne afgifter på strøm, så skal I bare se løjer, hvor meget der pludseligt bliver elektrisk og hvor meget danskerne så pludseligt kan leve med at rækkevidden på elbilen ikke er så høj, bare det er billigt.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Der er mange der har talt om redundans, og (tilsyneladende)stillet krav til det. I "mine unge dage" var jeg komponentsælger. Her var der ofte et krav om at der var en "second source" for at man ville bruge en komponent. Det kom der så. Men ofte var det tilfældet at "the second source" fik produceret sine chips på de samme "fabs" som orginalleverandøren. Hvor mange leverandører har idag en reel second source? Hvad hvis "Fastlandskina" overtager Taiwan og TSMC?men den må i så fald slet ikke have kritiske komponenter til fælles med den første,
- more_vert
- insert_linkKopier link
Sverige havde i 1960'er allerede udviklet flyet til at bære bomberne, A32 Lansen. Men den rolle talte man ikke om den gang.og jægerfly samtidigt
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis man har en lille smule indsigt i den svenske infrastruktur kan man se at der er et problem i dette. Den svenske "grønne energi" produceres i hovedsag ca. 2000 km fra Danmark. Det er også i disse områder Sverige udbygger sin vindkraft. Ud fra det sysnspunkt kunne vi lige så godt få strømmen fra Sydtyskland, eller endnu længere væk fra. Sverige forsøgte at kompensere for denne skæve produktion ved at bygge en række atomkraftværker i det sydlige Sverige. Dem er man så nu ved at lukke ned. Det gør at man så er begyndt at få store problemer med at få strøm nok ned til Stockholm, og syd derfor. Et af de seneste forslag fra Svenska Kraftnät (svarer til Energinet her hjemme) til udbygning syd for Stockholm er blevet afslået. Sverige synes ikke at de har brug for mere flukturerende energiproduktion og hvorfor bygge nye atomkraftværker når man i stedet for kunne levetidsforlænge Oskarshamn og Ringhals.Man kunne også gå sammen med Svenskerne og se dansk og svensk elproduktion som en enhed. På den måde ville det samlede forbrug fint kunne nå en størrelse der tillod et par backup reaktorer i GW størrelsen. Svensken ville også have en interesse dette.
- more_vert
- insert_linkKopier link
VAr det ikke sådan at F16 mere eller mindre blev "standardflyet"?hvor forskellige lande har forskelligt materiel
- more_vert
- insert_linkKopier link
Alle atomkraftdrevne fartøjer (og køretøjer!) har brugt reaktorer med højt beriget uran. Det er på mange måder meget bedre rent teknologisk, men noget skidt i forhold til "ikkespredning" og produktion af atombomber.
Vrøvl! Russiske atomisbrydere bruger HALEU (high-assay low-enriched uranium), dvs. 5-20% berigning.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg er A-kraft tilhænger, primært af miljøhensyn, men jeg troede at det var Tjernobyl og de deraf følgende gule klistermærker på 2CV'er der gjorde at vi lod muligheden gå fra os dengang.
Det er svært at sætte fingeren på en dato for noget der ikke skete, men jeg har brugt rigtig meget tid på netop denne detalje, så jeg vil gøre forsøget:
Mit bedste bud er at muligheden for atomkraftværker i Danmark i praksis forsvandt med Niels Bohr i 1962.
Uden ham til at "sælge" det til befolkningen, ville det være rigtig meget op ad bakke og som nævnt blev økonomien kun ringere og problemerne jævnt større hen igennem tresserne.
Jokeren var Grønland.
Hvis der var lødige uran forekomster på Grønland, ville det ændre ret meget på den samlede kalkule, for så ville der være basis for en dansk produktion reaktorbrændsel (Google: EuroChemic!) og det koster rigtig meget energi, der helt indlysende skulle komme fra en atomreaktor lige ved siden af.
Risøs undersøgelser viste dog ret hurtigt at det kunne man glemme næsten alt om.
