Senest kommenterede indhold

Af Baldur Norddahl 
Re: Det er mig en gåde

Nej, selvfølgelig kun den nummervisning, som man ikke kan stole på.

Du kan stole på 0% af nummervisningen, selv det der kommer fra Danmark. Dit forslag er så at branchen skal tage sig sammen og ryde op. Og indtil da blokkere de numre hvor man ikke er sikker. Hvilket vil sige alle opkald der kommer ude fra eget net.

Som du kan læse wikipedia er det standard at PBX løsninger er uden filter. Hvor mange tror du lige der er af dem? En debattør påstår det kun gælder USA men jeg tvivler. Jeg har selv haft admin adgang til et PBX system på kollegiet hvor der var fri mulighed for at ringe ud med et vilkårligt nummer. Det er 20 år siden men mon ikke der er et par steder i Danmark, hvor der fortsat ikke er styr på det.

Hvis et selskab har åbne huller er du også nødt til at blokkere deres uplink da problemet er rekursivt af natur. Hvilket igen medfører at du er nødt til at blokkere alt udefrakommende. Hvis to selskaber med direkte forbindelser aftaler at de blokkere for hinanden, så kan de og kun da åbne op for ikke at blokkere nummervisning fra opkald via den andens net.

Af Peter Lundtofte 
Re: Det er mig en gåde

En SMS indeholder to afsender numre. Det første er nummeret på den tekniske afsender som IKKE er en mobiltelefon. Det er i stedet en SMSC der står placeret i afsenderens net. Dette nummer bliver ikke vist til brugeren.

Opklaring ift SMSC. Hvis nu en dansker går ind på en amerikansk hjemmeside der tilbyder at sende en SMS til et dansk nummer med valgfri afsender-nummer, vil det så fremgå af den tekniske del af SMS'en, at den er afsendt fra en amerikansk SMSC? Eller hvordan vil det se ud?

Af Ib Larsen 
Re: De fanatiske IT-liberalister ...

Og alligevel har den beskyttelse hjulpet Danmark fint igennem de sidste 150 år. Og samme situation findes i de fleste andre vesteuropæiske lande.

Det er noget af en påstand, demokratiet i Vesteuropa har ikke været særligt rodfæstet før efter 1945.

At en forfatningssikret rettighed kan siges at have tjent os godt, fordi den i første led garanterer borgerne visse rettigheder men i andet led nærmest gør den til genstand for tilsidesættelse efter lovgivernes forgodtbefindende er kun godt, hvis man mener at lovgiverne skal have en sådan magt.

En forfatningssikring af rettigheder er intet værd, hvis den kan tilsidesættes af lovgiverne, og der ikke er indgående domstolskontrol med den som i USA, Canada, Tyskland og i (nye) østeuropæiske demokratier.

Hvis det havde tjent os så godt kan man jo spørge sig selv, om EU ville have optaget de østeuropæiske lande, hvis de havde haft lignende Weimar-undtagelser i deres forfatninger om beskyttelsen af den personlige frihed.

Det tvivler jeg alvorligt på, man ville havde accepteret, hvis samme klausuler var blevet indført i et nyt ansøgerland.

Det leder så igen frem til den konstatering, nemlig at du foregiver at ville dele sol og vind lige, og opfordrer os til at give indrømmelser til staten i kryptodebatten til gengæld for større kontrol med statsmagtens brug af dens beføjelser, men i alle konkrete spørgsmål hvor skellet går mellem hvad borgeren skal have til gengæld for at give afkald på stærk kryptering kontr statens behov, er din holdning stortset ensbetydende med kosmetiske småjusteringer til gunst for borgernes rettigheder.

Hvis vi fik os en retslig beskyttelse i forfatningen af privatlivet og den personlige frihed som den man har i andre lande Tyskland, USA og Canada, kunne vi tale om hvilken magt man kunne overdrage staten på kryptoområdet, for så var der om ikke andet et materielt minimumsbeskyttelsesniveau som lovgiverne ikke kunne tilsidesætte, men så længe det vi har er en grundlov, der overdrager lovgiverne nærmest absolut magt, svage domstole og et politi og embedsværk, hvor ånden er at kontrol med befolkningen er bedst, men kontrol af myndighederne er skidt, er jeg ikke villig til at give staten en lillefinger.

