I denne debattråd udtrykker skribenten alene deres egen holdning om emnet. Hold venligst vores debatregler i tankerne hvis du ønsker at deltage i debatten.

Velkommen

1
8. januar 2008 kl. 11:54

Velkommen til IT Iværksætter gruppen.

Denne gruppe blev inspireret af et indlæg af Tommy Dejbjerg Pedersen (http://www.version2.dk/artikel/5789) om små IT iværksætteres kvaler når det kommer til at komme udover skrivebordskanten med det fantastiske produkt de har lagt deres hjerteblod i.

Som nørd er det svært at acceptere at ens produkt kun er 20% af en forretningssucces, mens de resterende 80% er adnimistration, organisation, salg, marketing og netværk.

I denne gruppe håber jeg at vi kan dele nogle erfaringer, gode og dårlige, og gå fra at lave et produkt til at lave en forretning.

Se gruppen som en mulighed for at udvide dit netværk. Og jeg vil understrege at dette forum er til udveksling af erfaring, og ikke en marketingmulighed.

Mvh

Brian Jacobsen
Halibut.dk

settingsDebatindstillinger
2
8. januar 2008 kl. 22:07

lige hvad jeg har længtes efter, super initiativ !

Jeg er selv skiftet fra at være udvikler til CEO for til sidst at være chef for salg, marketing og konceptudvikling i egen virksomhed sammen med Tommy D Pedersen.

Jeg er ikke blogger typen(vil hellere bruge tiden på at netværke..) så jeg glæder mig rigtig meget til at komme med lidt input fra tasken til dette forum :-)

Hilsen Frank Lenio A/S

2
8. januar 2008 kl. 16:35

Det var et godt indspark fra Tommy og bestemt nødvendigt :)

For mange af os teknikere bliver det at socialisere eller netværke nok tit sammenlignet med tidsspilde (er selv skyldig), for vi har jo noget vi skal blive færdige med eller blive dygtigere til. Jeg har også selv været sen til at se værdien i netværk, men har gennem venner og familie indset værdien i det.

Et teknisk netværk er godt mht. at lære nyt, møde ligesindede og få arbejds relationer (er selv facilitator for Dansk IT's Java kompetence netværk og medlem af Javagruppen), men det er tit bare ikke der ens produkt kan afsættes eller der hvor folk med indkøbs kompetencerne er.

Så derfor et det en rigtig god ide at søge ind i netværk der er ikke-tekniske. Kom ud og mød beslutningstagerne, brugerne med problemerne, etc. :)

/Jeppe Cramon TigerTeam.dk