Skattelovgivningen i Danmark er frygteligt kompliceret og bør forsimples. Det hersker der vist almindelig enighed om her på bjerget. Enhver ændring medfører imidlertid, at nogen skal betale relativt mindre i skat, og andre skal betale relativt mere. Og fra sidstnævnte gruppe vil der altid lyde protester mod ændringen. Det er blandt andet derfor, at skattelovgivningen i Danmark er så frygteligt kompliceret.
Jeg vover alligevel pelsen: Et forslag, der vil afkomplicere skattesystemet en lillebitte smule og samtidig spare virksomheder og ansatte for administrativt bøvl. What's not to like?
Jeg må understrege, at jeg ikke er ude i et fordelingspolitisk ærinde. Selvom du står til at miste et kært fradrag, så tænk på de store linjer. Provenuet ved mit forslag kan evt. føres tilbage til skatteyderne ved at nedsætte indkomstskatten tilsvarende, så det samlede skattetryk er uændret.
Nå, lad os vove os ud i det.
Danmark anno 2002
I 2002 indførte Fogh-regeringen skattefrihed for arbejdsgiverbetalte internetforbindelser. Det erklærede mål var at »fremme anvendelsen af it og dermed det generelle it-kompetenceniveau, samt at fremme etableringen af egentlige hjemmearbejdspladser«.
Det kan lyde mærkeligt, at det var nødvendigt for staten at kaste penge efter den slags. Men husk på, at det var først i løbet af 1990’erne, at internet begyndte at nå ud til den brede befolkning. Danmarks første ADSL-opkobling blev oprettet i 1999. Mange firmaer havde ikke en hjemmeside, og internet var ikke den allestedsnærværende selvfølge, som det er i dag.
Fra politisk hold var der fokus på, at Danmark skulle være et teknologisk foregangsland. Danskerne skulle sendes ud på informationsmotorvejen, og her var arbejdsgiverbetalt internet et lokkemiddel.
Det havde virket før. I 1997 var firmabetalte computere i hjemmet blevet skattefri. Ordningen var populær og bidrog til, at mange hjem fik computer for første gang.
Keep it simple
I dag er internet hvermandseje. Der er ikke længere behov for statstilskud til at motivere folk til at anskaffe en bredbåndsforbindelse. Skattefradraget er blevet en anakronisme – selvom det selvfølgelig er populært blandt dem, der modtager det.
Lad folk betale deres internet selv, og hæv lønnen tilsvarende. Man kompenseres heller ikke for slid på møbler eller elforbrug til computer, når man arbejder hjemmefra. Ikke engang kaffe, hvilket ellers kan blive en betragtelig udgiftspost i disse tider.
Udover at komplicere skattesystemet medfører fradraget også administrative byrder for virksomheder og medarbejdere:
Arbejdsgivere skal håndtere bogføring og betaling af hver medarbejders internetopkobling hver måned, evt. som et personligt udlæg, der overføres til medarbejderens bankkonto. Desuden skal de sikre, at reglerne for skattefrihed er overholdt.
Som ansat skal jeg hver måned have godtgjort mit udlæg til privat internetforbindelse. Dette involverer for mig VPN, Citrix, en UX-katastrofe af et hjemmestrikket it-system og et tidsforbrug, jeg kunne have brugt til mere produktive formål. Nogle steder står arbejdsgiveren for al bestilling og afregning, så lønmodtageren ikke skal foretage sig noget. Men det kan så omvendt betyde, at man ikke selv kan vælge den udbyder og hastighed, man har lyst til og behov for, eller ikke har adgang til forskellige pakkeløsninger, som leverandøren måtte tilbyde.
Keep it simple, stupid. Bland arbejdsgivere og skattevæsen uden om de ansattes privatforbrug. Afskaf skattefrit bredbånd.
Idéen er hermed givet videre.