Da energikrisen ramte i 1973 var løbet forlængst kørt, man havde brug for energi her&nu og atomkraft ville komme mindst 10 år for sent og blive mange gange dyrere end den kulkraft man i stedet kastede sig over.
Stort set den eneste "brancheperson" der (stadig) talte om atomkraft på dette tidspunkt var ELSAM's direktør, der var meget gung-ho på atomkraft og indhentede det ene overslag og projektudkast efter det andet i udlandet, i et sådant omfang at folk derude efterhånden blev lidt træt af ham og hans tidsspilde.
Resten af ELSAMs bestyrelse var slet ikke nær så varme på ideen - formodentlig fordi det var dem der skulle "hjem" og finde pladserne. Man valgte dog at "holde muligheden åben", men muligvis mest for ikke at komme op og slås med den "uundværlige" direktør.
Klistermærkerne og påskemarchen havde derfor kun meget begrænset, eller i praksis slet ingen, indflydelse på om danmark fik atomkraftværker eller ej.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Min mistanke omkring atomdrevne skibe er at man af pladsmangel nøjes med mindre reaktorer
Alle atomkraftdrevne fartøjer (og køretøjer!) har brugt reaktorer med højt beriget uran. Det er på mange måder meget bedre rent teknologisk, men noget skidt i forhold til "ikkespredning" og produktion af atombomber.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Ja, klistermærkerne kom såmænd over ti år før værket i Pripjat røg i luften. I 1975.De kom skam meget tidligere end Tjernobyl som skete 26 april 1986.
- more_vert
- insert_linkKopier link
De kom skam meget tidligere end Tjernobyl som skete 26 april 1986.Jeg er A-kraft tilhænger, primært af miljøhensyn, men jeg troede at det var Tjernobyl og de deraf følgende gule klistermærker på 2CV'er der gjorde at vi lod muligheden gå fra os dengang.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Min mistanke omkring atomdrevne skibe er at man af pladsmangel nøjes med mindre reaktorer selv om det bliver dyrere.
Det hjælper en hel del at en atomreaktor er relativt harmløs hvis den ender havbunden på 1000m vand. Hvorimod en reaktor på land kræver ganske meget arbejde ifbm. ulykker hvis den ikke er pakket ordentligt ind.
- more_vert
- insert_linkKopier link
</p>
<p>Præmissen for dit argument, PHK, er at nu er kraftværkerne for store til at være praktiske og økonomiske. Men er det virkelig så meget en hyldevare at man ikke kan sætte krav til udstyret?</p>
<p>Der findes jo reaktorer der er små nok til at drive ubåde og skibe, så hvorfor ikke "bare" købe en bunke af dem og sprede dem ud over landet?
Så vidt jeg har forstået er det ikke selve teknologien, der tvinger et atomkraftværk større, men hele circusset omkring i form af drift, overvågning, organisation, terrorsikring mm. Al sammen dyre ting, der fremmer stor skala.
Min mistanke omkring atomdrevne skibe er at man af pladsmangel nøjes med mindre reaktorer selv om det bliver dyrere. Det er nok også derfor det udover på testbasis kun findes på militære skibe hvor behovet kan opveje prisen eller isbrydere, der kan have svært ved at få olie leveret.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Med til diskussionen hører, at de nuværende fossile kilder, i årtider har medført ufattelig mange alt for tidlige dødsfald.
https://www.statista.com/statistics/494425/death-rate-worldwide-by-energy-source/
Så oven i at vi kræver forsyningssikkerhed og resilliens, skal de menneskelige og klimarelaterede omkostninger regnes med.
Corona har presset politikere til at offentligt at forholde sig mere til mortalitetsrater og QALY, selvom det er ubekvemt og et let mål for oppositionsangreb.
Forhåbentlig øges presset for en mere rationel tilgang til energikilder, så vi f.eks. ikke fravælger atomkraft "fordi det føles farligt".