Din og PHKs holdning om, at hvis vi ikke giver indrømmelser, vil staten være tvunget til drakoniske tiltag, er jeg ret så skeptisk over for.

Hvis kryptering ikke allerede var så udbredt, at enhver kunne skabe og anvende stærk kryptering på billige masseproducerede enheder, ville det jo netop være let at forbyde kryptering eller indføre en kryptolicens, der gjorde private til kriminelle for at besidde, fremstille og anvende kryptering uden licens.

USA ophævede først deres eksportforbud mod stærk kryptering, da katten så og sige var ude af sækken, og der var så mange andre kilder til stærk kryptering, at det ville have været umuligt at rulle udviklingen tilbage.

Argumenterne for og imod er ikke grundlæggende ændret - bortset fra at vi ikke har fået større grund til at nære tiltro til at staten ikke senere vil udvide restriktioner på kryptering til nye situationer for at lukke "huller" i en ordning, der i begyndelsen virker moderat.

Af Peter Lundtofte 
Re: Det er mig en gåde

Jeg tror ikke jeg nogensinde har modtaget et opkald eller en SMS med falsk afsender

Det kan selvfølgelig håndteres på billigere måder med "sund fornuft", men at du ikke har oplevet det, er jo ikke ensbetydende med at det ikke sker ofte?

Masser af danskere er blevet ringet op af "Microsoft" support, det er desværre aldrig sket for mig.

Af Ib Larsen 
Re: De fanatiske IT-liberalister ...

Der laves fejl alle steder. For nogen år siden kørt en bus op i en bil bagved mig. Buschaufføren løj overfor politiet da de kom. Heldigvis havde jeg siddet
og set det hele i bagspejlet og kunne vidne. Men blot fordi der er brodne kar hos movia, så betyder det ikke at hele organisationen er ond. Det samme gælde
for politiet.

Din argumentation er i bedste fald kun whataboutism - der er løgne i alle faggrupper så om politifolk lyver gør ikke så meget Jeg vil respektere det synspunkt den dag, at politibetjente har samme magt som Movia-chauffører.

Men det er ikke en "fejl" at politifolk lyver, og at deres organisationer ikke er interesseret i større kontrol.

Jeg gad godt set hvor mange personer i Danmark der ville acceptere at alle deres handlinger på jobbet blev optaget på video. Der er gode grunde til at
overvåge politiet, men derfor er det stadigvæk forståeligt at politifolkene ikke bryder sig om det. Trafikpiloter har i mange år modsat sig at ”den sorte
boks” optager video fra cockpittet, bl.a. fordi de ikke har lyst til at blive udstille på video hvis der sker noget. Og det sker selvom piloterne handlinger
i forvejen bliver optaget både på instrumenter og deres tale. (FDR og CVR)

Politibetjente har en magt, som ikke tilkommer almindelige borgere, og alene af den grund skal hvert eneste øjeblik af deres arbejde helst videooptages, så enhver magtanvendelse og anden interaktion med befolkningen kan kan dokumenteres.

Jeg er godt klar over, at andre faggrupper heller ikke ville bryde sig om at blive overvåget hele tiden, men jeg bruger politibetjentene som et eksempel på at "ånden" i staten ikke tilskynder til tillid til dem.

  • Argumentet for det er jo det samme som ved masseovervågning, hvis du ikke har noget at skjule, fordi du udfører dit arbejde korrekt, har du heller intet at frygte.

  • Og politibetjente og andre ofentligt ansatte har altså ingen ret til privatliv, når de udøver deres myndighed på samfundets vegne.

  • Naturligvis skal de ikke filmes, når de går på toilettet men ærligt talt har en politibetjent ingen ret til privatliv, når vedkomne anholder eller på anden måde interagerer med en borger under udførelsen af arbejdet.

Jeg fremdrager overvågning af politibetjente som et eksempel på, at de fleste af dem der forsvarer mere masseovervågning af den almindelige befolkning er hykleriske, og det er jo interessant, at du pludseligt bliver blød i mælet, når samme logik for masseovervågning rettes mod politiet selv.

Jeg mener den mistro er enormt skadelig for USA. Det næst værste terrorangreb på amerikansk jord blev begået af folk som i deres mistro til staten forsøgte
at smadre den. For en del af mistroen til staten er også et forsøg på at nedlægge den, beskytte sig mod den, bevæbne sig mod det, etc. Det betyder også
at konspirationsteorier har store muligheder for at udvikle sig.

