Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Anbefaling til en ung ven...

Af Poul-Henning Kamp21. juli 2010 kl. 11:0541
Artiklen er ældre end 30 dage

En af mine venner fra FreeBSD projektet har landet et "internship" med et stort firma i Silly Vally og er nu begyndt at overveje om han skal hjem igen, eller om han skal prøve at skaffe et "green card".

Det er underligt at læse hans emails, hans oplevelser matcher næsten punkt for punkt mine egne fra midten af halvfemserne og mit gæt er at han kommer hjem så snart hans kontrakt udløber.

Et eller andet sted på en PC i den sydlige bugt, ligger der et manuskript til en bog med titlen "Not As Advertised" som desværre aldrig er blevet udgivet, fordi forfatteren blev meget alvorligt syg.

Bogen ville være blevet en "must-read" blandt alle der overvejede at emigrere til USA, for der er i sandhed meget der ikke er som i annoncerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Groft sagt, meget groft sagt, er der tre slags mennesker i denne sammenhæng.

Den første type er sådan nogen hjemmefødninge som mig og min FreeBSD ven: Vores værdier passer dårligt med den smeltedigel som er USA. Vi har svært ved at acceptere at vores arbejdsgiver har noget med vores sygesikring at gøre og bryder os ikke om at der er en reel chance for at vores unger bliver skudt i gymnasiet. Vi har det dårligt med den protokolmæssige falske venlighed[1] og folk der er ansat til at byde en velkommen i et supermarked, fordi det er en billig måde at give et indtryk af en god arbejdsplads,hvad enten den er det eller ej[2].

Den anden type, er dem der er dygtige nok til at rykke direkte ind på første klasse: De har råd til at betale sig fra problemer som sygesikring og gode skoler og råd til at bosætte sig sammen med "andre ordentlige mennesker". Hvis vi taller Silly Valley og den største løn i husholdningen ikke er 150K+ og den samlede indkomst under 200K+ er man ikke medlem af denne gruppe.

Den tredje type er dem der tager afsted og kører med klatten og friheden til at have en stor bil eller motorcykel, osv. osv. og som først opdager alle de der "detaljer" med sygesikring og skoler når de fem-ti år senere får børn. Derefter opdager de, at de ikke har råd til at rejse hjem igen, eller at deres partner mener at "hjem" er et helt andet sted.

Og så sidder de i saksen i USAs middelklasse, hvor der aldrig er plads og ro til at sænke paraderne, hvor livet slet ikke minder den mindste smule om det man kender fra fjernsyn og hvor bekymringerne ingen ende vil tage.

Hvis du overvejer at tage til USA og arbejde, så gør det endeligt, det er en oplevelse alle ville have godt af.

Men overvej ærligt og grundigt hvordan du forestiller dig dine børns barndom skal være, mens du stadig har muligheden for at tage hjem igen.

USA er nemlig helt klart "Not As Advertised".

phk

[1] Når en USAner spørger "How are you '" er det ikke for at høre svaret, det er kun for at være venlig og imødekommende. Svar for himlens skyld ikke ærligt, bare sig "fine, and you '" også selvom du er ved at dø af Ebola.

[2] Der er meget langt imellem de ægte smil i USAs storbyområder.

41 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
Indsendt af David Askirk Fotel (ikke efterprøvet) den ons, 07/21/2010 - 12:14

Jeg er en af dem der har overvejet USA (blandt andet) og jeg har da også været derovre på ferie og blev meget overrasket over deres "How are you?"

Men hvad med et land som Canada? Hvordan er det det der? Jeg har hørt de skulle være mere europæiske.