Senest kommenterede indhold

Af Jesper Nielsen 
Re: Lav skat i Danmark

Nominelt muligvis, i praksis - not so much.

Ja, amerikanske virksomheder kan få rigtig mange forskellige fradrag i form af tax credits.

Faktisk så mange, at Forbes på baggrund af en GAO-undersøgelse konkluderer, at "In any one of these years [2006-2012], at least two-thirds (between 67% and 72%) of all active corporations had zero tax liability after credits. The peak came at the end of the recession, but in 2012, it was still 70.1%. Moreover, the low of 67% happened in 2006, before the financial meltdown set in." [1]

[1] https://www.forbes.com/sites/eriksherman/2017/04/24/trumps-corporate-tax...

Af Gert Madsen 
Re: Spændende analyse

Husker nogen at få det overvejet lidt bedre, i den næste version af NemID ?


Visse af problemerne som beskrives, er uafhængig af den tekniske implementering, som papkort, nøgleviser etc.
Det er nemt at bede naboen om at tømme postkassen. Det er straks anderledes med E-boks. Der kræver det stort set en fuldmagt at gøre noget. Altså for modtageren - for afsenderen, er det tilsyneladende bare et dueslag.
Så det er ikke identifikationen som er problemet, men en elendig implementering.

Af Anders Dahl 
Galt afmarcheret!

Det uhyggelige her er, at nærværende Chefanalytikers egenanalyse er absolut fraværende. Han burde smide slipset og få noget ilt til den hjerne der trænges under hans friskfyragtige soldaterfrisure. For er der noget Danske Bank, og andre som dem, er fuldstændigt ligeglade med, er det deres kunder. Dataindsamlingen og analysen af samme har alene et formål: Så præcist så muligt at afdække den enkelte kundes øjeblikkelige begær, og helst før han selv opdager det. Dette for øjeblikket efter, i en ramme bygget op omkring hans idiosynkrasier, at kunne præsentere et produkt der kan fungere som erstatning for det han egentligt tragter. Det er, i en endelig verden, en øvelse der kun kan gentages så mange gange. Så at fremstille Chefanalytikeren som en uniformeret soldat er netop på sin plads, hvis man som jeg mener han med sin fordækte virksomhed, har erklæret alt levende krig.

Af Anne-Marie Krogsbøll 
Halvt system?

I Politiken var der for et par dage siden et interview med en klinikchef på Rigshospitalet, som gav Sundhedssplatformen tørt på. Men hun kom også med en anden oplysning/forklaring på problemerne, som jeg ikke husker at have hørt før (kan være min fejl):

"Her kan vi også tage ved lære af hollænderne. Hollænderne har købt den fulde version af Sundhedsplatformen, hvor der er talegenkendelse, så i stedet for at lægen skal sidde og skrive alt ind, så kommer teksten direkte ind på skærmen, når man taler, hvorefter man kan rette i teksten. Det går meget hurtigere. De har også integreret systemet med blodprøvetagningen, så man skal ikke bruge lang tid på at bestille en blodprøve, og der er mulighed for billeddiagnostik. Hollandske læger skal altså klikke væsentlig færre gange end danske læger, der sidder med den skrabede version af Sundhedsplatformen, og det er tid, der betyder noget."
http://politiken.dk/debat/art6113371/%C2%BBHvis-det-danske-sundhedsv%C3%...

Jeg mener (efter hukommelsen fra aktindsigt), at vore regionspolitikere netop var på besøg på hollandske hospitaler inden vedtagelsen af splatformen. Huskede man at tage højde for disse forskelle i det danske tilbud og det hollandske system, inden man lod sig imponere?

Er nogen bekendt med grunden til, at man valgte dette fra i Danmark? Pris? Eller patientsikkerhed? Eller andre problemer?

Af Esben Bjerregaard 
Re: Kun 25%?!

Det næste bliver vel, at vi heller ikke tør e-afstemninger, fordi papir er bedre :-).

