Debatten

Man bliver nemlig ikke klogere af at søge på projektet på Energinets hjemmeside,

Blockchain virker allerbedst så længe at ingen bliver klogere - og derfor har teknologien for så vidt en gylden fremtid foran sig!

Power tends to corrupt and absolute power corrupts absolutely.https://www.wired.com/story/algorithms-welfare-state-politics/

Ja. Jeg har også en Lenovo Thinkpad og ja ... det er meget problematisk.

Teknologiforståelse er åbenbart i ministerens øjne lig med digitale færdigheder og kildekritik.

DK er selvudråbt verdensmester i digitalisering - jævnfør skåltalerne; men virkeligheder er en anden. Nu vil de samme politikere have kandidatuddannelser i fx AI skal være længere end 2 år. Men så længe man ikke har styr på yde-evnen og tror at nogle få procent af, hvad hardwaren kan levere er nok, hjælper det ikke. Væksten i AI-udvikling og træning af modellerne risikerer at sabotere den grønne omstilling ved at bruge det meste af den grønne strøm, man kan lave. Dette forbrug sammen med datacenstrenes kan om 10-12 år opsluge flere gange det nuværende BNP. Fornuftige mennesker mener dog, at regeringen giver op ved 10-15% af BNP. Lad os håbe det!

Der er heldigvis pladser andre steder end ITU. Jeg kan se at i 2022 var alle optaget (ledige pladser) på KU, datalogi og datalogi-økonomi. DTU havde også alle optaget på Softwareteknologi. På ITU kandidat, Digital Innovation & Management, var ansøgninger steget med 43% - det dobbelte af Computer Science og Software Design (også ITU). Det kunne tyde på at ansøgere vægter nogle andre fag end de traditionelle IT kompetencer. Måske derfor KU og DTU ikke oplever samme hype som ITU?

I forlængelse af din kommentar, vil jeg gerne lige smide et link til den her artikel: https://cheapskatesguide.org/articles/retaining-computing-freedom.html

Den er meget kritisk overfor migrationen af alting til skyen. Alt imens det ikke behøver at være så doom and gloom, som der bliver lagt op til i artiklen - så er der relevante pointer, som jeg synes er værd, at have med sig i baghovedet, når man overvejer at bruge værktøjer i "skyen".

Apropos skyen, må vi blive befriet for det ord en dag, og få et ord der bedre beskriver hvad det egentlig er: leasing af computerkraft/programmer.

Jeg var for et halvt års tid siden til jobsamtale ved Forenklingsstyrelsen, og havde før samtalen sat mig ind i lønstatistikken. De så helt forskrækkede ud, da jeg fortalte, hvad jeg forventede at få i løn—og jeg trak endda 10% fra, fordi det var offentligt. Det viste sig, at de lå 40% under statistikken. Ja, jeg hørte selvfølgelig aldrig tilbage, ikke en gang et afslag gad de sende.

Antallet af situationer hvor du vil kunne tjene noget reelt på den slags vil være meget få. Du vil få mange flere der er falske alarmer. Alle dine ordrer og handler er offenligt tilgængelige. Der ville ikke gå lang tid før nogen analyserede sig frem til dine handelsmønstre og handle imod dig. Ingen er hidtil blevet rigtigt rige på den slags; det er som at samle 5 ører op foran en damptromle inden den når at køre over dem.

Dette er en utilsigtet konsekvens af skyen og social media platforme som Facebook og Twitter. Det er ikke kun store firmaer der har noget at frygte ved at bruge disse tjenester. Det er også helt almindelige mennesker. GDPR er bestemt i skridt i den rigtige retning for at få styr på disse fænomener. Men spørgsmålet er om det er nok?

Det er en skandale at Techgiganterne kan lægge så stort et pres på beslutningsprocesserne i EU. Det er som om man helt glemmer at der ikke bare er tale om data, men faktiske identiteter med pricacyrettigheder...Så ja, NOYB må igen blive vejen frem.