Vores mavefornemmelse blive ikke mere rationel af at Danmarks Radio og kontekstløs jounalistik, f.eks. beskriver Fukushima, uden at nævne, at der uanset katastrofens alvor og tragedie, faktisk ikke er et eneste dokumenteret strålingsrelateret dødsfald og at WHO ikke kan påvise en stigning i cancer.
Det er den slags journalistik, som ødelægger en rationel debat.
Selvfølgelig ville det være det smukkeste, om vi kunne dække et globalt ustækket energiforbrug alene ved den grønneste hydropower. Men da hydro, vind og sol ikke leverer forsyningssikkerhed, kan man argumentere for, at eneste reelle miljørigtige alternativ er atomkraft.
Forhåbentlig vil nyere generationer og måske MSR reaktorer i mindre skala være vejen frem.
Bare debatten ikke tager udgangspunkt i at atomkraft skal undgåes, fordi det er farligt. For kul og gas tager livet af ægte mennesker hver dag i en helt anden skala.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Og Caldor Hall fremstillede også plutonium til a-våben, den var, som de øvrige britiske magnoxer aldeles uøkonomisk som kraftværk og til og med meget dyre at dekommissionere.
Det handlede også ene og alene om at fremstille de nødvendige materialer til briternes desperate atomprogram, efter de var blevet sendt ud i kulden af amerikanerne efter krigens afslutning. Man skulle for alt i verden bevise overfor amerikanerne, at man var en stormagt og berettiget til fortsat at sidde med ved bordet. ;-)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Vi holdt dog Risø kørende i over 50 år til ca 400 mio kr. årligt, ja det er småpenge for det Kongelige Teater får 25% mere. Men dog alligevel.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Og Caldor Hall fremstillede også plutonium til a-våben, den var, som de øvrige britiske magnoxer aldeles uøkonomisk som kraftværk og til og med meget dyre at dekommissionere.Windscale producerede ikke andet end en hulens masse varm (radioaktiv) luft og en beskeden mængde plutonium.</p>
<p>Elektriciteten kom først ind i billedet med Calder Hall nogle år senere.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Windscale producerede ikke andet end en hulens masse varm (radioaktiv) luft og en beskeden mængde plutonium.
Elektriciteten kom først ind i billedet med Calder Hall nogle år senere.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det naturlige svar er selvfølgelig en atomreaktor mere, men den må i så fald slet ikke have kritiske komponenter til fælles med den første, for ellers står vi helt uden strøm hvis en obskur fransk fabrik har fusket med ISO9000.</p>
<p>Faktisk skal vi helt op på tre atomreaktorer hvis reglerne skal overholdes, f.eks en Fransk, en Russisk og en Kinesisk og så kan vi glemme alt om billig strøm.
Frankrig valgte, da de udrullede kernekraften, at satse på én reaktortype. Det havde flere meget store fordele for franskmændene:
- Ved at seriebygge, blev det langt billigere.
- Kvaliteten blev høj, fordi dem der byggede var trænet til at bygge den reaktor.
- Certificering og vedligholdelse blev uligt nemmere.
Og vi har ikke set nogen katastrofer på fransk jord, hverken af drift- eller sikkerhedsmæssig art. Til gengæld har franskmændene fået en masse billig, grøn energi, så de braunkohlfyrende tyskere må blive grønne af misundelse. Mindre CO₂-udledning, større forsyningssikkerhed og lavere elpriser.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Tak til PHK for endnu engang at komme med en ny vinkel til et vigtigt emne.
Jeg er A-kraft tilhænger, primært af miljøhensyn, men jeg troede at det var Tjernobyl og de deraf følgende gule klistermærker på 2CV'er der gjorde at vi lod muligheden gå fra os dengang.
Præmissen for dit argument, PHK, er at nu er kraftværkerne for store til at være praktiske og økonomiske. Men er det virkelig så meget en hyldevare at man ikke kan sætte krav til udstyret?