Nej, det største terrorangreb blev udført af jihadier, der ikke skulle have haft ret til at rejse ind i USA.

Mistroen til staten er selve grunden til at USA eksisterer, og principper som føderalisme, checks and balances og rettighederne i The Bill of Rights var netop tænkt som en garanti mod personalistisk tyranni og demokratisk pøbelvelle.

Og alligevel har den beskyttelse hjulpet Danmark fint igennem de sidste 150 år. Og samme situation findes i de fleste andre vesteuropæiske lande.

De fleste vesteuropæiske lande var monarkier med ringe respekt for individets rettigheder.

  • Jeg er ret sikker på, at en absolutistisk tradition for en almægtig stat stadig påvirker den måde vi taler om rettigheder i forhold til statsmagten.

  • I Danmark er det f.x en udbredt misforståelse, at staten er lig med samfundet, og at love der udgår fra staten (Folketinget) ikke kan krænke individets rettigheder, fordi disse er vedtaget på demokratisk vis.

Deraf følger så følgeslutningen til masseovervågning, at fordi vi har en legitim stat, må den også have "redskaber" til at tvinge alle aktører til at gøre livet let for efterforskerne,og at kontrolmekanismer der skal forebygge misbrug kun er en eftertanke, der helst kun skal indføres i det omfang det ikke påfører myndighederne unødigt besvær.

Din egen argumentation om, at vi ikke behøver stærk kryptering, hvis ikke staten misbruger sin magt illustrerer smukt, at bevisbyrden for nogle skal komme staten til gode, hvis der ellers er tvivl.

Når jeg og andre så peger på konkrete eksempler på, at myndigheder og disses ansatte i Danmark modsætter sig streng kontrol med deres virksomhed, replicerer tilhængerne af mere statsmagt blot, at der sskam skal være kontrol, men at vi blot bør nære tiltro til de statsansatte.

Man kan ikke adskille kryptodebatten fra holdningen til staten, hvis man grundlæggende anser den og dens ansatte for gode mennesker, der kan begå fejl er man tilbøjelig til at overlade den stør magt, men hvis man ikke anerkender at staten er uden korruption og magtmisbrug, og ikke anser det for sandsynligt at dens ansatte eller politikerne vil slå ned på misbrug og korruption, er man ikke villig til at give staten en lillefinger.

USAs Bill of Rights var netop baseret på den visdom, at mennesker med magt vil være tilbøjelige til at misbruge den, og derfor er der masser af checks and balances til at vanskeliggøre koncentration af magt og sørge for at konkurrerende magtcentre altid kan opveje hinanden.

  • I Danmark har vi kun Folketinget, et embedsværk (som ofte enten agerer som the deep state eller som politisk instrumenrt uden ansvarlighed) og svage domstole, der gør en dyd af ikke at føre kontrol med staten.

Det er ikke den slags institutioner, jeg tror vil bruge deres magt på en måde, der ikke vil skade vores personlig frihed.

I øvrigt er det jo påfaldende, at tilhængerne af at retssamfundet skal have tvungen adgang til folks krypteringsnøgler, angiveligt fordi retssamfundet ikke skal sættes uden for døren, ikke mener at Danmark skal følge en klar kendelse fra EU-domstolen om masseovervågning.

Så retssamfund my ass.

En stat, der selv overtræder EU Charteret om vores fundamentale rettigheder, og derved blæser på vores internationale forpligtelser, er ikke længere betegnelsen retssamfund værdig.

Af Carsten Kanstrup 
Re: Det er mig en gåde

For at løse dette såkaldte problem mener du at jeg skal have blokeret nummervisning på alle opkald fra udlandet?

Nej, selvfølgelig kun den nummervisning, som man ikke kan stole på.

Må jeg frabede mig din hjælp her?

Hvis det laves rigtigt, så man bare mærker metadata som sikre eller usikre, kan man vente med at fjerne usikre numre til SMS'en eller opkaldet skal udsendes det sidste stykke til abonnenten. Dermed kan enhver abonnent individuelt bestemme, hvad vedkommende vil have:

1) Alle numre vist, men risiko for falske numre.

2) Kun sikre numre vises, men dermed vil visse numre ikke vises, selv om de er sikre.

Du kan så bare vælge abonnement 1, hvor jeg vil foretrække abonnement 2.