Papir ER bedre til valg!
Hvis der er mistanke om at et valg med papirstemmer bliver hacket (det kunne fx være russere), tælles stemmerne bare igen. Hvis der er mistanke om at et e valg er blever hacket hvad så? Hvis hacket er tilpas veludført er det per definition umuligt at rette op på uden omvalg.
Valg svindel med papir kræver lastbiler med stemmesedler, urner, unikke blyantskryds, og kræver dermed en helt anden grad af svindel infrastruktur end et par bumsede drenge i en nedslidt boligblok i Tomsk.

Forskellen er selvfølgelig også at der ikke er valg hver dag, så stemmesedlen der skal krydses af hvert 2. år er faktisk til at holde ud.

Af Georg Strøm 
Re: ICD-9?

Problemet er nok ikke så meget diagnosekoderne, men mere behandlingskoderne, som har fået et selvstændigt liv i USA, da de er afgørende for hvilken betaling der skal kræves. I den situation vil det netop være krævet af systemet, at der skal kunne skelnes mellem tilstande, som i praksis i en behandling kan være irrelevant.

Af Mogens Nørgaard 
Kun 25%?!

Jeg tror simpelthen ikke på, at det kun er en fjerdedel, der har lavet en kopi af det åndssvage papskilt. Som i så mange andre situationer ("Har du nogensinde tisset i en håndvask på et hotelværelse, hvor toilettet var ude på gangen?"), så findes der dem, der indrømmer det, og dem, der ikke indrømmer det :-).

Derudover må det jo fremhæves, hvor fantastisk en idé hele papkort-hejset er i en digital tidsalder, specielt hvis man har flere konti, flere bikse, eller bare generelt laver noget. Helt, helt fantastisk at komme på et papkort som den ultimative (og meget bedre, fordi den er dansk!) løsning på et digitalt problem.

Det næste bliver vel, at vi heller ikke tør e-afstemninger, fordi papir er bedre :-).

Mvh Mogens

Af Georg Strøm 
Re: hvor mange hovedpinepiller

Vi er naturligvis interesseret i hvornår den enkelte patient har fået en hovedpinepille. Men vi er ikke interesseret i at registrere aktiviteten at uddele en hovedpinepille, så antallet kan blive opgjort i et stort centralt systemet. Det er man, hvis hospitalet tager et ret stort gebyr for den aktivitet det er at give hovedpinepillen.

Af Mogens Nørgaard 
Re: Er det nu så slemt

Er du E-citizen i Estland? Prøv det :-). Det koster kun 100 Euro.

Af Esben Bjerregaard 
BesværligID

Når man designer sikkerhed der ikke er brugervenligt gør brugerne det brugervenligt på bekostning af sikkerheden.

NemID er et klassisk eksempel på hvordan ideen om den perfekte sikkerhed kollidere med virkeligheden. Som når enterprise Sysadmin insistere på at brugerne skifter password hvert halve år til et nyt, unikt, password med 10 tegn, tal, store bogstaver, små bogstaver og specialtegn og brugerne som konsekvens skriver post -it notes med koden på.

NemID papkortet er nemt at forstå, men alt for ufleksibelt for superbrugeren. Og nej; Løsningen er selvfølgelig ikke at forbyde brugerne at tage billeder af kortet, men at lave et system der er sikkert OG brugervenligt.

Af Brian Vraamark 
ICD-9?

Synes det er mærkeligt at man har accepteret at bruge ICD-9, når nu vi har ICD-10 (og SKS som vi ikke bruger og derfor kender jeg den ikke så godt)? Mange koder i ICD-9 kan ikke skelne mellem fx højre og venstre arm. ICD-9 har 13.000 diagnose koder, mens ICD-10 har 68.000. Det betyder ikke at man skal benytte 68.000 koder. Man kan udvide detaljegraden ved at udvide en "grundkode". Fx:

S52 Fracture of forearm
S52.5 Fracture of lower end of radius
S52.52 Torus fracture of lower end of radius
S52.521 Torus fracture of lower end of right radius
S52.521A Torus fracture of lower end of right radius, initial encounter for closed fracture.