Der findes jo reaktorer der er små nok til at drive ubåde og skibe, så hvorfor ikke "bare" købe en bunke af dem og sprede dem ud over landet?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Vi er vant til at tænke på energi som noget dyrebart, at spilde energi har været den 8 dødssynd siden 1973.
Det er helt rigtigt. Vi er nogle energipuritanske fjolser. I stedet for at lede efter gode energikilder er vi endt i en blindgyde hvor folk overgår hinanden i aktivitetsbegrænsende handlinger. Man skal selvfølgeligt ikke spilde energi (eller olie og gas) men øget tilgængelighed af billig energi har været en af grundpillerne i den menneskelige civilisations udvikling.
Man må forvente at hvis vi kunne udbygge kapaciteten med atomkraft og prisen blev fornuftig, så ville en omlægning af landtransport og opvarmning til el kunne konsumere outputtet fra adskillige reaktorer. Norge har et strømforbrug der er 4 gange højere end Danmarks per capita.
Man kunne også gå sammen med Svenskerne og se dansk og svensk elproduktion som en enhed. På den måde ville det samlede forbrug fint kunne nå en størrelse der tillod et par backup reaktorer i GW størrelsen. Svensken ville også have en interesse dette.
Dengang hvor Danmark faktisk havde brug for at forsvare sit luftrum med jagerfly, havde vi vist nok op til fire helt forskellige jagerfly igang på samme tid, fordi det ville være helt uacceptabelt hvis en typefejl jordede hele det danske luftværn.
Danmark har naturligvis stadigvæk brug for at forsvare luftrummet og gør det ganske ofte. Vi jagede også russerne væk fra Svensk luftrum for år tilbage hvor russerne simulerede angreb på Stockholm og svenskerne var på weekend. Hvilket meget godt viser hvorfor Danmark fint kan have kun et kampfly: fordi vi er medlem af en alliance hvor vi hjælper hinanden og hvor forskellige lande har forskelligt materiel. Det samme kunne vi gøre på energiområdet.
Det naturlige svar er selvfølgelig en atomreaktor mere, men den må i så fald slet ikke have kritiske komponenter til fælles med den første, for ellers står vi helt uden strøm hvis en obskur fransk fabrik har fusket med ISO9000.
Problemet med monokultur i teknikken rammer bredt og jeg tror ikke atomkraft er det vigtigste område. Eksempel: Hvad hvis nogen lavede en malware der overskrev microcoden i Intel CPU'er så mange gange at flashrammen døde: resultatet ville være rigtigt mange døde computere som ikke kunne vækkes til live uden nyt motherboard. Hvor lang tid ville det tage at producere disse? Hvad hvis det skete ifbm. en defacto krigshandling hvor kineserne havde skabt og spredt denne malware og valgte ikke at deltage i produktionen af nye motherboards (dette er naturligvis blot et tænkt eksempel)?
Vi er meget sårbare. Nogen bør gøre noget. :-)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Nordkorea indgik forresten en aftale med præsident Clinton. Til gengæld for olie, skulle landet stoppe sit atomprogram. Satellitovervågning viste, at de sprængte køletårnet ved deres eneste reaktor, og dermed faktisk standsede hele møget. Kongressen blokerede aftalen, så efter nogen tid genopbyggede Nordkorea køletårnet og satte fuld gang i atomprogrammet.Fordelen ved at være enevældig diktator er at du kan gøre hvad du vil og bruge et lands ressourcer som det passer dig, jvf. Nord Korea
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det er de - primært til overvågning af møllens tilstand men også for at kunne lukke møllen ned ved overproduktion og starte den igen.uden at vide noget om emnet... er de her overdimensionerede ventilatorer forbundet til netværk...
Hvorvidt det er en hel normal opkobling eller noget helt specielt ved jeg ikke noget om.
