Der er ingen, heller ikke Elon Musk, der køber noget til 44 mia dollars, blot for at destruere det.
Særligt ikke når man endte med at lægge svesken på disken, fordi man var stor i kæften og den anden sides advokater var bedre end ens egne advokater. Eller fordi man ikke lyttede til sine advokater, eller skrev under mens man var høj, eller hvad der nu præcis skete.
Og slet ikke, når en del af de 44 mia er andre folks penge.
Her og nu er Elon Musk ved at finde ud af hvad han faktisk har købt.
Han har også en 100% berettiget paranoia om medarbejderne i Twitter vil arbejde loyalt for den nye ledelse, så alle forandringer skal godkendes af ham personligt indtil videre.
Hvis han på nogen måde kan finde en diskrepans imellem kontrakten og virkeligheden, kan vi være helt sikre på at både vi og domstolene i USA kommer til at høre om det hurtigt.
Men som udgangspunkt ejer han aben nu og de 44 mia skal som et absolut minimum ikke smuldre bort og hvis det på nogen mulig måde kan lade sig gøre skal de forrentes positivt.
Det er et ufatteligt svært problem som Twitters ledelse hidtil aldrig har fundet skyggen af en løsning på.
Tværtimod, stort set hver gang de har lavet noget om, har brugerne brokket sig og aktiviteten faldet.
Jeg har svært ved at se nogen måde at gøre Twitter (mere) profitabel og det tror jeg også Elon Musk har.
Måske skal han lige prøve et par ting og miste 10% af brugerne på det, inden budskabet siver ind, men det er så lærepenge han må betale.
Hvis jeg skulle gætte, så har Elon Musk nu fundet noget at bruge sine penge til, på samme måde som Andrew Carnegie endte med at købe tusindevis af kirkeorgler.
Carnegie tjente kassen da han solgte sit stålimperie og hengav sig til velgørenhed, for han havde vitterligt flere penge end nogen anede hvad man skulle gøre med.
Han fyldte penge i astronom Hale og hans 100 tommer teleskop på Mount Wilson (Teleskopet Hubble brugte til at vise at Universet udvider sig), han hældte millioner i universiteter, ikke mindst hjemme i Scotland, han byggede musikteatret Carnegie Hall i New York, han gav en pose penge til Fredspaladset i Haag osv. osv.
Og et eller andet sted undervejs var der en lille kirke der spurgte om han ville hjælpe dem med penge til at købe et orgel.
Og - herregud - det kunne han da godt.
Dét rygtedes hurtigt, og inden sin død endte han med at have betalt for omkring syv tusinde orgler, for når han havde sagt ja til det første kunne han ikke rigtig sige nej til nummer 2, 3, 4, osv. det ville jo besmitte hans gode navn og rygte.
Lidt på samme måde kan Elon Musk ikke risikere at Twitter dør, for det ville tage hans (gode) navn og rygte (og 44 mia dollars) med sig i graven.
Hvis Elon Musk ikke er totalt lam i roen, forventer jeg faktisk ikke at der sker det helt store med Twitter.
Han vil hurtigst muligt få lagt låg på uroen, ansætte en ledelse han tør stole på og så i øvrigt tale uden om resten af livet, præcis ligesom Carnegie gjorde, når journalister spurgte ind til hans store personlige interesse for kirkeorgler.
phk
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.