Af René Larsen 
Re: Lige en kommentar til redaktionen

Der er ikke forbudt at tage et billede at en pengeseddel, som fx her med NemId kortet, som ikke engang er i fuld størrelse - det er dog forbudt at kopiere en pengeseddel (og NemId papkortet), så man derved kan printe den - og evt. "komme til" at bruge den.

Af René Larsen 
Re: Kritikken er forfejlet

Nu er det jo ikke alle som bare gemmer NemID kortet ukrypteret på sin telefon - der findes jo apps til at opbevare div. fortrolige oplysninger med, fx. 1Password o.l.

  • Går man med sit papkort i sin tegnepung, så skal denne bare stjæles, og selvfølgelig NemID login infos ligeledes - så er man klar til misbrug.

  • Hvis man har papkortet liggende på sin telefon, så skal denne først stjæles - men man skal her først bryde pin-koden (evt. med fingeraftryk) til oplåsning af telefonen, hvorefter man skal bryde login info til fx. 1Password (evt. med fingeraftryk) - og selvfølgelig ligeledes NemID login infos - så er man også her klar til misbrug.

Hvad er så mest sikkert ?? - ja, ikke at papkortet kun ligger ukrypteret på sin telefon, eller i sin tegnepung, men hvis man med omtanke gør det på sin telefon, eller tilkøber/benytter en nøgleviser.

Nets burde udvikle en app, som de kan stå indenfor, og som sikre at kortet ikke bare ligger ukrypteret på en telefon og/eller Mac/PC - vi er i dag i år 2017...

Af Niels Bjerre 
Re: Tid at harmonisere selskabsbeskatningen

Det er muligt at en harmoniseret selskabsbeskatning er den rigtige eller bedste løsning.

Men denne løsning ligger formentlig meget langt ude i fremtiden, og Danmark vil formentlig aldrig kunne acceptere det, fordi der bliver råbt "ulven kommer" (tab af suverænitet).

Derfor er alle andre forslag - til reel beskatning af de store IT virksomheder - velkomne. Og det er pinligt at regeringen - sammen med skattely-landene - går imod.

Af Jan Heisterberg 
Lige en kommentar til redaktionen

Udmærket undersøgelse og også gode kommentare.

MEN havde det ikke været i tråd med hensigten IKKE at vise et affotograferet NemID - OG når man så aligevel vil bruge det som blikfang, så BURDE der hen over være påført PRØVE eller lignende.
OG måske burde teksten også komme med en disclaimer.

Det er forbudt at afbilde pengesedler, mon ikke samme burde overføres til NemID ? Sådan mere principielt ?

Af Jesper Frimann 
Jo men.

Dette kodesystem har fået sit helt eget liv i USA. Når en behandling kan give en lille betaling, og en anden behandling som er næsten den samme, kan give en langt større betaling, så er det klart at hospitalet og IT-systemet gerne skal forhindre, at den billige kode bliver registreret. I USA er der konsulentfirmaer som rådgiver om, hvordan hospitaler kan få dyrere koder på deres behandlinger, og forhåbentlig andre som hjælper patienter og deres familie, som vil klage over at regningen er for høj.

Dette system med koder er langt mere kompliceret end noget vi har brug for i Danmark, hvor formålet er at kunne finde dokumentation over den behandling patienten har fået, gerne i klar tekst med kommentarer, og desuden nogle oplysninger til en offentlig sundhedsstatistik.

Jo jo. Men nu glemmer du jo at IT-systemet primært er til for 'systemets' skyld og ikke patienterne og/eller det sundhedsfaglige personale. Vi er jo netop kommet dertil i Danmark, hvor De offentlige (regionerne) hospitaler får betaling af Det Offentlige (Staten) baseret på deres 'produktion', og om de opretholder måltal, der er fastlagt ud fra politiske vinde.
Så det er nok nærmere NPM vældet man skal klantre og ikke så meget IT-systemet, som jo bare gør som det er designet til.
Og der er heldigvis læger, der er gode til at spille spillet, så hvis du fejler noget alvorligt, så kan de kode systemer rigtigt så du bliver prioriteret.
Eller så skal du som patient/pårørende kende de rigtige fraser man skal bruge, for at blive prioriteret.