- more_vert
- insert_linkKopier link
uden at vide noget om emnet... er de her overdimensionerede ventilatorer forbundet til netværk... og hvis ja giver det så ikke en beregnet risiko a la dem vi har oplevet fornylig fra diverse dominerende software leverandører? med mindre slf de har præsteret at sikre det som ingen anden før dem.
resultatet er vel igen en form for single point of failure... bare med en der kan udløse den ved behov.
tanken er sgu lidt skræmmende
- more_vert
- insert_linkKopier link
Men der er flere lande, der har udviklet a-våben uden at have et civilt kernekraftprogram: Sydafrika, Israel, Nordkora og Indien. Gad vide hvad de brugte til at skjule eller betale for deres a-våbenprogram?
- Indien har 22 kørende reaktorer fordelt på 7 værker.
- Sydafrika har Afrikas eneste kørende atomkraftværk.
- Israel fik efter sigende hjælp af Frankrig.
- Fordelen ved at være enevældig diktator er at du kan gøre hvad du vil og bruge et lands ressourcer som det passer dig, jvf. Nord Korea
- more_vert
- insert_linkKopier link
Præcis hvad jeg mente. Sorry, sarkasmen blev tabt. Windscale blev solgt på elektricitet. Den store grafitreaktor producerede vist ikke nogen el.Nej, Windscale blev bygget for at skaffe plutonium til det britiske kernevåbenprogram. Elproduktionen var her kun et rent biprodukt.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis hele danmark skal transporteres på el, kan det muligvis godt være at et par gigawatt er i underkanten.
Ja, der skal naturligvis bruges flere elektroner hvis de skal overtage arbejdet fra kulbrinterne, omvendt får vi en nærmest uendelig mængde batterier der kan bruges til at tilpasse produktion og forbrug.
Det største problem er imidlertid ikke teknologisk, men mentalt:
Vi er vant til at tænke på energi som noget dyrebart, at spilde energi har været den 8 dødssynd siden 1973.
Når energien kommer fra kul eller olie er det den rigtige måde at tænke på den, men hvis den f.eks kommer fra solceller er det totalt forkert.
Fornuftig dimensionering af solceller kan sagens vise sig at være dobbelt så mange solceller som vi har brug for når produktionen er størst, fordi det er et andet tidspunkt vi skal dimensionere efter.
Men her slår d. 8. dødssynd os af sporet: Hvad skal vi så gøre ved overproduktionen ? Vi må have nogle batterier, vi skal lave "power2x".
I praksis er der ingen omkostninger ved at lade være med at hive elektronerne ud af solcellerne, der er ingen lejer der skal smøres eller bliver slidt, der intet tomgangsforbrug, der er ingen der skal stå klar hvis der springer et rør eller en pakning, vi kan bare skrue ned eller slukke.
Men selve den tanke at vi faktisk har produceret noget energi og så bare "spilder den" gør så ondt at vi slet ikke kan tænke klart om det.
Den mest fornuftige dimensionering af mine egne solceller var så de flat-liner midt på dagen meget af året, fordi solcellerne overstiger inverterens kapacitet, men det giver en klart bedre økonomi på årsbasis.
Det er der stadig folk der nægter at tro på overhovedet kan lade sig gøre, enkelte mener ligefrem at jeg skal trække de kWh der ikke bliver brugt fra i regnskabet(!)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det vidste beredskabsstyrelsen... allerede da det blev sparet væk, hvorfra tror du "Robust Borger" konceptet/programmet kom af?Der var jo tydeligvis intet beredskab over for en pandemi, dengang i februar. Det havde man sparet væk.
Det er en "forventning" at en husstand skal kunne klare sig i 72 timer off-grid (uden strøm/vand/varme og andre forsyninger) og uden hjælp udefra.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Forskellen var også at Sverige havde et atomvåben program. Hvis du har et atomvåben program kørende i forvejen får du en væsentlig del af infrastrukturen, forskningen og den nødvendige organisation foræret og så er prisen en helt anden. <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Swedish_nuclear_weapons_program">https://…;
Det var ikke noget de havde i forvejen, i det de to blev udviklet parallelt. I sidste ende var det det stærke svenske socialdemokrati der lagde atomvåbenprogrammet ned, bl.a. pga. intern uro om det i partiet og fordi der ikke var råd til både at udvikle atomvåben og jægerfly samtidigt.