Mobiltelefonen er fyldt op med junk allerede fra producentens side. Bekymringen er da reel nok; men hvis man vil have rigtig sikkerhed kan man ikke stole på en smartphone. Hvis man mere sikker kan man købe 4G moduler og bygge en simpel telefon omkring. Den bliver ikke så feature-rig; men det vil så også være en del af sikkerheden.

Det er egentlig meget sjovt at stille artikler som denne op imod IT virksomhedernes selvfedhed på LinkedIn, og fortællingen om at vi i Danmark er blandt de bedste i verden til digitalisering.

Rejsekort A/S og misbrug af bogføringsloven til at opbevare rejsedata i meget lang tid er en gammel traver.. (som Datatilsynet burde kende).

Oprindeligt opbevarede Rejsekort A/S oplysninger om de enkelte rejser i 5 år med henvisning til at det var bogføringsmateriale (i moderne GDPR-speak: artikel 6, stk. 1, litra c er behandlingsgrundlaget).

Men det er ikke hvad der står i bogføringsloven. Når kunden ikke længere kan bestride betalingen for den enkelte rejse, er det tilstrækkeligt at opbevare en aggregeret dokumentation, fx en faktura el.lign. med totalen for rejser i en måned.https://twitter.com/je5perl/status/572908833493946368

I 2015 fik Transportministeriet, eller nok rettere daværende transportminister Magnus Heunicke (efter offentlig kritik af Rejsekort A/S's lange opbevaringsperioder), Kammeradvokaten til at udarbejde et notat om Rejsekort A/S's behandling af personoplysninger.https://www.trm.dk/media/1k2lapma/notat-om-rejsekort-as-behandling-af-personoplysninger.pdf

(Resumé af notatet i denne artikel https://edri.org/our-work/danish-ticketing-system-a-threat-to-privacy/).

På side 50 i notatet konkluderer Kammeradvokaten det samme som jeg i et tidligere tweet (se ovenfor), at oplysninger om de enkelte rejser ikke kan opbevares med henvisning til bogføringsloven udover den periode hvor kunden kan gøre indsigelse. Kammeradvokaten mente dog, at denne periode kunne være 3 år. Jeg tvivler virkelig på at Rejsekort A/S vil modtage en indsigelse om en rejse foretaget for 2 år og 11 måneder siden??

Men, bevares, det er en meget bekvem undskyldning for at fortsætte datamisbruget hos Rejsekort A/S. Så vidt jeg husker blev opbevaringsperioden for de enkelte rejser ændret til 3 år.

Med hensyn til anonymisering vil jeg først og fremmest være interesseret i hvordan Rejsekort A/S har tænkt sig at anonymisere rejsedata, både til deres interne (mis)brug og hvis de vil starte en sidegeskæft med at sælge oplysninger om vores rejser.

For at sige det lidt firkantet: hvis det er muligt at sammenkæde to rejser, fx via et persistent ID eller via andre oplysninger, vil data ikke være anonymiserede.

Notatet fra Kammeradvokaten kommer lidt ind på anonymisering. På side 18 omtales "anonymiserede oplysninger om f.eks. rejsemønstre", hvilket er en sætning som simpelthen ikke giver mening. Hvis rejsemønstre kan afkodes fra datasættet, vil datasættet ikke være anonymiseret.

Problemet med anonymisering for derefter at videregive/sælge data er, at den dataansvarlige har et incitament til at spille uvidende og udtale, at man ikke "tror", at personer kan re-identificeres (den relevante test er i GDPR betragtning 26). Når re-identifikation så alligevel sker, 100% forudsigeligt, beklager man meget, men skaden er for længst sket..

Men lad os se hvad Rejsekort A/S og regeringens datasælgere har tænkt sig..

Jesper Lund IT-Politisk Forening

Personligt mener jeg, at det er under AL kritik, at MitID kodeviser til nethandel ikke er implementeret for LANG tid siden (som absolut minimum fra og med den 31. oktober 2022, da det ikke længere var muligt at bruge NemID) når man har definitivt har vidst, at MitID skulle overtage NemID.