Af Baldur Norddahl 
Re: Det er mig en gåde

Ja, selvfølgelig skal de metadata, som skal vises som telefonnummer, ændres, hvis man ikke kan stole 100% på dem.

Kender du udtrykket at skyde gråspurve med kanoner?

Jeg tror ikke jeg nogensinde har modtaget et opkald eller en SMS med falsk afsender.

For at løse dette såkaldte problem mener du at jeg skal have blokeret nummervisning på alle opkald fra udlandet? Må jeg frabede mig din hjælp her?

Af Carsten Kanstrup 
Re: Det er mig en gåde

Der er mange danske virksomheder som køber billig telefoni af en udenlandsk SIP operatør. Og så får de det lavet så deres danske indgangsnummer bliver vist selvom opkaldet i virkeligheden kommer udefra. Skal det blokkeres?

Ja, selvfølgelig skal de metadata, som skal vises som telefonnummer, ændres, hvis man ikke kan stole 100% på dem. Teksten (eller lyden) i meddelelsen eller opkaldet skal selvfølgelig ikke røres, så hvis man vælger et dubiøst teleselskab, må man finde sig i, at afsendernummeret ikke kommer frem på displayet; men resten fungerer uændret.

EU kommissionen bliver nok ikke imponeret...

Hvis Margrethe Vestager ikke køber den umiddelbart, behøver man bare at udsende et stort antal falske SMS'er i hendes navn. Så skal hun nok komme på andre tanker :-)

Af Carsten Kanstrup 
Re: Det er mig en gåde

Og lige siden dag et var det almindeligt at teleselskabet glemte at sætte et filter på, så at kun de numre tilhørende virksomheden kunne anvendes.

Lige netop - man glemte sikkerheden - som det også er tilfældet med de fleste moderne IT systemer, når man åbner op for nye muligheder.

Det var intet problem for lokalcentraler, for de blev sat korrekt op af ordentlige folk, men man kan altså ikke have blind tillid til hackere, svindlere, internetpirater etc., så når man åbner sine lukkede net op for andet end mobiltelefoner, fastnettelefoner og lokalcentraler må man ganske simpelt finde den "dørmand" frem, som man ikke fik "ansat" den gang.

Af Carsten Kanstrup 
Re: Det er mig en gåde

Internetudbyderen kan naturligvis ikke pålægges at kontrollere om en kunde har tilladelse til at benytte en bestemt protokol eller hvad der iøvrigt sendes over udbyderens forbindelse. Dermed har en SMS gateway frit spil.

Hvordan hænger de to ting sammen? Man kan selvfølgelig sende alt det, man vil, via internettet; men det sidste stykke vej en SMS eller et opkald er nødt til at benytte, går via en teleudbyder, og hvis vedkommende ikke mener, at man kan stole på de metadata, der skal vises som telefonnummer, kan man jo bare erstatte dem af noget andet. Det gør man jo allerede idag, hvor visse numre vises som "Udenlandsopkald" og lign.

Det er da meget enkelt: Erstat alle den slags metadata, som man ikke med garanti har tillid til, med f.eks. "Ukendt nummer" eller lignende. Så vil alle SMS fra gateways etc. automatisk ryge i den gruppe, og det vil alle SMS og opkald fra Kina måske også. Så har man med ét slag sikkerheden på plads og kan så derefter vha. gensidig tillid mellem store selskaber kombineret med white lists åbne op for sikre kilder. Man skal bare ikke gøre som idag, hvor man æder alle metadata fuldstændig ukritisk og uden nogen som helst kontrol.

Desuden modsiger du dig selv; først erkender du qua ovenstående at SMS'er kan sendes fra en gateway, og senere:

SMS-er bliver ikke udsendt af sig selv fra en mast eller som det er blevet moderne - via fiber eller kabel og derefter WiFi til den pågældende modtager. Hvis nogen vil sende en SMS, bliver de nødt til at benytte en teleoperatør

Jeg modsiger da ikke mig selv. Den teleoperatør, der udsender signalet, har fat i den lange ende og kan gøre alt det, vedkommende vil, med metadata, som beskrevet ovenfor.

Af Kim Henriksen 
Af Finn Glamhøj 
Re: De fanatiske IT-liberalister ...