Igen.. det vi ser her er bare endnu et symptom på et underliggende problem i det offentlige. Nemlig at fagligheden ikke prioriteres over NPM vældet.

// Jesper

Af Povl H. Pedersen 
Dette r et eksempel

på at det ikke duer med closed source afstemningssystemer. Der er ingen der ved hvad de køber eller får. Der er ingen der ved om softwareleverandøren har lagt muligheder for fusk ind.

Det skal være open source, og der skal betales for peer-review, evt bug bounties af en fornuftig størrelse, for at vise at man vil bruge penge på at fastholde demokratiet. Det er den eneste mulighed der er for at have bare den mindste tillid til systemet.

Jeg synes faktisk at det er betænkeligt, at man i det nuværende system har en sammenkædning mellem den afgivne stemme, og hvem der har afgivet den. Dette betyder at der IKKE er anonym afstemning. Hvis maskinen kan "vaske" data efterfølgende, så betyder det at de ikke er anonyme. Højst delvis hemmelige

Af Peter Müller 
hvor mange hovedpinepiller

> men vi er ikke interesseret i hvor mange hovedpinepiller der er uddelt

Det kan jeg love dig for vi er! Halløj fejlmedicinering

Af Tonny Rabjerg 
Er det nu så slemt

Hvis vi ser på hvad der findes af løsning i andre lande så mener jeg vi ligger godt til i DK.

Der er mig bekendt ikke andre lande der har en samlet løsning på tværs af banker, forsikring, offentlige og store private virksomheder.

Ville en løsning med mange OTP devices være bedre? Ville en løsning med 2 faktor på samme device være bedre.

Jeg har en OTP device for min bank i Sverige, jeg har den ALDRIG med, men mit papkort ligger altid i pungen, er ikke kopieret som billede og bliver ikke givet ud,, her snakker vi 2 fysiske devices.

I sidste uge præsenterede jeg netop NemID til digitaliseringsstyrelsen i Polen som gerne ville høre hvordan vi gjorde dette i DK. Skal sige at jeg IKKE er ansat i Nets men i et selvstændigt sikkerhedsfirma som faktisk synes vi er kommet lang vej.

Der ligger pt et projekt for at lave et nyt MitID og ja der kan sagtens gøres en del mere, ja det kan indeholde yderligere sikkerhed, så lad os bruge NemID som et godt udgangspunkt til en fremtidig løsning, og lad os være stolte over at andre lande ser mod DK, det giver jo mulighed for ny innovation og eksport

Af Simon Mikkelsen 
Pap er hele pointen

Hele pointen er netop, at man har en faktor der skifter ved hver brug og som ikke kan tilgås fra internettet. Hvis man tager et billede af nøglekortet er det meget lettere at få fat i dette - ofte bliver der fx taget automatisk backup af mobiler, så pludselig er éns NemID ikke mere sikret end éns konto hos Google eller Apple.

Får nogen adgang til éns Google/Apple/mfl konto kan man se private billeder, misbrug en e-mail, købe nogle ting mm. Men med NemID kan man stjæle alle mine penge og sælge mit hus så det i princippet er juridisk bindende.

Hvis nogen sniger noget malware ind på min telefon, skal man ikke bare kunne finde et NemID-kort, opsnappe koden og derefter boltre sig efter forgodtbefindende. Sikkerhed er ikke nemt. Det er i orden at variere den efter konsekvens og risiko, men NemID er ikke noget man skal tage let på.

Af Allan Astrup Jensen 
Kritikken er forfejlet

NEM-ID med adskilte pap- og digitale koder er betryggende for mig.

Det er klart, at hvis man ikke følger reglerne og digitaliserer nøglekortet og dermed har alt nødvendigt for logning i telefonen, så er sikkerheden utilstrækkelig. Det er sikkert lettere, og vil normalt gå godt, men jeg vil være utryg ved at lægge alle æg i samme kurv.
Når der spørges, om telefonen eller PC skal gemme log-in oplysninger, så skriver jeg også altid nej mht. NEM ID. Pinkoder til betalingskort mv. forekommer heller ikke i min telefon eller andre digitale medier.

