Det er ikke ligefrem nogen hemmelighed, at der har været en lukrativ forretningsmodel i at presse Microsoft til at købe ens firma for overpris.
Nogle af investeringerne har været OK forretninger for M$, Visio f.eks, andre, som Hotmail...
...ikke så meget.
Wikipedia har en hel side med listen over Microsofts opkøb.
DELL er sat til salg og nu siger rygterne at Microsoft er villige til at poste "et par milliarder" i firmaet, på betingelse af at det bliver afnoteret af børsen.
Det sidste handler formodentlig om at få sin vilje uden pressens og for mange minoritetsaktionæres indblanding.
Jeg har lidt svært ved at se det ske, alle monopolsagerne er stadigvæk alt for tæt på, selvom man ikke kommer uden om at Steve Balmer med sikker hånd har ført firmaet meget langt væk fra den monopolstatus de engang havde.
Men man skal aldrig sige aldrig.
Helt sikkert er det, at hvis salget går igennem, er bord-pc'en som vi kender den dødsdømt.
Det er den muligvis allerede, se f.eks på den her "Paper" computer fra APC:
Den koster 100$
Tilføj kast et FOSS operativsystem på den, en LibreOffice og en god Browser og engangs-kontor-computeren er en realitet.
(Hat tip til Oracles Ellison for at have fået den ide tilbage i 1994. Spark i røven til samme for ikke at gøre noget ved den.)
Men det helt store spørgsmål jeg sidder tilbage med, det der overbeviser mig om at Steve Balmer er lettere rundtosset, er:
Hvorfor Dell, når ikke Nokia ?
Der er sgu' da mere fremtid i mobile enheder end i PC'er under alle omstændigheder ?
phk