Men man skal nok som borger og forbruger, spørge sig selv, hvad deres incitament overhovedet er for at gøre det, når de ikke har været TVUNGET til at gøre det af myndighederne (blandt andet DigitaliseringsFORstyrelsen) som i min optik er det største problem her.

Men jeg er, og bliver, ikke - længere - overrasket over sager som dette - men skuffet. Skuffet over ligegyldigheden og inkompetencen...

(Og så lige her til sidst Anne. Prøv samtidig at skrive til https://www.version2.dk/redaktion - da jeg ikke nødvendigvis er sikker på, at journalisterne læser alle kommentarer)

Man kunne jo starte med at stabilisere MitID, der nu er nede igen, både med det offentlige og private hjemmesider. Det er jo også en føretrøje!!! . Manglende stabilitet!!!

Hvis der havde været et lille flag fra et af de to lande ved siden af dit profilnavn her i debatten, så havde jeg nok valgt blot at ignorere din kommentar.

Gad vide hvor mange mio. der bruges på at undgå at uddannelsesinstitutionerne tæller de studerende, og indsender tallet til staten.

Hvad er tilbagebetalingstiden?

Er den længere end systemets levetid?

Det kan vel koges ned til, at USA er vores "venner" og det er Kina IKKE.

Det kan godt være jeg misforstår, men skrev ud fra ordet, der fangede mig - malware

så der er nok en eller anden minimumssgrænse for hvornår det kan betale sig at hjemtage udstyret. Eller I har måske et større behov end 8PB og Hetzner er stadig billigere?

Som det er lige nu, skal man betale ekstra for 10gb interfaces hos Hetzner, og til større datamængder der skal præsenteres sammenhængende (f.ex. vha. Ceph) og med større IO krav)- så skal man have 10gb interfaces, så der ville det nok oftest bedre kunne svare sig at have sit eget udstyr i stedet, men det kan lade sig gøre.

For os er det mere CPU - og der er prisforskellen på cloud vs. hetzner (eller egen server) slående. 64 core maskine koster ca. 22k dkk/mnd hos de 3 store cloududbydere - og en sådan server koster ca. 100k i indkøb - så på 5 måneder har man altså betalt hele serveren og kan frit bruge den i dens levetid (som oftest er 7+ år). Vi slukker simpelthen ikke for de servere hele tiden - og de kunder vi har i diverse clouds har også en ret fast "grundstruktur" og så nogle få spikes (typisk k8s) - hvor den lige skalerer hardware op.. men det spares der ikke så meget på, som at køre hos Hetzner. Men tilgengæld er man hos de store - og så er det ikke ens egen skyld hvis det fejler vel sagtens.. Det er vel også noget værd :)

Det må folk fuldstændig selv om - personligt ville jeg sikre hybrid cloud - så jeg have services kørende hos 2 udbydere og nemt kan migrere services imellem dem - afhængig af cost. Man kan i cloud f.ex. vælge Arm servere til k8s "controllere" - de er pænt billige - og på den måde have et k8s cluster kørende forholdsvis billigt - og så primært udnytte very short-term scaleup f.ex. der - for en bedre økonomi..

Men at gøre al den slags koster tid, og dermed penge - og de besparelser får os kun lidt tættere på den billige pris, vi får uden at have investeret den tid hos Hetzner - men det kræver man kan finde ud af Linux, forstå sit behov (IO/CPU/Mem) og operations selvfølgelig - så det er klart afhængigt af noget kunnen man kan "undvære" i nogen grad i de store clouds (om det så er smart ikke at have den er et andet spørgsmål - det bliver nemt dyrt når du ikke designer dit setup til at være fornuftigt mht. cpu/mem/io behov).

Hetzner månedspris, kommer først op og modsvarer HW indkøbspris på ca. 3-4 år - så Hetzner tjener på de "sidste par år" - men det er en god deal for os, da det trods alt giver en uovertruffen fleksibilititet til en virkelig lav kost, sammenlignet med alternativerne.