3 spændende spørgsmål om Kepler-452b med triste svar
Jeg kan huske, da det blev annonceret, at den første exoplanet var fundet. Det er 20 år siden. Op til da havde det været et ubesvaret spørgsmål, om der fandtes andre solsystemer med planeter, der lignede Jorden.
Nu, 20 år senere, har NASA så annonceret, at den første gode kandidat til en Jord-lignede planet er fundet. Det er en fantastisk spændende nyhed, men for alle andre end astronomerne rejser opdagelsen tre oplagte spørgsmål - men svarene er deprimerende.
Kan vi rejse dertil?
Selvfølgelig kan vi det. Så længe vi taler afstande inden for vores lokale galaksehob, så vil vi kunne rejse dertil, før universet udvider sig så hurtigt, at vi ikke kan følge med. Men det bliver en meget lang tur, så det realistiske svar er desværre nej.
Afstanden til den nye planet, Kepler-452b, er cirka 1.400 lysår. Det hurtigste menneskeskabte rumfartøj var New Horizons, som vi fik sendt afsted fra Jordens bane med 45 km/s. Med den hastighed vil det tage 9,3 millioner år at komme fra vores solsystem til Kepler-452b.
Til sammenligning vil det tage et menneske cirka 2.850 år i rask gåtempo at spadsere fra Jorden til Solen. Ja, der er meget langt fra A til B i universet.
De mest optimistiske planer for måder, mennesket eller blot en rumsonde kunne rejse gennem interstellart rum, kan diske op med en hastighed på 1 procent af lysets hastighed. Sådan en gennemsnitshastighed vil korte turen ned til 140.000 år. Selv med lysets hastighed vil det tage 1.400 år. Og det bringer os til det næste spørgsmål.
Kan vi kommunikere med intelligente livsformer på Kepler-452b?
Sprogvanskeligheder til side, så vil den største begrænsning være os selv. Det vil, medmindre vi finder en måde at bøje naturlovene, tage 1.400 år for en besked at nå frem til Kepler-452b med lysets hastighed. Hvis nogen i den anden ende lytter, så vil det tage svaret 1.400 år at nå tilbage til Jorden.
Hvis du synes, det er irriterende, når folk ikke svarer omgående på en Facebook Messenger-besked, så prøv at kommunikere med responstider på 2.800 år.
Det vil svare til, at vi modtager en besked, afsendt fra én, der knapt nok var blevet til en viking, som svarede på en kommentar angående doping ved de første olympiske lege fra en person, der netop havde modtaget en nyhed om, at Egyptens gamle kongerige var kollapset.
Det er vanskeligt at forestille sig, at vi kunne skabe en civilisation, der ville udvikle sig så langsomt, at kommunikation med 2.800 års mellemrum ville være muligt.
Men for at kunne kommunikere, så skal vi jo have nogen at kommunikere med.
Er der liv?
Formentligt ikke. Kepler-452b ligger i dejligt placeret i næsten samme afstand til en lidt ældre og lidt mere strålende stjerne end Jorden i forhold til Solen. Så hvis der stadig er vand på Kepler-452b, så er flere af de grundbetingelser for liv, som vi antager er nødvendige, i hvert fald på plads.
Problemet er, at vi kender faktisk allerede tre planeter, som kunne huse liv ud fra disse betingelser, men jeg har personligt ikke lyst til at møde nogen livsformer, der kan overleve på Venus, og Mars nåede formentligt at tørre ud og fryse til, før liv nåede at opstå. Men vi har ikke helt udelukket de to planeter endnu.
Så er der Jorden tilbage. Den er fyldt med alt muligt kryb, og har været det i lang tid. Det meste af tiden har livet bestået af encellede organismer, som det stadig diskuteres, præcis hvordan de er opstået. Vi kender byggestenene og principperne, men vi har ikke kunnet genskabe processen.
Her finder vi den første barriere, som kan forklare Fermis paradoks, nemlig at det er ekstremt usandsynligt, at komplekse organiske molekyler tager det næste spring og bliver til encellede livsformer.
Fermis paradoks går ud på, at der er et bogstaveligt talt astronomisk stort antal planeter derude, som har betingelserne for liv, men vi er tilsyneladende den eneste civilisation i nabolaget. En del af den sandsynlighedsregning er dog desværre også, at det er ret usandsynligt, at vi finder liv på den første beboelige planet, vi opdager.
Men det kunne jo være, at hvis vi sender en Newer Horizons-sonde af sted til Kepler-452b, at vi så 9,3 millioner år senere modtager billeder af Kepler-452b-beboere, der vinker til sondens kamera. Måske har de allerede set Jorden og sendt en sonde afsted. Det skal så nok passe, at den lander en fredag aften i juli på Sunny Beach, så fire fulde gutter fra Slagelse morer sig med at moone den. For sådan er vi jordboere.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
