Ambitiøs finanslov – umuligt it-projekt?
Endelig fik vi en finanslov præsenteret.
Og dermed klarhed over registreringsafgiften de næste par år frem i tiden.
Uden at kommentere på, om 775.000 elbiler i 2030 er ambitiøst eller det modsatte, eller om det øgede afgiftstryk for fossilbiler er nok, så står der nogle opgaver tilbage, som skal håndteres.
Modsat de andre år, hvor man har rykket på skalaknækket eller %-satsen, så er der i år store ændringer i måden, hvorpå registreringsafgiften skal beregnes. Det er ikke nok blot at ændre 180% til 150% eller sætte et ekstra fradrag ind til sidst i beregningen.
Nu skal beregningen bl.a. indeholde:
- Et ekstra skalaknæk på 25% af de første 65.000 kr.
- En differentieret beregning på CO2-udledning. Om køretøjer udleder 0 g, under 50 g eller over 50 g CO2.
- Indlæsning af oplysninger om CO2 på brugte køretøjer (som eks. kører som flex leasing eller leasing nu), som senere skal svare til fuld afgift.
- Fjernelse af bundfradrag.
Det vides p.t. ikke, hvordan brugte/klassiske biler vil blive håndteret i fht. CO2-oplysning, da dette tal ikke findes for alle ældre biler. Bliver de så unødigt straffet, fordi oplysningen ikke kan fremskaffes? Skal der laves en beregningsmotor der omregner vægt og evt. brændstofforbrug til CO2-udledning, som vi kender det fra vægt omregnet til km/l?
Eller skal der slet og ret manuel sagsbehandling på? Der skal endvidere fjernes oplysninger, som ligger til grund for den nuværende beregning.
Oplysninger om sikkerhedsudstyr, der p.t. udløser fradrag:
- antal airbags
- euro NCAP (crashtest-stjerner)
- partikelfilter
- integrerede børnesæder
- fradrag for radio, som i øvrigt blev afskaffet for en del år siden, men tjek-boksen findes stadig i Motorregistret
Vægtafgift og grønejerafgift skal også justeres. Om det bliver en stigning for alle fossilbiler, eller om der kommer en datoskæring på en defineret årgang vides p.t. ikke. Der er altså stor kompleksitet i disse beregninger og dermed opdateringer, som skal implementeres i et ustabilt system. Læs evt. min klumme om Motorregistreret her.
I Danmark er der altid køretøjer, som er undtaget alle afgifter (ambassadekøretøjer eks.) og køretøjer, som kun er er delvist fritaget, eller som betaler efter en helt anden skala (autocampere eks.) Disse undtagelser bidrager til den høje kompleksitet.
P.t. forventes det, at ikrafttrædelse af loven er den 18 december.
Indtil Motorregistret er klar med de nye beregninger, opkræves der videre på den eksisterende gamle beregning. Det forventes, at ændringer er implementeret juni 2021. Dvs. om ca. 6 mdr. Dermed et halvt års registrering af nye og brugte køretøjer. I 2019 blev der registreret ca. 200.000 personbiler. Hvis man blot kommer i nærheden af 2019's salgstal, kan vi derved forvente ca. 90.000 sager, der skal efterreguleres til de nye satser inden juni 2021.
Tidligere har efterreguleringerne været udført via manuel sagsbehandling ... Mon ikke det bliver det igen?
Ud over tilpasning af Motorregistret, så skal bilforhandlerne leve et uvist stykke tid med at give tilbud på nye biler, hvor de ikke kan give et præcist svar på afgiften til bilen, som immervæk ca. er 2/3 af bilens pris i Danmark. Med UNDTAGELSE af elbilerne, som koster under ca. 400.000. Vi ser altså ikke en forenkling af hverken registreringsafgiftsloven eller it-systemerne til understøttelse af loven. Eller nogen besparelse på sagsbehandling.
Staten modtager nu et it-projekt, som skulle være færdigt i går.
Jeg håber inderligt, at de når det, der skal til, så der ikke er endnu et uafsluttet projekt i Motorregistret. Samt klarhed for forhandlerne om afgifterne og dermed forbrugerne.
Med håb om en god (h)jul og godt nytår og ikke mindst god, robust kode.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
