Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

50 Mbit adgang til det offentlige

2 kommentarer.  Hop til debatten
Blogindlæg28. januar 2010 kl. 10:45
errorÆldre end 30 dage

Komiteen skulle finde ud af hvordan man kunne få flere koblet på bredbåndsforbindelser i Danmark, og helst med en kapacitet på 50 Mbit downstream og 10 Mbit op.

Den indlysende løsning er at lade spil og video drive udviklingen, og så regne med at kunderne investerer i en hurtigere forbindelse, når de opdager nogen tilbud om naturfilm, spil eller nøgne piger i high definition som de er interesserede i. Imidlertid mener komiteen ikke det er tilstrækkeligt.

Den mener at det offentlige skal tilbyde flere attraktive services som kræver en højhastighedsforbindelse. Nu har jeg svært ved at se hvilke services det skal være, med undtagelse af services for de - heldigvis - små grupper af kronisk syge, som kan have gavn af at blive undersøgt hjemme ved hjælp af en højhastighedsforbindelse og passende udstyr.

Komiteen gør selv opmærksom på det næste problem: At de fleste offentlige services er noget som den enkelte borger skal gøre for det offentlige væsen, og ikke noget som væsnet tilbyder at gøre for borgeren. Hvis de offentlige digitale services skal have succes, er det nødvendigt at vende dem om, så de tager udgangspunkt i de problemer som borgerne selv ønsker at få løst.

Borger batalje spillet

Komiteen foreslår at private firmaer ' for eksempel banker ' skal udforme offentlige services, da de åbenbart er bedre til det end offentlige myndigheder. Den foreslår også at det offentlige skal anvende specialister i brugbarhed og motivation fra spilindustrien til udformning af nye services.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udfordringerne er bare anderledes i offentlige services. Et godt computerspil giver en oplevelse som motiverer spilleren, som helst skal føle sig maksimalt udfordret og lige kunne klare spillet. Omvendt skal en offentlig service føles så let og ubesværet som muligt, og det er afgørende for motivationen, at brugeren får løst det problem som han eller hun føler er presserende.

Desuden er identifikationen og opfyldelsen af brugernes behov så afgørende, at det offentlige har brug for deres egne specialister. En brøkdel af de penge som fejlene i den digitale tinglysning foreløbig har kostet, kan betale ti års arbejde for en gruppe som sikrer at de offentlige services er tilstrækkeligt brugbare og relevante for den enkelte borger.

Digitale og almindelige analfabeter


****Flertallet i Danmark er gode til at bruge IT. Jeg har haft lejlighed til at opleve hvor dygtige mange er til at arbejde rundt om begrænsningerne i deres systemer, selv om det er en disciplin som ikke er dækket af et IT-kursus. Derfor er det måske ikke så afgørende, når komiteen anbefaler at hæve det generelle IT-niveau i uddannelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld er der god grund til at komiteen gør opmærksom på restgruppen som har - hvad den kalder - svage IT-kompetencer. Komiteen mener at skolerne skal gøre en langt større indsats for at lære børn og unge at bruge IT, og at lærerne skal blive bedre til at bruge IT i undervisningen og til at lære den fra sig. Det kan de færreste protestere imod. Det løser bare ikke alle problemer.

Forskellige undersøgelser tyder på at 10-15 procent af dem der forlader skolen har svært ved at læse noget og anvende indholdet. Det svarer til at måske 400.000 voksne ikke vil have tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne forstå en formular på computeren. Oven i kommer en ekstra gruppe som godt kan forstå teksten på skærmen, men som ikke kan skabe en sammenhæng mellem teksten, deres egen situation, og hvad de skal skrive i felterne.

Det afgørende for dem er ikke om de skal bruge papir eller IT, men om de har adgang til et menneske som kan hjælpe dem med at finde ud af hvordan rubrikkerne skal udfyldes. Derfor er man nødt til at sikre at den gruppe kan få hjælp på en nogenlunde effektiv måde.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
28. januar 2010 kl. 11:47

Komitéen kvitterer altså med at anbefale, at vejen til at få flere koblet på en højhastighedsforbindelse er, at det offentlige opfinder services, som kræver massiv båndbredde. Hmmm...

Hvorefter de fortsætter med at argumentere for, at brugernes problem ikke er den langsomme forbindelse, men snarere at ydelserne fra det offentlige ikke er brugervenlige nok, og at nogle mennesker ikke har tilstrækkelige færdigheder til at anvende services fra det offentlige. De foreslår, at services skal designes af spiludviklere. Det lyder ret 1997-agtigt - Opasia, anyone? Jeg vil ikke underholdes af det offentlige. Jeg vil have overstået mit gøremål så nemt og hurtigt som muligt.

Virkeligheden er, at de fleste mennesker klarer sig fint med en 2Mb forbindelse. De checker mails, slår op på Google en gang imellem, checker skolens opslagstavle, lejer film i Blockbuster og har kabelTV. Den digitale signatur er der ingen der bruger, fordi folk ikke forstår konceptet og ikke kan finde ud af at installere den. Den eneste grund til, at der bliver bestilt så mange signaturer er, at folk bruger den så sjældent, at de har glemt koden hver gang den skal bruges.

Her i hjemmet prøver vi at bruge de offentlige IT-services når vi kan. De kan inddeles i 5 kategorier:

  1. Dem, som bare virker
  2. Dem, som består af en PDF formular man kan printe og komme i en konvolut
  3. Dem, som efter 20 minutters indtastninger crasher, mangler en OK-knap eller på anden måde bare ikke et testet
  4. Dem, som selv den IT-uddannede ikke kan forstå
  5. Dem, som selv socialrådgiveren ikke kan forstå

Der er sørgeligt få i kategori 1.

2
28. januar 2010 kl. 13:31

Her i hjemmet prøver vi at bruge de offentlige IT-services når vi kan. De kan inddeles i 5 kategorier

Og endnu et par:

  1. Dem, der har store sikkerhedshuller, så en bruger risikerer identitetstyveri eller utilsigtet offentliggørelse af private oplysninger.
  2. Dem, der kun virker på en Windows-maskine med Internet Explorer og Microsoft Office.
  3. Dem, der ikke skalerer til det antal brugere, som rent faktisk skal bruge dem.
  4. Dem, der kun kan håndtere standardsager, og ikke tillader behandling af ikke-standardsager udenfor systemet, fordi alt [i]skal[/i] registreres i systemet.