1984, Ghostbusters og ...

altså en omkring 18.000 kr. plus moms (under antagelse af kurs 366 som i juni '84) for dobbelt op i RAM i forhold til Macintoshen og, lige som den, ingen harddisk

Commodores store fordel var jo at de kunne producere deres egen RAM. Det var også derfor at C64 var så konkurrence dygtigt. Der var ikke mange 8 bit maskiner der tilbød 64 KB på det tidstpunkt.

Jeg snublede også mest over den 20 MB store harddisk i 1984. Det var altså meget eksotisk at have en så stor harddisk på det tidspunkt. Men ok. En Unix maskine ver jo nok heller ikke noget de fleste have stående derhjemme.

jeg ved ikke om vi præcist har en CBM PC-10

Der PC-10 wurde Mitte 1984 zu einem Preis von 4.950 DM ohne Mehrwertsteuer angeboten.

altså en omkring 18.000 kr. plus moms (under antagelse af kurs 366 som i juni '84) for dobbelt op i RAM i forhold til Macintoshen og, lige som den, ingen harddisk

Min den første var en nymodens bærbar AT fra omkring 1987, Bondwell Model 8 Turbo - med et indbygget hurtigt 1200 bps modem. Dansk tastatur og et separat numerisk. Jeg kan se den kostede omkring 1900 dollars dengang. To 3,5 tommer floppy, så styresystemet kunne køre fra den ene, og DSI-tekstbehandlingen fra det andet. Strømforsyningen alene vejede halvandet kilo!

1000 amerikanske dollar,

til 1000kr i 1984

Den interne produktionspris for CBM900 var "under $1000", men jeg ved ikke hvor meget under.

Den interne produktionspris for CBM900 var "under $1000",

Den blev officielt introduceret 24. januar og den dag stod dollaren i lige knap kurs 1025. Hvis vi lægger de dengang 22 % moms oven i, bliver det noget i retning af 31000 kr plus det løse.

Desværre har jeg ikke fundet nogen gamle annoncer til at be- eller afkræfte min idé om omkring 35000 kr. Polyteknisk Boghandel tilbød ret hurtigt maskiner for noget i retning af 17-18000, og min erindring er blot at det vist var i nærheden af halv pris. Men der er jo nok gået et par bits i min hukommelse siden '84.

Gad vidst hvor CBM900 ville være havnet prismæssigt i butikkerne, hvis den ikke var blevet annulleret... (givetvis for dyr for mig dengang, men nej hvor ville den have været fristende)

Til noget i retning af 35.000 kr

Den interne produktionspris for CBM900 var "under $1000", men jeg ved ikke hvor meget under.

Til noget i retning af 35.000 kr (hvis jeg husker rigtigt) med for lidt RAM, ét floppydrev, nul harddisk og et tastatur uden markørtaster.

Det var også året for Apple Macintosh: https://youtu.be/VtvjbmoDx-I

har I sådan nogle stående i samlingen?

Vi har masser af PC'er i samlingen, men jeg ved ikke om vi præcist har en CBM PC-10.

Det minder mig om, at efterfølgeren til min C-64, var en Commodore PC-1, med 512K ram, og ét 5 1/4" diskettedrev, samt monochrome skærm - også fra Commodore. Those were the days; MS-DOS 3.21 iirc. Gad vide hvor den befinder sig henne. PHK, har I sådan nogle stående i samlingen?

Jack Tramiel har helt sikkert ikke været nem at arbejde med, men Commodore lavede kun en rigtig beslutning efter han blev gået i 1984: de købte Amiga Corp, og havde nærmest kun et enkelt produkt der kunne sammenlignes med 8bit successerne, A500.

På det tidspunkt var Tramiel I Atari, og det var bestemt ikke med hans gode vilje at Amiga landede hos Commodore. Han var selv meget interesseret i Amiga og prøvede activt at få Atari til at købe Amiga (med meget lumske metoder).

Hele Amiga historien er iøvrigt ret sørgelig. De genier der opfandt hardwaren fik ikke selv meget ud af salget til Commodore, og commodore videre udviklede aldrig rigtigt Amiga. Sandsynligvis fordi ledelsen som PHK pointerer kanaliserede overskudet ud af virksomheden.

Dave Haynie optog nogle videoer af forestillingen efter Commodores kollaps.https://www.youtube.com/watch?v=BaTjwo1ywcI&t=3776s

Spol frem til omkring 45 min for at se medarbejderenes frustrationer over ledelsen.

(Jeg ved ingenting om deres PC kloner, men jeg kan ikke forestille mig det marked har været specielt lukrativt).

Commodore var meget tidligt ude og havde den fordel at der kun var få bigs forskel på "CBM" og "IBM" således at copyright beskeder ikke blev længere og forskubbede entrypoints i BIOS'en.

De blev nok aldrig ligeså lukrative som C=64, men det er der formodentlig også meget få ting der nogensinde har været.

