Arkitekternes typiske fejl når de møder "anything-as-a-service"
Efterhånden er næsten alt, en forretning har brug for, tilgængeligt som services. Lige fra klassisk it-drift og infrastruktur over online reklame, CRM, salgsstyring og lønudbetaling til økonomi- og produktionssystemer. Fra simpel delt lagerplads á la Dropbox til hele forretningsområder i form af whitelabel-services, som kun venter på vores logo, og en underskrift, før vi er i luften.
Anything-as-a-service området er kaotisk, har typisk en højere udviklingshastighed end in-house systemer og kan virke ret umodent for den uindviede - og såmænd også for den erfarne. Begrebet skygge-it dækker over én af de udfordringer, der er ved området.
Her har nogle organisationer eksempelvis ad bagvejen taget Dropbox eller lignende i brug til udveksling af fx personfølsomme oplysninger om kunder, hvilket må give enhver sikkerhedsansvarlig nervøse trækninger (om ikke før, så i 2018 når EUs Persondataforordning træder i kraft).
Der er da også rigeligt for en arkitekt at være usikker på og utilfreds med: Organisationens data flyder mellem flere eksterne aktører uden at vi kan overskue service-levels eller, som nævnt, sikkerheden. Arkitekten mister indflydelse på arkitekturen bag de mange services og mister dermed også indsigt i deres naturlige styrker og begrænsninger.
Specialtilretningen, skræddersyet til virksomheden, er heller ikke længere mulige. Måske frem for alt, mister arkitekten den dybe indsigt han tidligere havde om opbygningen af systemerne nede i serverrummet.
Vi kan vel alle kan være enige om, at løfterne i anything-as-a-service hypen endnu er langt fra indfriet. Men samtidigt må vi også spørge os selv, hvad vi skal gøre anderledes, når nu udviklingen går den vej.
Jeg oplever, at flere organisationer kan få glimrende og billige løsninger anything-as-a-service, men også at arkitekter nogle gange er modstandere af udnyttelsen af eksterne services, baseret på et snart forældet verdensbillede af hvordan organisationens it bedst indrettes.
Arkitekters typiske fejl som forhindrer brugen af "as-a-service"
En af arkitektens klassiske kerneopgaver er design og kontrol af integrationer mellem arbejdsprocesser og mellem systemer. Opgaven får flere arkitekter til, noget lavpraktisk, at ville tvinge interaktionen mellem systemerne ind over ens egen ESB. Det er ikke nødvendigvis en gangbar løsning i en as-a-service situation.
I stedet skal arkitekten sidde med ved bordet som CIO’ens forlængede arm ude i forretningen, når beslutninger træffes om nye services – og sætte sig ved bordenden, når aftaler om integrationer og interfaces indgås mellem de forskellige parter.
Behovet for masterdata management er heller ikke længere det samme som at skulle eje en datakværn i et serverrum. Opgaven håndteres med klassisk begrebsmodellering men suppleret med ekstra vægt på dokumentation fra og aftaler med de eksterne service-udbydere.
Den gode nyhed er, at den direkte kontrol med mere trivielle sager som performance, driftsstabilitet, servere og netværk ikke længere er arkitektens bord. Men ansvaret er i hvert fald delvist fortsat hans, og han skal kende sine nye værktøjer: Velafbalancerede SLA’er og gode aftaler med leverandørerne.
Mød arkitektens nye ven: Juristen
Alt dette betyder et skifte i arkitektens opgaver væk fra teknik og systemer og hen imod mere forhandlinger og aftaler. Juristen er god at have som ven her, da han eller hun ikke bare er god til kontrakter, men også kan være trænet i forhandlinger.
Juristen har ofte øje for sjældne, men vigtige scenarier, som at vi skal kunne få udleveret data i tilfælde af aftalens ophør eller leverandørens konkurs. Juristen kan også hjælpe med at navigere i det ofte asymetriske styrkeforhold mellem ens egen organisation.og den meget store service-leverandør.
Nogle af de mere ambitiøse it-afdelinger planlægger da også efterhånden egentlige leverandørstyrings-teams med både jurister og arkitekter på holdet til erstatning for interne udviklingsafdelinger.
Væk fra it-arkitektur, på vej mod business design
Arkitektens, og for den sags skyld it-chefens, potentiale for at blive værdsat som partner for forretningen vokser med modningen af markedet for anything-as-a-service.
Anything-as-a-service er gode nyheder for arkitekter – og nogle af de services er allerede nu gode nok til, at de for alvor kan løfte vores organisationer, så det er bare om at tage fat.
Det gode miks af services vil i stigende grad definere virksomhedens design og bestemme dets handlemuligheder. Arkitekten har god muligheder, som den måske bedst positionerede i virksomheden, for at blive central i formidling og etableringen af disse nye services.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
