Vi nærmer os FreeBSD's officielle 30 års fødselsdag og der er naturligvis et tema-nummer af FreeBSD Journal i støbeskeen, til hvilket jeg er blevet bedt om at skrive en artikel.
Det er nok den artikel der har brudt mig mest besvær nogensinde.
I mit første udkast prøvede jeg at forklare hvor jeg kom fra, hvorfor jeg kastede mig over FreeBSD på den måde jeg gjorde, men det endte med at lyde som Monty Python's "Four Yorkshiremen" sketch: 1200 baud modems, maskiner uden ethernet, 12 brugere om 4 MB RAM på en 16 bit CPU osv. osv.
»But you try and tell the young people today that… and they won't believe ya'.«
Andet udkast blev for meget 'hvad vi gjorde' og det nærmede sig faretruende Wagneroperaens form: Nogle fantastiske øjeblikke, adskilt af nogle dræbende kedsommelige kvarterer.
I tredje udkast har jeg forsøgt at lægge fokus på hvorfor vi gjorde ting og det virker lidt bedre, men jeg er langt fra tilfreds.
Det er første gang jeg har haft så store problemer med at ryste en artikel ud af ærmet og det er utvivlsomt fordi det rammer lige i hjærtkulen: Hvis jeg stiller træskoene i nat og nogen stiller en gravsten over mig hvor der står "FreeBSD blev hans skæbne" ville det være helt på sin plads: 75% af min karriere har været FreeBSD-baseret og jeg er lykkelig gift på 21. år med Hanne som jeg mødte til BSDdk/SSLUG arrangementer.
Undervejs har jeg naturligvis kigget en masse i commit-logs, inkl. det gamle FreeBSD 1.1.5.1 CVS repos, men som historisk kilde er det en forbavsende ensporet kilde: Jeg har f.eks ikke været i stand til at finde ud af hvornår jeg holdt op med at være release engineer igen. Omkring 2.1 tror jeg, men jeg er ikke helt sikker.
Jeg kunne rulle 30 år gamle arkiver ind igen, for at grave i gamle mailboxe, men så meget gider jeg ikke gøre ud af en jubilæumsartikel, det må vente til en rigtig og kompetent historiker engang, hvis nogensinde, tager FreeBSD under behandling.
Men det er lidt uhyggeligt at opdage hvor meget man har glemt, patch -C var f.eks min, eller hvor meget man husker i forkert rækkefølge eller på en hel anden måde.
Ja, sig det bare, jeg er sgu' ved at blive halvgammel…
Men 30 år er faktisk lang tid.
For 30 år siden ringede telefoner ikke til personer, men til steder, ethernet var sorte eller gule og der var ikke ret mange af dem, og der var en stor grim mur ned igennem Tyskland.
Til gengæld kunne man have lige så meget shampoo med i håndbagagen som man havde lyst til, sammen med sin lommekniv, neglefil og alt muligt andet.
»But you try and tell the young people today that… and they won't believe ya'.«
Det lader til, at min første patch til 386BSD, der senere blev til FreeBSD, er dateret 28 nov 1991 (Opdatering: Jeg kan simpelthen ikke få den dato til at passe, det må være 1992), en ret smart optimering af VM koden, så den ikke spilder tid på at lede efter 1024 page-tables, hvis deres page-directory ikke existerer.
Det patch kom oprindeligt fra et lille legetøjs-OS jeg skrev i Luxembourg, for at lære i386 at kende og senere prøvede jeg forgæves at forklare en af Olivettis såkaldte UNIX-hajer, hvorfor han burde gøre det samme i deres Sys.Vr3 kerne, men enten forstod han det ikke, eller også turde han ikke.
Dermed er vi tilbage til, både hvorfor jeg kastede mig over FreeBSD, og de fire yorkshiremen: Idag er det helt ufatteligt for de fleste hvor meget UNIX faktisk suttede inden der kom FOSS versioner, ikke mindst på grund af de mulige leverandører, der alle havde kastet sig over UNIX for at kunne lokke med "portabilitet" for derefter at prøve at låse kunderne fast med deres egne "forbedringer."
Og vi havde hverken stackoverflow, browsere eller for den sags skyld InterNet.
Vi måtte nøjes med en sølle Wyse 50 terminal, et 1200 baud modem, som vi lejede fra Post&Telegrafvæsenet og skulle vi have fat i leverandørens elendige support, kunne vi sende en TELEX på fjernskriveren...
»But you try and tell the young people today that… and they won't believe ya'.«
Men det minder mig om at hvis BSDdk's og SSLUG's historie skal bevares, er det på tide at nogen får den samlet sammen og afleveret til datamuseum.dk...
/phk
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