Jeg ville respektere den slags udtalelser meget meget mere hvis den handlede om folk som du i øvrigt var enig med. Det er så nemt at komme med den slags når det gælder modstandere og lige så nemt at ignorere når det er ens darlinger der gøre noget galt. Historisk set har venstre og højre side været nogenlunde lige slemme.

Du har ingen viden om hvem jeg i øvrigt er enig med. Jeg har ikke nogen darlinger og mit valg af ministre var netop et udtryk for at jeg delte sol og vind lige. Justitsministeren jeg tænkte på var Morten Bødskov og landbrugsministeren var Eva Kjer Hansen.

Jeg acceptere ikke at man skamrider sandheden/fakta uanset hvilken side man befinder sig på.

Så jeg bliver lige nødsaget til at gentage, for mig handler det om at skabe de bedste resultater, jeg er ikke drevet af ideologi, noget dine indlæg (og i særdeleshed det seneste) har gjort mig stærkt i tvivl om det gør sig gældende for dig.

Af Michael Cederberg 
Re: De fanatiske IT-liberalister ...

Jeg kan ikke på nogen måde respektere en justitsminister som mener det er helt legitimt at lyve overfor et folketingsudvalg, eller en landbrugsminister der mener det er i orden, at undlade at give fyldestgørende information til folketinget så folketinget træffer beslutninger på et fejlagtigt grundlag, eller…. og sådan kunne jeg desværre bliver ved i en uendelighed.

Jeg ville respektere den slags udtalelser meget meget mere hvis den handlede om folk som du i øvrigt var enig med. Det er så nemt at komme med den slags når det gælder modstandere og lige så nemt at ignorere når det er ens darlinger der gøre noget galt. Historisk set har venstre og højre side været nogenlunde lige slemme.

Om politiet er fjenden er jo vanskeligt at vide, når der i sager om misbrug ofte opstår pludseligt hukommelsestab, og det er umuligt at bevise, hvilke betjente der har været involveret i kontroversielle sager.

Der laves fejl alle steder. For nogen år siden kørt en bus op i en bil bagved mig. Buschaufføren løj overfor politiet da de kom. Heldigvis havde jeg siddet og set det hele i bagspejlet og kunne vidne. Men blot fordi der er brodne kar hos movia, så betyder det ikke at hele organisationen er ond. Det samme gælde for politiet.

Din tiltro til politiet og dets ansatte er ikke en, som jeg, eller nødvendigvis et flertal deler, så længe politikorpset modsætter sig kontrol med dets ansatte i den fysiske verden.

Jeg gad godt set hvor mange personer i Danmark der ville acceptere at alle deres handlinger på jobbet blev optaget på video. Der er gode grunde til at overvåge politiet, men derfor er det stadigvæk forståeligt at politifolkene ikke bryder sig om det. Trafikpiloter har i mange år modsat sig at ”den sorte boks” optager video fra cockpittet, bl.a. fordi de ikke har lyst til at blive udstille på video hvis der sker noget. Og det sker selvom piloterne handlinger i forvejen bliver optaget både på instrumenter og deres tale. (FDR og CVR)

Pointen er, at amerikanerne altid har næret en rodfæstet mistro til statsmagten, som vi kunne lære meget af i Danmark - og da mange af teknologifirmaerne er amerikanske, er det usandsynligt at man i USA ville gå med på et kryptoreglement som det PHK foreslår.

Jeg mener den mistro er enormt skadelig for USA. Det næst værste terrorangreb på amerikansk jord blev begået af folk som i deres mistro til staten forsøgte at smadre den. For en del af mistroen til staten er også et forsøg på at nedlægge den, beskytte sig mod den, bevæbne sig mod det, etc. Det betyder også at konspirationsteorier har store muligheder for at udvikle sig.

Og beskyttelsen af ens hjem (Læs Grundlovens beskyttelse af boligens ukrænkelighed) er ikke meget at tale om, hvis det eneste den hviler på er Grundlovens krav om retskendelse.
Der er utallige undtagelser, som Folketinget nidkært har overdraget kontrolmyndigheder.

Og alligevel har den beskyttelse hjulpet Danmark fint igennem de sidste 150 år. Og samme situation findes i de fleste andre vesteuropæiske lande. Men der er helt klart grund til at finpudse beskyttelsen af boligens ukrænkelighed.

Af Søren Larsen 
Re: Det er mig en gåde

Ha-ha. Vi taler fastnet her :-)

Af Søren Larsen 
Re: Det er mig en gåde

De spoofede opkald kommer fra udlandet så hvad er din pointe?

