ARM mikroprocessoren er en af de mest udbredte processorer i verden. Der er stort set ingen mobiltelefoner, der bruger andet end ARM, og ARM findes også som indlejret processor i biler, TV-apparater, disk-controllers, og meget mere.
Men det hele startede mere beskedent. Den britiske hjemmecomputerproducent Acorn Computers havde stor succes (i hvert fald i Storbritannien) med deres BBC Micro computer fra 1981 (som også var min første hjememcomputer), men i midten af 1980erne ledte Acorn efter en processor til en større model. BBC Micro have en interface kaldet "The Tube", som tillod andre processorer at dele lager med den 6502 processor, der var kernen i computeren. Acorn havde lavet kort med bl.a. Intel 80186 og NS 32016. Førstnævnte blev brugt i Acorn Business Computer, som reelt var en BBC Micro med dette kort, og som kunne køre DOS på kortet, mens BBC Microen håndterede i/o og grafik, NS 32016 kørte Panos, en UNIX-variant. Internt afprøvede Acron flere andre 16-bit processorer, men var ikke rigtig tilfreds med nogen af dem -- gevinsten over 6502 var for lille. Roger Wilson (senere Sophie) og Steve Furber fra Acorn besøgte også The Western Design Center, som var ved at udvikle en 16-bit udgave af 6502 (som senere blev brugt i Apple IIGS). Da Roger og Steve så designprocessen tænkte de, at det kunne de også gøre selv.
Resultatet blev, at de to sammen designede en 32-bit RISC processor, som de kaldte Acorn's RISC Machine, forkortet til ARM. De sendte designet til VLSI Technology Inc, som fabrikerede den i 3 micron dobbeltlags CMOS full custom teknologi. De første eksemplarer belv sendt tilbage til Acorn 26. april 1985, altså for 35 år siden. En sjov anekdote var, at strømmen ikke var tilsluttet CPUen, da de først prøvede den, men der var strøm nok på i/o-porten til, at den kunne køre -- så længe der var data på porten. Acorn lavede også nogle support-chips til ARM: VIDC (en video controller 22. oktober 1985), MEMC (en memory controller 25. februar 1986, og IOC (i/o controller 30. april 1986). Acorn var ikke helt tilfredse med hastigheden, så de lavede et redesign, som blev ARM2. Dels blv denne lavet i 2 micron teknologi, så den kunne køre med højere clockfrekvens (normeret til 8MHz), dels blvr der tilføjet flere registre til fast interrupt mode, og dels blev der tilføjet en multiplikatonsinstruktion. Til gengæld fjernede man en af de mere esoteriske adresseformater (ra+rb«rc), angiveligt fordi compileren ikke kunne udnytte den alligevel. ARM2 blev leveret 19. februar 1987 og allerede juni samme år producerede Acorn deres Archimedes hjemmecomputer med ARM2, VIDC, MEMC og IOC. Dette var min anden hjemmecomputer, og hastighedsmæssigt slog den alle andre af banen (selv Commodore Amiga og Atari ST, der brugte Motorolas 68000 processorer).
Acorn blev ved med at sende maskiner baseret på ARM på markedet, og udviklede ARM3, som tilføjede cache til ARM2, og som kunne køre op til 35MHz. Men ARM tog først rigtig fart da ARM Ltd. blev udskilt som et separat firma i samarbejde med VSLI og Apple, der ville bruge den i deres håndholdte Newton computer. ARM stod nu for Advanced RISC Machines. Der blev af hensyn til Apples behov lavet nogle ændringer i ARM-designet, blandt andet blev flagbittene flyttet fra PC-registret til et særskilt register, så adresserummet blev større (før da var adresser 26 bit, da de øverste 6 bit af PC-registret blev brugt til flag). Denne version blev kaldt ARM610, og blev også brugt i Acorns egne maskiner. Der blev også lavet flere forskellige floating-point coprocessorer. På sigt gik det dog ikke så godt for Acorn, da DOS og Windows blev et mere og mere universelt krav. De mange hjemmecomputerfabrikanter fra 1980'erne (på nær Apple) døde, selv om nogle (bl.a. Commodore) forsøgte at hoppe på "Wintel"-bølgen, og Acorn gik samme vej. Der er stadig nogle, der prøver at holde live i Acorns arv, blandt andet can RISC OS (operativsystemet på Archimedes) køre i en opdateret udgave på Raspberry Pi.
Men på trods af Newtons begrænsede succes, fortsatte ARM processoren sin sejrsgang, godt hjulpet af af licensmodellen, der tillod andre firmaer at bygge ARM kerner ind i deres egne SOC (System on Chip). Det gjorde ARM meget populær til mobiltelefoner, bl.a. hos Nokia, Apple og senere Google. ARM er i mellemtiden udviklet en del -- først kom Thumb instruktionssættet, som forkortede instruktionerne til 16 bit, senere Thumb2, som tillod mere fri blanding af 16- og 32-bit instruktioner, en knap så succesfuld JVM-udvidelse, og senest en 64-bit ARM, der er kraftigt forenklet i forhold til den efterhånden ret komplicerede 32-bit processor. ARM bliver nu også brugt som serverprocessor og i supercomputere, og der er vedholdene rygter om, at Apple vil skifte til ARM i deres laptop-computere.
Vil ARM stadig bruges om 35 år? Sandsynligvis, men det er ikke sikkert, at den vil have helt samme dominans som nu. RISC V er allerede ved at puste ARM i nakken, men en af styrkerne ved RISC V -- at producenter kan ændre instruktionssættet -- er også en af dens svagheder: Man kan ikke flytte kode fra en RISC V processor til en anden. Om der kommer en 128-bit udgave af ARM på et tidspunkt er usikkert. 64 bit giver et pænt stort adresserum, så behovet for 128 bit er til at overse. Men man ved aldrig.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