- more_vert
- insert_linkKopier link
.Jeg tror den mere korrekte udlægning er at "Hvis du har et civilt atomenergiprogram kan det dække over og betale for meget af dit hemmelige atomvåbenprogram."</p>
<p>Hvis vi ser bort fra Vesttyskland og Japan, der begge var begge startede deres atomenergiprogrammer som en slags krigserstatnings-statsstøtte til USAs atomkraftbranche, var "dual-use" overvejelser kraftigt med i billedet i stort set alle lande der har, eller har haft atomkraft
Men der er flere lande, der har udviklet a-våben uden at have et civilt kernekraftprogram: Sydafrika, Israel, Nordkora og Indien. Gad vide hvad de brugte til at skjule eller betale for deres a-våbenprogram?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Nej, Windscale blev bygget for at skaffe plutonium til det britiske kernevåbenprogram. Elproduktionen var her kun et rent biprodukt."Electricity too cheap to meter!" Og så byggede man Windscale (bl.a.).
- more_vert
- insert_linkKopier link
Min tilgang var lidt mere i forbindelse med den sidst i bloggen nævnte mailserver, altså designfejl, softwarebug mv. Rammer det en mølle så rammer det nok også de resterende og i værste fald samtidigt.Nej, sådan virker risikoberegninger ikke.
Konsekvenserne er naturligvis langt større ved en atomreaktor.
- more_vert
- insert_linkKopier link
"Electricity too cheap to meter!" Og så byggede man Windscale (bl.a.).Jeg tror den mere korrekte udlægning er at "Hvis du har et civilt atomenergiprogram kan det dække over og betale for meget af dit hemmelige atomvåbenprogram."
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis hele danmark skal transporteres på el, kan det muligvis godt være at et par gigawatt er i underkanten.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det er F35 så ikke. Men altså foreløbig gælder det, at atomkrigen ikke kom. Det var så nok ikke F16 og andre jagerfly, der havde betydet noget. Knapt nok Civilforsvaret.Så vidt jeg ved er der stadig driftklare F16 fly.
Hvad jeg godt kunne lide at vide er, hvad der er af beredskab over for længerevarende strømafbrydelser. Vi håber, at der ikke kommer en solstorm i denne valgperiode, og vi håber, at der ikke er en eller anden hackergruppe der lægger hele el-nettet ned. Eller en masse andre "usandsynlige" ulykker. Der var jo tydeligvis intet beredskab over for en pandemi, dengang i februar. Det havde man sparet væk.
Pessimister er konstruktive. Jeg ville sige noget ondt om økonomer, men jeg ved, at det ikke passer hele vejen, de kan også være konstruktive. Vi skal bare holde op med at regne med at en besparelse er sikker, en katastrofe er umulig. Usandsynligheden skal ganges med hvert år, og man skal bekymre sig over (prisen for) konsekvenserne, hvis katastrofen indtræffer.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis du har et atomvåben program kørende i forvejen [...]
Jeg tror den mere korrekte udlægning er at "Hvis du har et civilt atomenergiprogram kan det dække over og betale for meget af dit hemmelige atomvåbenprogram."
Hvis vi ser bort fra Vesttyskland og Japan, der begge var begge startede deres atomenergiprogrammer som en slags krigserstatnings-statsstøtte til USAs atomkraftbranche, var "dual-use" overvejelser kraftigt med i billedet i stort set alle lande der har, eller har haft atomkraft.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis dine 1000-vis af møller er ens så er du lige vidt.
Nej, sådan virker risikoberegninger ikke.
Risiko = sandsynlighed × konsekvens.
Stort set det værste der kan ske med en vindmølle er at den bryder i brand og vælter.
