
I NemLog-ins driftsmiljø er alle serverne virtuelle, og de er placeret på fysiske hosts, der er sat op i cluster, som er spejlet mellem Interxions datacenter i Ballerup og et sekundært datacenter. Hosts og storage er forbundet via fire SAN-switche.
Grafik: Lasse Gorm Jensen

De høje temperaturer i Interxions datacenter i Ballerup førte til, at transceiverne i centret gik i sort (se krydserne). Det betød, at forbindelsen mellem hosten og storagen i datacentret blev afbrudt.
Grafik: Lasse Gorm Jensen

Hosten i Interxions datacenter registrerede, at der ikke længere var forbindelse til storagen i samme datacenter. Derfor begyndte hosten på en failover-proces, som førte til, at hosten i det sekundære datacenter blev aktiveret.
Grafik: Lasse Gorm Jensen

Storage i Interxions varme datacenter var stadig aktiveret, så hosten i det sekundære datacenter prøvede også at bruge forbindelsen til den. Men på grund af de svigtende transceivere (se krydser), var den forbindelse også blevet afbrudt. Selvom storagen i Interxions datacenter var isoleret fra begge hosts, kunne den ikke identificere, at der var et problem. Derfor forblev den aktiv i stedet for at skifte over til storagen i det sekundære datacenter.
Grafik: Lasse Gorm Jensen