Dit indlæg antydede en generel ligegyldighed som jeg ikke fandt helt rimelig. Dermed reagerede jeg - lidt for hurtigt. Jeg medgiver at det ikke er relevant i denne sammenhæng.

Jeg er ikke sikker på at du har ret når vi taler alm. telefoni. Jeg mener at den internationale central/gateway screener således at der ikke tillades f.eks. danske A-numre i et kald som sendes til Danmark.

Mht. SIP har du helt sikkert ret, men det kræver så, hvis jeg har ret i ovenstående, at SIP operatøren har direkte SIP interconnect med den danske operatør.

Af Baldur Norddahl 
Re: Det er mig en gåde

Jeg kan love dig for at de danske teleselskaber ikke tillader andre numre på PRI forbindelser, end dem kunden har betalt for

De spoofede opkald kommer fra udlandet så hvad er din pointe?

Det er desuden ikke rigtigt i mere komplicerede tilfælde. Som der nævnes i wikipedia artiklen, så er der lovlige tilfælde hvor en virksomhed har brug for at ringe ud med virksomhedens egne numre hjemhørende i andre lande eller hos andre operatører. De danske operatører siger ikke nej til at byde på en kontrakt ud fra en idealistisk ide om at sådan gør vi ikke. Men hvordan verificerer men så at de fremmede numre tilhører virksomheden? Det gør man ikke.

Der er mange danske virksomheder som køber billig telefoni af en udenlandsk SIP operatør. Og så får de det lavet så deres danske indgangsnummer bliver vist selvom opkaldet i virkeligheden kommer udefra. Skal det blokkeres? EU kommissionen bliver nok ikke imponeret...

Af Baldur Norddahl 
Re: Påstanden om tegn på alderdom

Da jeg studerede datalogi var det første sprog Standard ML. Argumentet var at man ville fokusere på at lære at programmere generelt modsat at lære et specifikt værktøj.

Det blev også sagt at det var for at stille dem der ikke kunne programmere lige med dem der kunne noget i forvejen. Det er de færreste der kommer ind til studiet som hajer i SML.

Det virkede til at være godt både til nybegynderen og til dem der kunne en lille smule. Det gav mulighed for at lære uden at hænge fast i nogle dårlige selvlærte ting. Andre blev til gengæld mindre motiveret af at det ikke var noget man direkte kunne bruge i en større sammenhæng.

Os der kunne en hel masse blev dog ikke med et trylleslag lige med nybegyndere. Jeg kan guderne vide hvor mange sprog, og selvom der var nogle nye spændende koncepter, så var det ikke nogen udfordring at lære. Det er også det man ønsker de studerende skal opnå i stedet for at blive bundne til et eller to specifikke sprog.

Af Søren Larsen 
Re: Det er mig en gåde

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Caller_ID

Arhh! Som så mange andre artikler om telefoni, er denne tydeligvis påvirket at den måde man gjorde/gør det på i USA, og jeg kan love dig for at de danske teleselskaber ikke tillader andre numre på PRI forbindelser, end dem kunden har betalt for - med mindre kunden og teleselskabet har indgået en aftale om at kunden evt. kan bruge et fælles kaldenummer. En sådan aftale indgås med kundens underskrift på en tro og love erklæring.

Af Søren Larsen 
Re: Det er mig en gåde

Meget interessant debat at følge. Jeg tror at det hele kan koges ned følgende misforståelse:

Problemet opstår f.eks. hvis en hacker benytter en SMS-gateway til at sende falske SMS'er. Hvis teksten er tilstrækkelig troværdig, og nummeret findes i adressebogen, så det korrekte navn og evt. billede vises på skærmen, skal gamle fru Olsen nok hoppe på den.

Når Per Jørgensen eller andre morer sig med at sende falske SMS'er:

Tja - en enkelt SMS gateway og man kan få det til at ligne hvem som helst der har sendt den mail. Jeg har lavet gas med vennerne ind i mellem og send dem en sms fra deres eget nummer - som de så skriver tilbage til og kan slet ikke forstå det

... har den SMS'gateway, som benyttes, jo en fysisk forbindelse til internettet. Internetudbyderen, der ejer den forbindelse, skal så bare checke, at den pågældende abonnent i det hele taget har tilladelse til at fungere som SMS-gateway

Internetudbyderen kan naturligvis ikke pålægges at kontrollere om en kunde har tilladelse til at benytte en bestemt protokol eller hvad der iøvrigt sendes over udbyderens forbindelse. Dermed har en SMS gateway frit spil.