Det er et problem der er helt og aldeles indenfor hvad det lokale brandvæsen kan håndtere.
Derfor kan man for vindmøller acceptere en meget større sandsynlighed for havari end man kan for atomkraft.
Konsekvenserne er også mindre, fordi stort set alle "randomiserede" årsager (materielfejl, sensorfejl, cosmic-ray upset af computer osv.) kun rammer en, eller det fåtal af vindmøller der deles om f.eks transformator og højspændingskabel.
Endelig vil 1000 vindmøller være spredt over et stort areal, hvilket nedskalerer risikovirkninge fra alle udefrakommende punktbegivenheder (meteornedslag, flystyrt, biler der kører ind i ting, kraner der vælter osv.) fordi kun en lille brøkdel af de 1000 vindmøller bliver ramt.
Af samme årsager ville tusinde 1MW atomreaktorer, selv hvis de var 100% ens, stadig havde en meget bedre risikoprofil en enkelt 1GW atomreaktor.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvor mange typer har vi da nu?
Så vidt jeg ved er der stadig driftklare F16 fly.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Den manglende må være den renoverede Tvindmølle. ;-)Du skal have 333 Vestas møller, 333 Siemens møller og 333 GE møller
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det er hullet som en si, og Murphy vil nok mene at det kan bringes i knæ. Der er i hvertfaldt mange aktører der arbejder ihærdigt på det.
Eller tør man ikke snakke højt om det fordi konsekvenserne ville være langt mere dramatiske end for Corona.
Har vi seriøse beredskabsplaner her?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Inden længe har vi kun én type jagerfly.
Hvor mange typer har vi da nu?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Måske er 1000 vindmøller lige så sårbare, men af en grund jeg ikke kender?
Forestil dig en længere periode med vindstille . . . .
- more_vert
- insert_linkKopier link
Idag er atomreaktorer vokset til flere GigaWatt, hvilket nærmest gør det umuligt at placere en atomreaktor i det danske El-net, for hvor skal vi finde standbyproduktion der står klar med minutters varsel, når reaktoren kobles ud ?
Vores egne SeaBorg er i gang med (eller drømmer i hvert fald om) at lave 100 MegaWatt reaktorer i en størrelse der kan være på en lastbil eller pram de kan sejles direkte til storbyer. Her snakker vi så godt nok ikke i DK men Asien hvor der mange steder ikke er så god infrastruktur med plads til vindmøller.https://www.nextbigfuture.com/2018/08/seaborg-100-mwe-molten-salt-reactor-would-fit-on-a-regular-truck-and-burn-nuclear-waste.html
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det der lyder bekendt på en eller anden måde...To lodrette jorskævl med lille forskydning i afstand og to tsunamier som forenes til én, sker jo aldrig...
- more_vert
- insert_linkKopier link
To lodrette jorskævl med lille forskydning i afstand og to tsunamier som forenes til én, sker jo aldrig...
- more_vert
- insert_linkKopier link
Nej, men hvis du f.eks. prøver at overbevise nogen at der kan ske en oversvømmelse lige når der er strømafbrydelse så får du "...men det sker jo aldrig.".Og lige netop derfor er der ingen som har en forsikring. Det er jo spild af penge at betale til sådan en ordning.
Sjovt nok hvis du vender rækkefølgen er det lige pludseligt en helt reel risiko.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg ved ikke om du er bekendt med vendingen "...men det sker jo aldrig" ?
Og lige netop derfor er der ingen som har en forsikring. Det er jo spild af penge at betale til sådan en ordning.
/Henning
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg ved ikke om du er bekendt med vendingen "...men det sker jo aldrig" ?er en procedure-mæssig mentalitet. En hurtig risikoanalyse af vitale infrastruktur-dele (digitale som fysiske), til et helt samfund med flere mio. indbyggere, vil give en meget klar konklusion på at adskillige fail-safes er absolut nødvendige for at sikre samfundets fortsatte drift under uforudsete vilkår.