(Jeg ved ingenting om deres PC kloner, men jeg kan ikke forestille mig det marked har været specielt lukrativt)

Jack Tramiel har helt sikkert ikke været nem at arbejde med, men Commodore lavede kun en rigtig beslutning efter han blev gået i 1984: de købte Amiga Corp, og havde nærmest kun et enkelt produkt der kunne sammenlignes med 8bit successerne, A500.

(Jeg ved ingenting om deres PC kloner, men jeg kan ikke forestille mig det marked har været specielt lukrativt).

Det er utroligt hvordan Commodore kunne smide det hele væk. Hvis noget firma havde chancen, så var det da Commodore.

Det var i store træk Commodore der opfandt det der siden blev kendt som "double-sandwich tax-shelter" modellen.

Helt fundamentalt var problemet at de hev en masse penge ud fra C64 successen, fordi de regnede med at herfra ville det ikke blive bedre.

Problemet med "double-sandwich" modellen er at hvis du ombestemmer dig, kan du ikke føre pengene tilbage til virksomheden uden at afsløre hvad du har gang i og derfor løb CBM tør for penge til R&D på et dumt tidspunkt.

Hvis Commodore ikke havde haft så travlt med at hive overskudet ud i skattely, ville de have ejet hele UNIX workstation markedet inden 1990.

Det er utroligt hvordan Commodore kunne smide det hele væk. Hvis noget firma havde chancen, så var det da Commodore. Sjovt nok fyrede Apple Steve Jobs på omtrent samme tid som Jack Tramiel blev fyret fra Commodore. Så det virker som om at tiden var til den slags fejltagelser.

Og 11 år senere i 1995, så kom det store monster og slog alle de små ned. Utroligt hvad Windows 95 og Directx gjorde for alle de små producenter.

Det blev anbefalet mod rust på brandøkser.

Ghostbusters, Thriller, Purple Rain, Svenskerhår der synger "Diggi-Loo Diggi-Ley", Et land uden høje bjerge og Steffen Brandt havde slet ingen ide om hvor meget værre det kunne og ville blive, da han skrev "Hele Verden Er Fra Forstanden".

Der er jo også den senere vinkel, efter at Sun var veletableret:

There were talks of Sun Microsystems selling Amiga Unix machines (the prototype Amiga 3500) as a low-end Unix workstations under their brand, making Commodore their OEM manufacturer

Sun Microsystems startede nogenlunde samtidigt

Det var der mange der gjorde, men ingen af dem havde den enorme produktionskapacitet og det globale salgs/distributionsnet som Commodore havde.

En Sun2 kostede f.eks mellem 200 og 300 tusinde kroner i Danmark på det tidspunkt og det tog op til tre måneder fra ordre til leverance, fordi de blev produceret "to order" i Californien.

Listeprisen for CBM900 ville blive enten 59.995,- eller 64.995,- og den skulle sælges som lagervare og Sun 3/50/diskless blev designet som direkte prismæssigt modspil mod CBM900.

Når det er sagt, er det et rigtigt godt spørgsmål om selv en CBM900 kanonsuccess kunne have reddet Zilog's Z8003/Z8005, Z80.000 og Z800.000 produkter, Zilogs måde at designe chips på var slet ikke gearet til sådan komplexitet.

Sun Microsystems startede nogenlunde samtidigt, så det er usikkert, om Commodore ville have taget en voldsom stor del af deres marked.

Commodore lavede senere (1990) en UNIX-workstation baseret på Amiga, men den blve ikke nogen stor success, blandt andet fordi den var for dyr.

Andre hjemmecomputerfirmaer prøvede også at komme ind på UNIX-markedet. Acorn lavede f.eks. UNIX-workstations baseret på Archimedes computeren (http://www.computinghistory.org.uk/det/3639/Acorn-R140/), men de blev heller ikke nogen stor success.

Hvad var årsagen/forklaring til at de valgte at lagres de fire bytes i rækkefølgen "2143"?

Det er simpelthen sådan Z-8000 CPU'en virker når man bruger dobbelt-ords instruktioner. (Se f.eks eksemplet i afsnit 5.5 af Z8000 CPU Reference Manual.)

Hvad var årsagen/forklaring til at de valgte at lagres de fire bytes i rækkefølgen "2143"?

1984 vat også året hvor MIPS Corp så dagens lys. De slog ganske godt an i markedet for UNIX workstations of blev senere købt af SGI.

Jep.

Men der er stor forskel på "har workstation klar til at rulle ned af transportbåndet i produktionen" og "har en cpu der virker helt godt i en af de næste revisioner silicium".

Hvis Commodore ikke havde haft så travlt med at hive overskudet ud i skattely, ville de have ejet hele UNIX workstation markedet inden 1990.

1984 vat også året hvor MIPS Corp så dagens lys. De slog ganske godt an i markedet for UNIX workstations of blev senere købt af SGI.