Af Claus Juul 
Re: "Der kan ikke spares i det offentlige"

Det afhænger vel hvordan man opgår antallet af medarbejdere der skal styres af et sådan IDM system. Er Skoler (lærere mv.) og kommunale sundhedspersonale, vandværker mv. med i løsningen gætter jeg på at en kommune med 40000 borgere, hurtigt kan have 500-1000 brugerkonti der skal styres.

Af Michael Aggerholm 
Forstår ikke hvorfor man ikke kan oversætte mellem kodesystemern

SKS indeholder kliniske og administrative klassifikationer til brug for dokumentation af patienter og sundhedsvæsenets ydelser. I SKS indgår danske udgaver af internationale klassifikationer – fx sygdomsklassifikationen, som bygger på WHO’s ICD-10, og operationsklassifikationen, baseret på den nordiske NCSP. De nordiske klassifikationer vedligeholdes og tilpasses til nordiske forhold i samarbejde med det nordiske klassifikationscenter.

Når nu SKS bygger på ICD-10 får man jo den tanke at en automatisk oversættelse burde være triviel.

Af Peter Østergaard 
Re: Der findes en ganske udmærket...

Altså det der alternativ der koster penge?

Jeg vil da gerne bestille en nøgleviser, men jeg har svært ved at få ind i mit dumme lille hovede hvorfor det skal være en selvfinansieret løsning. NemID er i forvejen en påtvungen "service". Det er der så meget der er. Men man ved jo godt at man ikke kan trække en "service" ned over hovedet på alle uden at gøre den tilgængelig for alle (læs: synligt omkostningsfri for borgeren) Det er derfor (antager jeg) at papkortet sendes kvit og frit. Men hvis man kan sende et papkort x antal gange i året y antal år uden at borgeren direkte opkræves for dette... hvorfor kan man så ikke sende en nøgleviser EEN gang kvit og frit til borgeren, evt. sammen med sundhedskortet? Det lugter af en grebet indtjeningsmulighed for nøgleviserfirmaet. Og der stejler jeg - af princip.

PS. Nøgleviseren skal naturligvis have udskiftelige batterier, og her synes jeg, principelt godt man kan forvente at borgeren selv holder den udgift. Ved tabt nøgleviser gælder de samme regler som ved tabt sundhedskort, kørekort, pas mv.

Af David Nielsen 
Re: "Der kan ikke spares i det offentlige"

monopol/centralisering = trabant løsning

decentralisering kan give bedre løsninger for borgerne (altså ægte decentralisering, ikke bare et fedtlag som de danske kommuner/regioner er i dag)

Af Bjarne Nielsen 
Hvis et træ falder i skoven, og ingen hører det ...

Mikkel Leffers Svendstrup påpeger i den forbindelse, at anonymiteten i forhold til, hvad folk har stemt, bliver bevaret, da selve vaskningen foregår rent maskinelt.

Pudsig holdning.

Af Palle Due Larsen 
Re: Der findes en ganske udmærket...

...alternativ løsning til kortet...


Hørt! Jeg er vældigt glad for min nøgleviser, og den må fotograferes lige så meget, som man ønsker. Det er 100 kr. godt givet ud.

https://www.nemid.nu/dk-da/kom_i_gang_med_nemid/nemid_noegleviser/

Af Gert G. Larsen 
"Der kan ikke spares i det offentlige"

Er Danmark virkelig stort nok til, at hver lille kommune selv skal opfinde hver deres IT-løsning, til IDM og til alt muligt andet? Er der ikke grundlag for et "KL-IT", eller bare at aftage hvad Statens IT har af standardvarer?

Af Kim Bygum 
Re: Lommeregner

+1 for Curtaen :-)

Jeg husker Texas SR-50 dukkede op i første halvdel af 70'erne, men der var vist elektroniske (simple og meget dyre) lommeregnere lidt før