- more_vert
- insert_linkKopier link
er en procedure-mæssig mentalitet. En hurtig risikoanalyse af vitale infrastruktur-dele (digitale som fysiske), til et helt samfund med flere mio. indbyggere, vil give en meget klar konklusion på at adskillige fail-safes er absolut nødvendige for at sikre samfundets fortsatte drift under uforudsete vilkår.
Det gode spørgsmål er om:
- Politikerne ser/tror de uforudsete vilkår som så usandsynlige at enhver inverstering i fail-safes er ulødig eller
- Politikerne er ligeglade uanset hvor usandsynlige de er eller
- Politikerne ikke aner hvad det handler om
BETS ARE OPEN!
- more_vert
- insert_linkKopier link
Møllerne skal heller ikke stå det samme sted, for så er man mere sårbar over for vindstille.
Det er nok også fornuftigt, at møllerne ikke stilles op på samme tid, da det vil får slidskader til optræde nogenlunde samtidigt. Især hvis møllerne står samme sted, så de har arbejdet lige meget.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis dine 1000-vis af møller er ens så er du lige vidt.Jeg har ofte tænkt, men sjældent set det nævnt i diverse diskussioner, om ikke det er alt for sårbart med ét kæmpe værk frem for 1000-vis af eksempelvis vindmøller.
Problemet handler om at hvis du har alt af samme eller lignende type så er du lige så udsat for en designfejl som hvis du havde kun en.
Du skal have 333 Vestas møller, 333 Siemens møller og 333 GE møller for at være sikker på at have forsyningssikkerhed - forudsat at de 333 er nok til at dække størstedelen af dit behov.
Hvilket bringer os til at det slet ikke skulle være muligt for en producent at levere alt.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg har ofte tænkt, men sjældent set det nævnt i diverse diskussioner, om ikke det er alt for sårbart med ét kæmpe værk frem for 1000-vis af eksempelvis vindmøller.
Jeg har ikke taget del i debatten fordi jeg ærligt talt ved for lidt om emnet. Måske er 1000 vindmøller lige så sårbare, men af en grund jeg ikke kender?
Er der nogen her på siden der ved så meget om sagen at de kan oplyse os andre?
- more_vert
- insert_linkKopier link
I Sverige var det anderledes, her gik det stærke socialdemokrati ind for kernekraft og sikrede, at svenskerne fik det.
Forskellen var også at Sverige havde et atomvåben program. Hvis du har et atomvåben program kørende i forvejen får du en væsentlig del af infrastrukturen, forskningen og den nødvendige organisation foræret og så er prisen en helt anden.https://en.wikipedia.org/wiki/Swedish_nuclear_weapons_program
- more_vert
- insert_linkKopier link
Når Danmark ikke fik kernekraft skyldes det 1 ting: Socialdemokratiet. De var oprindeligt tilhængere, men vendte så på en tallerken. Det var på de tidpunkt, at der var stærk venstreorientede strømninger i Partiet, som affødte idéer om Norden som atomvåbenfri zone, defensivt forsvar, ØD med central fond, nej til NATOs dobbeltbeslutning og efterløn. I Sverige var det anderledes, her gik det stærke socialdemokrati ind for kernekraft og sikrede, at svenskerne fik det.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Og hvad ville der mon ske, hvis den udenlandsk ejede gatekeeper's åh-så-sikre HSM moduler befandt sig inde i denne smelteovn:Idag har vi ét NemID system.
https://www.reuters.com/article/us-france-ovh-fire-idUSKBN2B20NU
Men den slags vil man overhovedet ikke tænke på, for sådan noget kan jo ikke ske for os - og bare det er noget med "nem", så er det jo godt.
Hvor man ovenikøbet lader foretagender som Gørgle og MS svinge taktstokken.Vi har også, stort set, kun en slags mail-servere.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Pessimister er særdeles konstruktive mennesker.
- more_vert
- insert_linkKopier link