Desuden modsiger du dig selv; først erkender du qua ovenstående at SMS'er kan sendes fra en gateway, og senere:

SMS-er bliver ikke udsendt af sig selv fra en mast eller som det er blevet moderne - via fiber eller kabel og derefter WiFi til den pågældende modtager. Hvis nogen vil sende en SMS, bliver de nødt til at benytte en teleoperatør

Lad os holde fast i at SMS'er kan origineres fra både mobiletelefoner og SMS gateways,
og at det ikke kan sikres om en internetopkoblet kunde må opføre sig som en SMS gateway.

Så er der vel ikke mere at diskutere?

Af Jesper Louis Andersen 
Re: Påstanden om tegn på alderdom

Hvorfor står påstanden om Javas alderdom så alene? Hvorfor er der ikke bare ét punkt der understøtter denne påstand om Java; eller i det mindste en definition af, hvad der menes med "alderdom"?

Java var allerede forældet da det kom ud, sprogligt set. Det har ikke nogen reelt nye ideer i sig. Men det formåede at få garbage collection gjort standard og det er noget jeg synes man skal holde fanen højt for. Det var rigtigt godt at dette skete.

Det er lidt svært at snakke om at sprog er forældede. De er ofte remixes af ældre ideer på en ny måde, og de lever ikke i isolation fra deres community eller anvendelse. Go synes jeg er et meget bedre sprog end Java, men det har markant færre features og ideerne fra sproget er også ældre end mange af dem Java slog sig frem på (navnlig en variant af Objekt-orientering som tog kraftig inspiration i den stil C++ lagde for dagen).

Problemet, som er årsagen til at Stanford laver et søsterkursus, er at der findes mange problemer hvor Java ikke er værktøjet. Webudvikling er bundet til Javascript (som er et markant ringere sprog end Java). Og python er ekstremt godt som "limsprog" til databehandling, statistik og numeriske beregninger. Desuden er Python godt til småtilrettelse i data, akkurat et problem som mange studerende sidder med i deres fag. Jeg er dog også af den overbevisning at større systemer er nemmere at skrive i Java end Python fordi Java tvinger dit program til at have mere struktur.

Man kan desuden argumentere for at Java ikke er et godt begyndersprog fordi man fra dag 1 er nødt til at introducere en masse OO-struktur ... "public static void main..." osv.

Af Jesper Louis Andersen 
Re: Research/statistik?

Det slap du ekstremt nemt ud af. Har du noget research på det, der viser at det primært eller udelukkende er overlevelses-delen, der spiller ind?

Hvis du måler et lands ligestilling (typisk baseret på et pointindex hvor man måler løn, uddannelse, antal kvindelige politikere, mm) og sammenligner det med valg af uddannelse, så er korrelationen den samme stort set over hele verden: jo mere ligestillet landet er, jo mere polært er udannelsesvalget. Kvinderne er næsten ikke at finde i IT eller ingeniør-fag, men til gengæld har de stærk overrepræsentation blandt læger, psykologi, osv. Fag såsom Jura eller Teologi er nogenlunde ligefordelt.

Overlevelses-delen er en af de hypoteser man har, men jeg har ikke hørt om et studie der bakker hypotesen op.

Den anden hypotese er at fordi du ikke længere kan vise maskuline/feminine værdier gennem normale kanaler (thi de er ligestillede), så bliver uddannelsen og dermed også jobbet det man adskiller sig på. Heller ikke her har jeg hørt om et studie der supporterer ideen. Men det er nok heller ikke så let at finde et eksperiment der kan sige noget om det.

Af Jacob Mathiasen 
Iphone licenser

For at anvende den skulle jeg vist installere noget iTunes eller lignende. Jeg læste rent faktisk det meste af de cirka 150 sider - det var ikke noget nogen velfungerende person med respekt for sig selv kunne klikke ja til. Det var faktisk skræmmende ulækkert at læse.

Jeg endte med at forære den væk.

Af Morten Lind 
Påstanden om tegn på alderdom

Hvorfor står påstanden om Javas alderdom så alene? Hvorfor er der ikke bare ét punkt der understøtter denne påstand om Java; eller i det mindste en definition af, hvad der menes med "alderdom"?

Af Baldur Norddahl 
Re: Det er mig en gåde

A call placed behind a private branch exchange (PBX) has more options. In the typical telephony environment, a PBX connects to the local service provider through Primary Rate Interface (PRI) trunks. Generally, although not absolutely, the service provider simply passes whatever calling line ID appears on those PRI access trunks transparently across the Public Switched Telephone Network (PSTN). This opens up the opportunity for the PBX administrator to program whatever number they choose in their external phone number fields.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Caller_ID

Af Baldur Norddahl 
Re: Det er mig en gåde

Indholdet af en SMS (data) kan være skrevet på arabisk, krypteret eller aldeles ulæseligt. Det er hamrende ligegyldigt. Det er telefonnummeret, vi diskuterer, og det er kendt af teleudbyderne, da det formodentlig ligger i protokollen og ikke i datadelen af telegrammet

En SMS indeholder to afsender numre. Det første er nummeret på den tekniske afsender som IKKE er en mobiltelefon. Det er i stedet en SMSC der står placeret i afsenderens net. Dette nummer bliver ikke vist til brugeren.

Det andet nummer står i payload delen og er ren meta data, dvs nettet bruger det ikke til noget. Det er derfor at det kan erstattes med små beskeder der som bogstaver bestemt ikke udgør et valid telefonnummer.

SMS fungerer faktisk ligesom email. Brugerne sender dem ikke direkte men via en server. Email har som bekendt også store udfordringer med spam og falske afsendere.

Af Anne-Marie Krogsbøll 
Re: Ulækker tvang....

Tvang er muligvis et forkert ord - men manipulation/vildledning/udnyttelse er vist ikke helt ved siden af, når man tager i betragtning, at man udnytter, at det er svært at klare sig i ungdomsverdenen, hvis man siger nej til sådanne "services", og når man ved, at de fleste unge - som Stig Nygaard (kender ikke din alder :-)) får læst de tilknyttede betingelser. Og når de ud fra mine egne erfaringer er ret svært at få et klart billede af, hvad f.eks. CBS-projekterne egentligt indebærer (har ikke forsøgt mig hos Roskilde Festivalen endnu, da det jo - så vidt jeg har forstået - ikke er festivalen selv, der står for forskningen - kun dataindsamlingen).

Mit næste skridt - hvis jeg orker der - bliver at bede om at få oplyst, hvorledes data "anonymiseres", og på hvilke betingelser de udleveres til anden brug.

Jeg har ikke selv været på festivalen, så jeg kan desværre ikke selv bede om at få indsigt i, hvilke data festivalen og CBS opbevarer og indsamler om mig. Men jeg håber, at nogle festivalgæster finder på at bede om at få oplyst dette (det har man vel efter lovgivningen krav på at få oplyst?), så det kan blive klart, hvor meget man samler ind, hvem man giver data videre til, og til hvilke formål. For lige nu synes jeg ikke, at det ser ud til kun at være med henblik på at tilrettelægge selve festivalen bedre.

Jeg kan tage fejl - men lige nu får jeg indtryk af, at der også er andre kommercielle interesser, der snylter på de unges festiver - som nok ikke bliver klare over, at de har solgt deres privatliv.

PS, Stig: Har du det helt fint med, hvis nogen (CBS, festivalen, andre, du slet ikke ved noget om) tegner kort over din færden på festivalen og henter dine og dine venners private billeder (og kommunikation?), sådan som det kunne se ud til kan ske, at dømme efter powerpoint-præsentationen på side 15-16 ("We follow Stephen") i linket ovenfor? Vil du ikke føle dig trådt over tæerne og udnyttet, hvis det sker?

Af Baldur Norddahl 
Re: Det er mig en gåde

Skal vi ikke starte ved telenettets begyndelse? Her var nettet switchet, og ingen kunne spoofe noget so helst.

Man har haft mulighed for at spoofe a nummer visning lige siden det blev indført. Det er sandt at en analog fastnet forbindelse ikke overfører nummeret til centralen, men det gjorde de lokalcentraler som større virksomheder fik installeret. Og lige siden dag et var det almindeligt at teleselskabet glemte at sætte et filter på, så at kun de numre tilhørende virksomheden kunne anvendes.

Husk at a nummer blot er meta data der ikke anvendes til noget.